tirsdag den 6. marts 2012

Omtale af ordinært menighedsmøde forud for valget til menighedsråd i 2012


 

Ikke et ord om at et nyt menighedsråd kunne få nedrivningstanker ......

04 / TIRSDAG 6. MARTS 2012
Ringkøbing . Hvide Sande .

Liv, vækst og valg i Ringkøbing Kirke
RINGKØBING: Vil du vide, hvad din kirkeskat går til eller hvad det for eksempel koster at indvie byens børn og unge i kristendommens fortællinger, livsglæde og mysterier? Så er muligheden der på årets menighedsmøde, søndag 11. marts efter gudstjenesten. Undervejs er menighedsrådet vært ved en frokost.
»Folkekirkens fremtid er i høj grad til debat. I den debat er det vigtigt at fortælle, at folkekirkens mange sogne ofte yder en stor og livgivende arbejdsindsats i nærmiljøet,« fortæller sognepræst Merete Ørskov.
Hvordan alle disse aktiviteter forløber netop i Rinkøbing, og hvad de koster, kan man altså høre om og debattere på Torvet 12 B denne dag. Også valget til det lokale menighedsråd vil blive drøftet.