mandag den 3. november 2014

Er Musikskolens nedrivning starten på Ringkøbing Bymidtes endeligt ?

Er Musikskolens nedrivning starten på Ringkøbing bymidtes endeligt?

Af Birte Pedersen, , Tangsvej 29, Ringkøbing Mandag den 3. november 2014, 13:19

I mange år har det været tradition for os, som for mange andre Ringkøbing familier, at lade julefreden sænke sig over os til tonerne af smukke gamle julesalmer spillet fra Ringkøbing Kirkes tårn. Om der er rusk og regn eller knistrende frost og sne, så er det stemningsfuldt og hyggeligt på pladsen der ved kirken med Musikskolen i baggrunden.

I mange år har det været tradition for os, som for mange andre Ringkøbing familier, at lade julefreden sænke sig over os til tonerne af smukke gamle julesalmer spillet fra Ringkøbing Kirkes tårn. Om der er rusk og regn eller knistrende frost og sne, så er det stemningsfuldt og hyggeligt på pladsen der ved kirken med Musikskolen i baggrunden.
Der småsnakkes i de tætte grupperinger af mennesker samlet fra nær og fjern neden for tårnet. Der nikkes og hilses, udveksles familie- og bynyheder og frem for alt ønskes en God Jul.
Sidste år var det urovækkende budskaber, der spredtes – »har I hørt det ?« – »har I hørt det ?« om kommunens salg af Musikskolen til nedrivningspris, om kommunens forhåndsgodkendelse af planer om at opføre nye bygninger og om menighedsrådets fuldstændige afvisning af en mulig restaurering af den gamle statelige bygning.
Nyheden blev stedvist fulgt af ytringer præget af naiv tiltro til at »de ved jo nok, hvad de gør« – men hovedsageligt lød det vantro »det kan ikke være rigtigt«.
Mange unge mennesker og deres forældre har haft deres gang i bygningerne på Kirkepladsen 1 – hvad enten Ringkjøbing Borger- og Realskole, Teknisk skole, Handelsskolen, skolepsykologen eller Musikskolen har haft til huse der.
Men pladsen med dens bygninger danner ikke bare rammen om tidligere tiders børne- og ungdomsliv eller er udelukkende en kulisse i et romantisk julelandskab - den er i høj grad en del af det store aktiv som Ringkøbing by har med en velbevaret bymidte.
I december 2013 måtte vi sande, at byrådet endnu engang – på trods af indsigelse fra Bevaringsforeningen og andre kloge mennesker - havde vist mangel på forståelse for hvilken en sjælden skat Ringkøbings velbevarede bykerne er.
For godt 40 år siden sørgede et, set i bakspejlet, visionært Ringkøbing Byråd for tinglysning af en bevaringsdeklaration på bykernen som: »blandt andet har til formål at bevare bykernens smukke helhedspræg og at undgå ødelæggende og uhensigtsmæssig omdannelse af den eksisterende bevaringsværdige bygningsmasse.« (citat fra kommunens hjemmeside)
I mange år blev renoveringsaktiviteter i byen styret ned i mindste detalje med krav fra en nidkær Teknisk
afdeling. Arvesølvet blev pudset og perfektioneret.
Vi almindelige borgere i almindelige gamle huse blev opdraget og skolet. Vi lærte at se skønheden i profilerede vinduesrammer frem for vedligeholdelsesfri plastik, skønheden i håndstrøgne sten fremfor maskinsten, og vi har lært at værdsætte kvaliteten af tidligere tiders håndværk.
I dag fremstår – ikke bare bykernen – men store dele af byen med det smukke helhedspræg, som var intentionen i bevaringsdeklarationen.
Tag en tur rundt i landsdelen og kig godt efter – byer på stribe, har lagt krop til midtbyslagtninger i fremsynets navn – tag bedrøvet derfra.
Tag en tur rundt i landet – få byer/byområder beriger som et besøg i Ringkøbing. En smuk, velbevaret by er en turistattraktion i høj klasse.
Byen og borgerne værnede i sin tid om det aktiv - et helstøbt, bevaret bymiljø - som i dag og i fremtiden kan vise sig at være vores levevej.
Med de ødelæggende tiltag, der er i gang i bykernen, er det da som om det nuværende kommunale styre er blottet for visionær kraft.
Den gamle administrative hovedstad har mistet magten, de amtslige arbejdspladser er forsvundet, centralisering er hovedstrømningen i hele landet. I en tid hvor resten af udkantsDanmark samles til kamp for levevej til trods for ’hovedstadsskævvridning’ – skamrider vores eget kommunale styre Ringkøbing.
Næsten triumferende lyder det i lørdagens avis – »Nu kan musikskolen rives ned...«
Der er nu ingen formelle hindringer – ingen indklagemuligheder – menighedsrådet kan fuldføre deres intentioner og med det kommunale råds velsignelse bringe sig i liga med andre sogne med prægtige nybyggede Sogne- og Kirkehuse.
Poul Agergaard, formand for menighedsrådet, udtaler »debatten har på ingen måde påvirket menighedsrådets beslutning. Vi har forståelse for, at folk har en anden mening, det er deres demokratiske ret, men vi har ikke ændret mening.«
Han repræsenterer menighedsrådet - en demokratisk forsamling – et fænomen, der på landsplan ved menighedsrådsvalgene i 2012 havde en stemmeprocent på 15 sv.t. at 53000 sjæle over hele landet afgav deres stemmer – det er lige lidt mere end indbyggertallet i Ringkøbing - Skjern kommune. Altså i de sogne hvor der var valg.
I Ringkøbing Sogn, som i 2012 talte 4085 sjæle, kårede man de aftalt opstillede ved et såkaldt ‘fredsvalg’ .
Som Dagbladet skrev i 2012:
»2012 var også et valgår for folkekirken, og selv om der blev sat massivt ind med oplysning og kampagner, lykkedes det ikke at hæve stemmeprocenten, der forblev på 15 procent. Til gengæld skrumpede antallet af steder med kampvalg til menighedsråd fra 149 i 2008 til 85 i 2012. I dele af pressen blev det udlagt som en fiasko.«
Ved valget i 2012 var det ikke et tema, at et kommende menighedsråd ville gå ind for nedrivning af Musikskolen. MÅSKE kunne lige netop det tema have tilvejebragt kampvalg og en stemmeprocent, der vidnede om udøvelse af ægte demokrati.
Det er Ringkøbing Sogn vel undt at få et Sogne- og Kirkehus i den gamle Musikskolebygning. Det er

uhyre forståeligt, at man ønsker at samle menighedslivet tæt ved kirken. Stedet er på den måde ideelt.
Det virker helt uforståeligt, at en renovering af Musikskolen ikke skulle kunne bibringe sognet passende rammer, og man må spørge sig selv, hvilken rådgivning og faglig ekspertise, der ligger til grund for menighedsrådets beslutning. Måske skulle have rådført sig hos folk med renoveringserfaring og ikke udelukkende med en tegnestue, hvis referencer hovedsageligt er nybygning af stuehuse, villaer og carporte.
Det ville have været på sin plads hvis menighedsrådet havde iklædt sig amatørens ydmyghed og ladet sig guide igennem bygningen sammen med kompetente bevaringsfolk FØR de tog en beslutning.
Så nu sidder der således i Ringkøbing menighedsråd ni demokratisk udpegede repræsentanter for 4085 folkekirkemedlemmer i Ringkøbing sogn. Ni udvalgte der - med den storkommunale velsignelse - har til sinde at gå videre med planerne om nedrivning af en bygning, der er en væsentlig del af dette helstøbte bymiljø i Ringkøbing bymidte.
Disse ni, der er upåvirkede af over 40 års stædigt, vedholdende, fremsynet bybevaringsarbejde, vælger at sidde forslag om renovering af eksisterende bygninger overhørig.
Disse upåvirkede, udvalgte ni sidder nu inde med det sidste ord i en sag, der påvirker ikke bare de sjæle der har et aktivt kirkeligt liv ud af Ringkøbing Sogns 4085 folkekirkelige medlemmer, men som påvirker en hel bys/et helt områdes fremtid.
Bevaringsforeningens klage over formalia i høringsprocessen har efter formandens mening haft opsættende virkning. Det burde have givet tid, rum og mulighed for omtanke blandt menighedsrådet medlemmer, men efter referater fra menighedsrådsmøderne at dømme, har man ikke ligget på den lade side. Projektet er gennemgående præsenteret på Kirkens hjemmeside og til tonerne af Julen anno 2014 vil nedrivningsstøvet kunne dale ned over Kirkepladsen.
Næste indgreb i bymidten er allerede varslet - hvor længe vil de godmodige Ringkøbing-borgere se på ?