onsdag den 19. november 2014

Fakkeltog



DSCF0495

Birte Pedersens tale ved fakkeltoget 19.11.14

I aften kunne jeg godt stille mig op og skælde ud på Ringkøbing-Skjern kommune, som er i fuld gang med at sælge ud af arvesølvet og bla. har solgt har den gamle musikskole til nedrivning.
I aften kunne jeg godt stille mig op og skælde ud på menighedsrådet, som uden videre vil rive den gamle
historiske bygning ned.
Men det vil jeg ikke – jeg vil hellere vende den 180 gr., for har vi i virkeligheden ikke selv sovet Tornerosesøvn og troet, at alt var ved det gamle.
Har vi ikke blindt troet på at vores foreninger blev hørt, troet på at kirke og øvrighed lyttede til råd og gjorde det rigtige ?
Har vi ikke troet på, at når Bevaringsforeningen udtalte sig til kommunen, så talte de med lige så stor vægt overfor myndigheder som overfor os borgere ?
Har vi ikke troet på, at når kirke og Stift fik vejledning fra Den Kongelige Bygningsinspektør, så blev der hørt efter.
Den kongelige Bygningsinspektør Niels Vium, én af de øverst ansvarlige fagpersoner i forhold til bevaring af gamle bygninger i Danmark, en gammel Ringkøbingdreng søn af cykelsmed Oluf Jensen, voksede op i Algade og trådte sine barnesko i Bymidten, skrev sidste år til Ribe Stift : efter min vurdering havde det været interessant at se en alternativ løsning, hvor sognehuset blev indrettet i den eksisterende
bygning, som synes at have arkitektonisk kvalitet og gode muligheder indrettet som sognehus.
Niels Vium er klar i mælet, når man i dag spørger ham, hvad han mener om nedrivning af den gamle musikskole og det projekt, som skal erstatte bygningen.
Den gamle musikskole skal bevares, mener han, for den er en af de fire bygninger tilbage i byen i den såkaldte historicistiske stil – de andre bygninger er Hinges Hus, Aldershvile og stationen – og dermed er den gamle musikskole stilmæssigt i familie med Det kongelige Teater i København og Glyptoteket.
Menighedsrådet bør være glade for at kunne bruge de gamle bygninger, som giver mange muligheder, mener Niels Vium.
Modsat vil det nybyggeri, som menighedsrådet agter at erstatte den gamle musikskole med, blive et sørgeligt forsøg på et efterligne det for altid tabte.
Det er den kongelige bygningsinspektørs mening.
Det er ikke den eneste tilkendegivelse der er kommet igennem de sidste uger om at kursen er gal.
Læserbreve, facebooktilkendegivelser, personlige hilsner – fra nær og fjern er der kommet reaktioner.
”Hvis Musikskolens vægge kunne tale, så kunne vi høre høre stemmerne fra: – børnene i byens Borger og Realskole – de unges stemmer i teknisk skole – handelsskolens stemmer – og musikskolens stemmer og instrumenter.
Virkelig et stykke Danmarkshistorie hen over halvandet århundrede. Og værd at bevare. Et samlingspunkt i byen, som fortsat vil være et sted at samles, nu i tæt tilknytning til kirken.” – skrev Lone Hindø, som også har Ringkøbing i blodet.
For omkring 40 år siden sørgede et visionært Ringkøbing Byråd for tinglysning af en bevaringsdeklaration på bykernen som –
»blandt andet har til formål at bevare bykernens smukke helhedspræg og at undgå ødelæggende og uhensigtsmæssig omdannelse af den eksisterende bevaringsværdige bygningsmasse.« 
Borgerne i Ringkøbing har igennem mange års samliv med bevaringsdeklarationen, fået bybevaring kodet ind i deres DNA – fået kodet ind, at det er SÅDAN man gør.
Vi har i dag ikke bare en bykerne – men en by hvor store dele har det smukke helhedspræg, som var intentionen i bevaringsdeklarationen.
Som Bent Brodersen, byrådsmedlem valgt fra Ringkøbing, er refereret for at sige på et møde i den nye storkommune om administrationen af bevaringsdeklarationen :
“jeg har ”lært at elske” bevaringsdeklarationen, fordi den er et værktøj til at sikre bevaringen af en helt unik by. Jeg er bekymret for ”at give los” og overlade det til den gode vilje.“
Det var klogt sagt af Bent Brodersen – i det lys er det jo helt bizart at stå der, hvor vi gør i dag , hvor bevaringen af “en helt unik by” er afhængig af en banks eller et menighedsråds “gode vilje”.
De stakkels mennesker i Ringkøbing Menighedsråd, som sikkert ikke med deres “gode vilje” er kommet ud af trit med borgernes og en stor del af deres sognebørns ønsker for byens fremtid, skal nu agere i dette rum. Politikerne overladt til dem at rage kastanjerne ud af ilden.
Der skal ikke være nogen tvivl om, at vi ønsker at udgangen på denne situation bliver til alle og byens bedste. Som een af kommentarerne på Facebook lød : “Hvis man ser skitserne til det nye projekt på menighedsrådets hjemmeside, så vil de opføre en bygning der i store træk ligner musikskolen.
Hvorfor så ikke restaurere/ombygge musikskolen indvendig så den matcher de krav et moderne menighedshus stiller?
Det vil være ren win-win, og det vil give kirken en enorm goodwill.”
Slagtede midtbyer findes til overflod mange andre steder i landsdelen.
Det må ikke ske i Ringkøbing!
Vi vil ikke længere forholde os tavse når Ringkøbings gamle Bymidte fors
vinder, hus for hus. Når den historiske og kulturelle arv, som vi nu, mere end nogensinde, er afhængige af, forsvinder for øjnene af os.
For hånden på hjertet – hvad ville Ringkøbing være uden sin gamle, velholdte Bymidte? Hvad skulle vi selv glædes over og være stolte af?
Hvad skulle turisterne – som er de handlendes – byens – vores alle sammens fremtidige levevej, komme her efter?
I bedste fald bliver Musikskolen så ikke nedrevet fordi Menigheden VÆLGER at gøre det rigtige.
Amtsrådhuset bliver ved med at være torvets pryd og vores alle sammens flotte rum fordi politikerne og / eller banken VÆLGER at gøre det rigtige.
Politikerne laver en kovending og forstår, at Ringkøbing kan noget andet i det storkommunale fællesskab end Videbæk og Tarm og Skjern og Hvide Sande.
I den vision får vi en fremtid som by og del af en stor kommune. Og vi kan beholde vores levebrød og folk og virksomheder og banker og Gud og Hvermand kan få lyst/ blive ved med at have lyst til at være her.
Ringkøbings borgere er vågnet op af Tornerosesøvnen – i aften er vi her uanset politiske skel, professioner, forretningsforbindelser, naboskab eller kortklubber – uanset om vi foretrækker rød eller ristet i pølsevognen har vi trodset den vestjyske træghed.
Vi ved, at det ikke bare er endnu en bygning, men et stykke af vores fortid og fremtid, der står på spil.
Vores tavshed er slut.
Menighedsrådet har sagt i dagens løb at de da ikke er helt tonedøve. Borgmester Iver Enevoldsen (V) noteret sig protesterne mod nedrivningen af den gamle skole. Men han afviser kritikken:
”Der er jo altid borgere, der kan stille sig an og sige, den skal bevares. Men jeg konstaterer bare, at der ikke har været private, der var interesserede i at købe ejendommen og renovere den. Og det er ikke mit indtryk, at bymidten bliver spoleret ved at denne bygning rives ned,” siger Iver Enevoldsen.
”Vi har meget fokus på at bevare bygningerne i byen, og jeg synes, vi gør meget for at bevare bymidten,” lyder det umusikalsk fra borgmesteren.
Derfor er det dejligt at se så mange her i aften, så vi kan markere overfor byråd og i aften specielt overfor
menighedsrådet, at vi kerer os om vores by, og hvad der sker med den.
Om lidt vil de af os, der har lyst, gå til menighedsrådsmøde for i stilfærdighed at vise, at vi følger med i, hvad der sker, og at vi ikke længere vil lade stå til.
Samtidig vil sognebørn aflevere et brev til menighedsrådet med mindst 25 underskrifter fra sognebørn for at få et menighedsmøde til åben diskussion af planerne for et fremtidigt Sogne- og Kirkehus, sådan som Loven om menighedsråd giver mulighed for.
Det kan blive ærefuld udgang for alle parter.
Således vil vi få mulighed for at lytte til menighedsrådet. Og menighedsrådet vil få lejlighed til at lytte til byens borgere og sognebørn – vi kan få den dialog som alle ønsker.
God fremtid for Ringkøbing