fredag den 21. november 2014

Jyllands Posten om Musikskole striden



Indland 21.11.2014 kl. 11:15
Strid om gammel musikskole bringer sind i kog
AF KASPER FRANK
En protestgruppe, der kæmper for bevaringen af Ringkøbings bymidte, var onsdag på gaden.
Planerne om nedrivningen af en gammel bygning i Ringkøbings bymidte har fået de lokale på barrikaderne.
Den gamle realskole, der senest er blevet brugt til at huse byens musikskole, er blevet solgt til menighedsrådet. Rådet har planer om at rive bygningen ned og bygge en ny og moderne menighedsbygning på grunden.
I onsdags gik omkring 400 personer fra Ringkøbing og omegn et fakkeltog gennem byens gader, for at vise deres modstand mod planerne.
Talsperson for ”Bevar Ringkøbing Bymidte”, Birte Pedersen, sagde under sin tale i forbindelsen med fakkeltoget blandt andet:
”Slagtede midtbyer findes til overflod mange andre steder i landsdelen. Det må ikke ske i Ringkøbing. For hånden på hjertet – hvad ville Ringkøbing være uden sin gamle, velholdte Bymidte? Hvad skulle vi selv glædes over og være stolte af?” sager hun til de fremmødte.
Hun oplyser til Jyllands-Posten, at det ikke kun er bygningen, men hele Ringkøbings kulturarv der er på spil.
”Vi har igennem de senere år set en kedelig tendens til, at de gamle bygninger bare bliver kasseret af kommunen. Det er så trist, da charmen ved at gå en tur i Ringkøbings små gader vil forsvinde,” siger hun og fortæller, at det også vil gå ud over turismen i byen.
Den store modstand er da heller ikke gået formanden for Menighedsrådet i Ringkøbing, Poul Ejnar Agergaards, næse forbi.
”Indtil videre har vi ikke ændret på beslutningen, men vi er jo heller ikke helt tonedøve, og det går vi selvfølgelig ud fra, går begge veje. Det undrer mig dog, at protesten kommer så sent i forløbet. Planerne og tegningerne har været offentligt tilgængelige i et år,” siger han.
page1image17232

Ifølge Knud Hammer, der er næstformand i Bevaringsforeningen Ringkøbing, har de dog forsøgt at gå alle de officielle veje, for at få omgjort beslutningen om nedrivningen. Allerede i januar indgav de en klage.
”Da vi erfarede, at kommunen havde solgt musikskolen til menighedsrådet, blev vi glade. Vi tænkte, at det var en gruppe mennesker, der ville bevare bygningen. Det viste sig dog, at de ville rive den ned. Derfor henvendte vi os til byrådet og indgav i januar en klage til Natur- og Miljøklagenævnet,” siger han.
Natur- og Miljøklagenævnet forholder sig udelukkende til de juridiske aspekter, og de var på plads. Derfor fik Bevaringsforeningen i september besked om, at de ikke fik medhold i klagen. Ifølge Knud Hammer var det umiddelbart herefter, at borgerinitiativet ”Bevar Ringkøbing Bymidte” opstod.
På Facebook har gruppen ”Bevar Ringkøbing Bymidte” over 1.100 ”likes”, og her diskuteres der også heftigt, hvad der skal ske med den gamle bygning.
Ejvind Haubjerg skriver blandt andet:
”Noget mere vanvittigt lokalt, er ikke set længe. Riv det gamle lort ned! De fleste mursten er forvitret og skal skiftes ud. Hvad er så forskellen på gammelt og nyt?,” skriver han.
Kristian Weise fra Skive mener også, at der foregår noget vanvittigt i Ringkøbing. Han mener dog, at det er kommunen, der er den vanvittige part.
”Er I blevet vanvittige i Ringkøbing? For et par uger siden tilbragte 40 ansatte fra Skive Kommune et døgn i jeres dejlige by. To vægtere viste os rundt i de gamle gader. De fortalte om, hvordan en fremsynet arkitekt for mange år siden var med til at sikre de gamle huse og smukke gader. Hvor blev vi misundelige: Tænk hvis der havde været lige så fremsynede folk i Skive! Her i byen blev det hele revet ned i fremskridtets navn,” skriver han.
I starten af december holder menighedsrådet i Ringkøbing et ekstraordinært menighedsmøde, hvor beslutningen om nedrivningen er på dagsordenen. 

onsdag den 19. november 2014

Fakkeltog - video fra en smuk aften - tekst til Ringkøbing sangen



Ringkøbing sangen i M/K udgaven :

Fakkeltog



DSCF0495

Birte Pedersens tale ved fakkeltoget 19.11.14

I aften kunne jeg godt stille mig op og skælde ud på Ringkøbing-Skjern kommune, som er i fuld gang med at sælge ud af arvesølvet og bla. har solgt har den gamle musikskole til nedrivning.
I aften kunne jeg godt stille mig op og skælde ud på menighedsrådet, som uden videre vil rive den gamle
historiske bygning ned.
Men det vil jeg ikke – jeg vil hellere vende den 180 gr., for har vi i virkeligheden ikke selv sovet Tornerosesøvn og troet, at alt var ved det gamle.
Har vi ikke blindt troet på at vores foreninger blev hørt, troet på at kirke og øvrighed lyttede til råd og gjorde det rigtige ?
Har vi ikke troet på, at når Bevaringsforeningen udtalte sig til kommunen, så talte de med lige så stor vægt overfor myndigheder som overfor os borgere ?
Har vi ikke troet på, at når kirke og Stift fik vejledning fra Den Kongelige Bygningsinspektør, så blev der hørt efter.
Den kongelige Bygningsinspektør Niels Vium, én af de øverst ansvarlige fagpersoner i forhold til bevaring af gamle bygninger i Danmark, en gammel Ringkøbingdreng søn af cykelsmed Oluf Jensen, voksede op i Algade og trådte sine barnesko i Bymidten, skrev sidste år til Ribe Stift : efter min vurdering havde det været interessant at se en alternativ løsning, hvor sognehuset blev indrettet i den eksisterende
bygning, som synes at have arkitektonisk kvalitet og gode muligheder indrettet som sognehus.
Niels Vium er klar i mælet, når man i dag spørger ham, hvad han mener om nedrivning af den gamle musikskole og det projekt, som skal erstatte bygningen.
Den gamle musikskole skal bevares, mener han, for den er en af de fire bygninger tilbage i byen i den såkaldte historicistiske stil – de andre bygninger er Hinges Hus, Aldershvile og stationen – og dermed er den gamle musikskole stilmæssigt i familie med Det kongelige Teater i København og Glyptoteket.
Menighedsrådet bør være glade for at kunne bruge de gamle bygninger, som giver mange muligheder, mener Niels Vium.
Modsat vil det nybyggeri, som menighedsrådet agter at erstatte den gamle musikskole med, blive et sørgeligt forsøg på et efterligne det for altid tabte.
Det er den kongelige bygningsinspektørs mening.
Det er ikke den eneste tilkendegivelse der er kommet igennem de sidste uger om at kursen er gal.
Læserbreve, facebooktilkendegivelser, personlige hilsner – fra nær og fjern er der kommet reaktioner.
”Hvis Musikskolens vægge kunne tale, så kunne vi høre høre stemmerne fra: – børnene i byens Borger og Realskole – de unges stemmer i teknisk skole – handelsskolens stemmer – og musikskolens stemmer og instrumenter.
Virkelig et stykke Danmarkshistorie hen over halvandet århundrede. Og værd at bevare. Et samlingspunkt i byen, som fortsat vil være et sted at samles, nu i tæt tilknytning til kirken.” – skrev Lone Hindø, som også har Ringkøbing i blodet.
For omkring 40 år siden sørgede et visionært Ringkøbing Byråd for tinglysning af en bevaringsdeklaration på bykernen som –
»blandt andet har til formål at bevare bykernens smukke helhedspræg og at undgå ødelæggende og uhensigtsmæssig omdannelse af den eksisterende bevaringsværdige bygningsmasse.« 
Borgerne i Ringkøbing har igennem mange års samliv med bevaringsdeklarationen, fået bybevaring kodet ind i deres DNA – fået kodet ind, at det er SÅDAN man gør.
Vi har i dag ikke bare en bykerne – men en by hvor store dele har det smukke helhedspræg, som var intentionen i bevaringsdeklarationen.
Som Bent Brodersen, byrådsmedlem valgt fra Ringkøbing, er refereret for at sige på et møde i den nye storkommune om administrationen af bevaringsdeklarationen :
“jeg har ”lært at elske” bevaringsdeklarationen, fordi den er et værktøj til at sikre bevaringen af en helt unik by. Jeg er bekymret for ”at give los” og overlade det til den gode vilje.“
Det var klogt sagt af Bent Brodersen – i det lys er det jo helt bizart at stå der, hvor vi gør i dag , hvor bevaringen af “en helt unik by” er afhængig af en banks eller et menighedsråds “gode vilje”.
De stakkels mennesker i Ringkøbing Menighedsråd, som sikkert ikke med deres “gode vilje” er kommet ud af trit med borgernes og en stor del af deres sognebørns ønsker for byens fremtid, skal nu agere i dette rum. Politikerne overladt til dem at rage kastanjerne ud af ilden.
Der skal ikke være nogen tvivl om, at vi ønsker at udgangen på denne situation bliver til alle og byens bedste. Som een af kommentarerne på Facebook lød : “Hvis man ser skitserne til det nye projekt på menighedsrådets hjemmeside, så vil de opføre en bygning der i store træk ligner musikskolen.
Hvorfor så ikke restaurere/ombygge musikskolen indvendig så den matcher de krav et moderne menighedshus stiller?
Det vil være ren win-win, og det vil give kirken en enorm goodwill.”
Slagtede midtbyer findes til overflod mange andre steder i landsdelen.
Det må ikke ske i Ringkøbing!
Vi vil ikke længere forholde os tavse når Ringkøbings gamle Bymidte fors
vinder, hus for hus. Når den historiske og kulturelle arv, som vi nu, mere end nogensinde, er afhængige af, forsvinder for øjnene af os.
For hånden på hjertet – hvad ville Ringkøbing være uden sin gamle, velholdte Bymidte? Hvad skulle vi selv glædes over og være stolte af?
Hvad skulle turisterne – som er de handlendes – byens – vores alle sammens fremtidige levevej, komme her efter?
I bedste fald bliver Musikskolen så ikke nedrevet fordi Menigheden VÆLGER at gøre det rigtige.
Amtsrådhuset bliver ved med at være torvets pryd og vores alle sammens flotte rum fordi politikerne og / eller banken VÆLGER at gøre det rigtige.
Politikerne laver en kovending og forstår, at Ringkøbing kan noget andet i det storkommunale fællesskab end Videbæk og Tarm og Skjern og Hvide Sande.
I den vision får vi en fremtid som by og del af en stor kommune. Og vi kan beholde vores levebrød og folk og virksomheder og banker og Gud og Hvermand kan få lyst/ blive ved med at have lyst til at være her.
Ringkøbings borgere er vågnet op af Tornerosesøvnen – i aften er vi her uanset politiske skel, professioner, forretningsforbindelser, naboskab eller kortklubber – uanset om vi foretrækker rød eller ristet i pølsevognen har vi trodset den vestjyske træghed.
Vi ved, at det ikke bare er endnu en bygning, men et stykke af vores fortid og fremtid, der står på spil.
Vores tavshed er slut.
Menighedsrådet har sagt i dagens løb at de da ikke er helt tonedøve. Borgmester Iver Enevoldsen (V) noteret sig protesterne mod nedrivningen af den gamle skole. Men han afviser kritikken:
”Der er jo altid borgere, der kan stille sig an og sige, den skal bevares. Men jeg konstaterer bare, at der ikke har været private, der var interesserede i at købe ejendommen og renovere den. Og det er ikke mit indtryk, at bymidten bliver spoleret ved at denne bygning rives ned,” siger Iver Enevoldsen.
”Vi har meget fokus på at bevare bygningerne i byen, og jeg synes, vi gør meget for at bevare bymidten,” lyder det umusikalsk fra borgmesteren.
Derfor er det dejligt at se så mange her i aften, så vi kan markere overfor byråd og i aften specielt overfor
menighedsrådet, at vi kerer os om vores by, og hvad der sker med den.
Om lidt vil de af os, der har lyst, gå til menighedsrådsmøde for i stilfærdighed at vise, at vi følger med i, hvad der sker, og at vi ikke længere vil lade stå til.
Samtidig vil sognebørn aflevere et brev til menighedsrådet med mindst 25 underskrifter fra sognebørn for at få et menighedsmøde til åben diskussion af planerne for et fremtidigt Sogne- og Kirkehus, sådan som Loven om menighedsråd giver mulighed for.
Det kan blive ærefuld udgang for alle parter.
Således vil vi få mulighed for at lytte til menighedsrådet. Og menighedsrådet vil få lejlighed til at lytte til byens borgere og sognebørn – vi kan få den dialog som alle ønsker.
God fremtid for Ringkøbing


tirsdag den 18. november 2014

KD I aften kæmpes der


I Ringbing er en gruppe vrede borgere, et byråd og et menighedsråd i strid om en gammel bygning. Konflikten er udtryk for historieløshed blandt politikere, frygt for manglende nærdemokrati og landdistrikternes kamp for at undgå at blive udkant, vurderer iagttagere

I aften vil op mod 200 mennesker gå i fakkeloptog på Kirkepladsen i Ringbing. De vil stille sig foran en stor, rød murstensbygning, der i over hundrede år har huset børn i alle aldre. Børn, der dagligt har skabt liv bag de tykke mure, sendt blikke ud af de høje vinduer, terpet latinske gloser og spillet musik.
Men huset på Kirkepladsen i Ringbing er i dag tomt. Og inden længe er det væk. Historiens vingesus nærmer sig sin afslutning, for menighedsdet i Ringbing Sogn har med kommunens velsignelse købt den gamle realskole, der senest blev brugt til musikskole, for at rive den ned. I stedet skal opres et stort, moderne sognehus. Historien må vige for fornyelsen.
Derfor vil fakkellysene i aften blafre på Kirkepladsen. Et lokalt borgerinitiativ ”Bevar Ringbing Bymidte” står bag arrangementet, der vil markere den massive utilfredshed, der i disse dage fylder sociale medier og læser breve i det vestjyske.
”Man er helt inde og røre ved genet i Ringbing. Hvis denne her by ikke havde sine gamle huse, hvad havde den så? Den ville dybest set bare være endnu en kedelig by i Udkantsdanmark. Den gamle skole er en kæmpe gave fra historien. Den kan vi altså ikke bare lige smide ud, fordi det er praktisk for et menighedsråd.”

Ordene kommer fra freelancejournalist Morten Beiter, der er en del af det nystartede borgerinitiativ.
Han bakkes op af praktiserende læge Birte Pedersen, talsperson for borgerinitiativet:
page1image20720 page1image20880
”Vi føler, at både politikerne og menighedsdet har svigtet. De har ingen følelse med den folkelige fornemmelse,” siger hun.
Kampen i Ringbing er desværre ikke unik, mener historiker og lektor fra Aarhus Universitet Michael Böss:

”I moderniseringens hellige navn ofres historien og dermed byens histori- ske identitet. Det er et udtryk for en historieløshed blandt lokalpolitikere, som vi desværre også ser mange andre steder end i Ringbing,” lyder vurderingen.

Konflikten tager sit udspring for over et år siden, da den gamle, tomme re-alskole sælges til menighedsdet ved Ringbing Sogn. Ringbing-Skjern Kommune sælger huset for 1,8 millioner kroner, og i handlen gives endvidere tilladel​-se til, at huset fra 1900 må rives ned. 
Huset indgår i kommunens såkaldte bevaringsdeklaration over bevaringsværdige bygninger i bymidten, men efter et besøg i huset af kommunens teknik- og miludvalg beslutter kommunen, at den gamle skole er i så dårlig stand, at en nedriv- ning kan accepteres. Ingen uvildig byggesagkyndig tages med på råd.

Allerede på dette tidspunkt er de folkelige protester i byen dukket op. Særligt den lokale forening Bevaringsforeningen Ringbing, der igennem mange år har arbejdet for at bevare byens gamle huse, råber op. Foreningen klager til Natur- og Miljøklagenævnet, der dog i slutningen af september i år meddeler, at de ikke kan give medhold i klagen.

Uforståeligt, mener Bevaringsforeningen Ringbing.
”Vi slår jo heller ikke vores bedstemor ihjel, bare fordi hun er lidt slidt. Sådan har vi det også med bygninger. De er en væsentlig del af det rum, vi befinder os i. Folk rundt omkring i landet kender jo Ringbing for vores dejlige, skønne og originale bymidte,” siger næstformand i Bevaringsforeningen Ringbing Knud Hammer.

På spil er meget mere end en gammel, bevaringsværdig bygning. På spil er også borgernes undren over politikernes enegang, menighedsdets manglende lydhørhed og følelsen af at forståelsen for en gammel købstads behov er på retur, lyder det fra flere sider:
”Ved seneste menighedsdsvalg var der fredsvalg, men jeg gad godt se, hvad der var sket, hvis vi havde haft kampvalg, og folk havde vidst, hvad menighedsdet havde i sinde. Så tror jeg, der var blevet kamp om pladserne. Det er skammeligt, når der i virkeligheden kun er ni personer (i menighedsdet, red.), der gør sig til talsmand for, at det her da bare skal rives ned,” siger apoteker Henning Lukasen, som er med i borgerinitiativet.

Samtidig er der hos politikerne i dag ingen forståelse for, hvilken betydning de gamle bygninger har for ringbingenserne, mener Birte Pedersen, talsperson fra borgerinitiativet. Hun nævner to andre gamle bygninger i byen, hvor kommunen har revet den ene ned, mens den anden skal omdannes til hovedde for den lokale bank.

”Efter kommunesammenlægningen er vores by rendt over ende af de øvrige kommuner, vi er blevet lagt sammen med. Hvor vi før var hovedby for amtet, er amtet nedlagt, og vi har fået en svagere rolle. I den kommunale administration i dag er der slet ikke forståelse for den historie, der har været her i byen,” påpeger Birte Pedersen.
En opfattelse, der vækker genkendelse hos Lars Kryger, redaktør for Ringbing-redaktionen på Dagbladet Ringbing-Skjern, der har fulgt sagen tæt:

”Kommunesammenlægningen har betydet, at vi i dag har en borgmester, der kommer fra Hvide Sande. Vi har selvfølgelig bydspolitikere fra hele kommunen, men der er vel en eller anden mistanke om, at de ikke har den samme veneration for det gamle Ringbing, som man havde før sammenlægningen,” siger Lars Kryger og fortsætter:
”Samtidig har vi mistet mange af vores institutioner. Vores sygehus, byret, politimester og amtet. Der er ingen tvivl om, at vi er såret på vores forfængelighed. Det, vi har tilbage, er bykernen. Det er et levn fra tidligere tiders storhed, så den passer man på.”

En vurdering, lektor i historie ved Aarhus Universitet Michael Böss er enig i:
”Når byer i yderomder mister offentlige institutioner, går det i høj grad ud over borgernes selvlelse. Provinsbyerne føler sig truede af udviklingen, og der er ingen tvivl om, at mange borgere føler, der bliver taget noget af deres selvrespekt fra dem. Det er en del af den landsdækkende konflikt mellem landdistrikter og storbyer, som vi ser mange steder.”

På borgmesterkontoret i Ringbing har borgmester Iver Enevoldsen (V) noteret sig protesterne mod nedrivningen af den gamle skole. Men han afviser kritikken:
”Den aktuelle ejendom har været sat til salg i nogle omgange, men ingen har vist synderlig interesse for at købe den. Så er der jo altid borgere, der kan stille sig an og sige, den skal bevares. Men jeg konstaterer bare, at der ikke har været private, der var interesserede i at købe ejendommen og renovere den. Og det er ikke mit indtryk, at bymidten bliver spoleret ved at denne bygning rives ned,” siger Iver Enevoldsen.
Borgmesteren bor selv i Hvide Sande, men afviser, at hans bopæl har betydning for hans politiske arbejde i Ringbing.
”Vi har meget fokus på at bevare bygningerne i byen, og jeg synes, vi gør meget for at bevare bymidten,” lyder det.

Heller ikke hos menighedsdet ved Ringbing Kirke er der forståelse for borgernes protester. En renovering af den gamle realskole vil blive for dyr, lyder det.
”Vi mener, vi har et rigtig godt projekt, og i øjeblikket tror jeg ikke, vi vil ændre på dette. Men vi er da ikke toneve, og det er da klart, at hvis nogen har nogle supergode idéer, så må vi lytte til dem. Men jeg vil gerne understrege, at jeg tror ikke, der findes projekter i dette land, der er så gennemarbejdede, som det vi sidder med lige nu,” siger menighedsdsformand Poul Ejner Agergaard.
Tilbage i protestgruppen bag borgerinitiativet Bevar Ringbings Bymidte sidder blandt andre Clavs Draiby, pensioneret murer og ærgrer sig. Hans far, arkitekt Ejvind Draiby var stifter af Bevaringsforeningen Ringbing og var dybt engageret i renoveringsarbejdet i byen.
”Jeg frygter, at arven efter min far smuldrer. Kommunen er i gang med at ødelægge Ringbing. Men nu gør vi alt, hvad vi kan for at redde byen.”