Ringkøbing Borger - og Realskole

Skolen på tærsklen til Barnets Århundrede  - kunne fylde 115 år  d. 28/9-15

Skolen på tærsklen til Barnets Århundrede –

byens smukkeste og mest stilfulde Bygning

Om Borger- og Realskolen på Kirkepladsen.

Beslutningen blev taget 20. Juni 1899 i et ekstraordinært byrådsmøde.
“Planen om den paatænkte Udvidelse af Undervisningen og Opførelsen af en treetages Tilbygning til den nuværende Skolebygning vandt enstemmig Tilslutning hos Byraadet”, som der stod at læse i Ringkjøbing Amts Avis den følgende dag.

Borgerskolen havde igennem 25 år holdt til i det nuværende “Skolebo”, som var bygget i 1874 på den gamle kirkegård, og som efter datidens forhold var en flot skolebygning med 4 klasseværelser i stuen, lærerlejligheder på 1. sal og offentlig badeanstalt i kælderetagen. De mindste klasser blev undervist i kateketboligen - den tidligere latinskole.

I 1869 vedtog Ringkøbing, som den første købstad i landet, stærkt inspireret af stiftsfysikus, justitsraad dr. med. Erik Holst, en ny skoleplan, hvor al undervisning i den offentlige skole blev gratis fra 7 - 15 års alderen.
Der gik ry af Ringkjøbing betalingsfri Borgerskole landet over, og den blev set som et eksempel til efterfølgelse. Jo, det var byens stolthed, men der lød også kritiske røster, for når man beregnede udgifterne pr. barn, så var Ringkøbings skolevæsen det næstdyreste i hele landet.

Skolevæsenets konto udgjorde i 1897 : 26.908 kr, heraf til lønninger 16.331 kr, (skolebygninger - det ny gymnastikhus i Vestergade 8935 kr. )
Øvrige større udgiftsposter for byen : fattigvæsen 7179 kr, rets- og politivæsen 2589 kr, medicinalvæsen 1168 kr. Byens samlede indtægter udgjorde i alt 89.373 kr. Byens gæld udgjorde 151.215 kr - afdrag på gæld var 6407 kr.

Man kunne stadig ikke tage nogen afsluttende eksamen - såkaldt præliminær el. alm. forberedelseseksamen, men skulle til København. Fra 1882 kom der ny skoleforordning og Ringkøbing Borgerskole kunne, som én af de første købstæder i landet, oprette en kommunal realskole med eksamensklasse, hvor de 2 sidste realklasser var betalingsklasser.

Skolen hed fra 1896 Ringkjøbing Borger- og Realskole. Blandt de første års dimmitender var L. Mylius Erichsen.

I 1899 vedtog byrådet at adgang til 1. realklasse fortsat var gratis og at skolepengene for 2. og 3. realklasser var 12 kr. månedligt. Til sammenligning fik skolens pedel 500 Kr. om året samt fri bolig og brændsel.

1800 tallets sidste halvdel var præget af industrialisering, udbygning af jernbanenettet og flytning fra by til land. Lige som alle landets købstæder oplevede Ringkøbing vækst og øget velstand i de sidste årtier af 1800-tallet.
I Amtsavisen skrev man i 1897 under rubrikken : Ringkjøbing vokser, at der var solgt grunde på Markedspladsen til byggeri af Orgelfabrikken og Odfellowlogen og “Naar saa hertil føjes, at der ogsaa paa andre Kanter af Byen opføres nye Bygninger, og at gamle Bygninger inde i Byen erstattes med nye toetages Bygninger, saa vil det let indses, at Ringkjøbing ogsaa tælles med blandt de Byer, der vokser “ Indbyggerantallet, som i 1801 var kommet op på 771, steg i 1850 til ca. 1300 og var 1897 oppe på 2507.
Der var i 1850 : 159 skolebørn i den offentlige skole, i 1899 : 300, i 1904 : 378 og i 1916 : 555.

Mange steder i København og i købstæderne var der skudt store imponerende skolebyggerier op. Øster Farimagsgade og Gasværksvejens Skole var nogle af de byggerier, hvorom man i Illustreret Tidende i 1887 skrev :
“de Almueskolebygninger som Kjøbenhavns Kommune i det sidste Tiår har rejst, tilfredsstille ikke blot alle rimelige fordringer, men de fremtræde endog i en sådan skikkelse, at økonomisk anlagte skatteborgere nu begynde at spørge, om man ikke er ved at overskride hvad rimeligt og forstandigt er.”

Med det stigende antal skolebørn havde nyt skolebyggeri andre steder i Ringkøbing - på Markedspladsen eller ved Herningvejen - været under overvejelse ved flere lejligheder. Man havde købt sig tid ved at inddrage lærerlejlighederne til klasseværelser og ved at have undervisning i bla jernstøberiet i Vestergade samt på Torvet, men i 1899 pressede flere ting sig på.
Borgerskolens kakkelovne stod stort set alle sammen foran udskiftning.
Fra 1880 var det blevet muligt, at opvarme med centralvarme i form af lav-eller højtryksdampvarme. Helt i tråd med tidens udvikling og det faktum, at der var en vis fremskridtsånd i byen, havde byrådet indhentet tilbud på lavtryks- dampvarmeanlæg.
(I 1930 havde bare 10 % af den danske boligmasse central- el. fjernvarme).
Som Redaktør Fastrup sagde i byrådets behandling af sagen:
“Det vilde uden Tvivl være en stor Velgjærning mod Børnene og en gavnlig Foranstaltning for Skolen i det hele taget, om vi fik indlagt Varmeapparat. Saa vel Lærere som Børn vilde sikkert befinde sig bedre ved Varmeapparat end ved at sidde op til en glohed Kakkelovn. ”

Samtidig var skolens hygiejniske forhold bragt på banen i et læserbrev i Ringkjøbing Amtsavis :“I vore Dage, da Hygiejnen sidder i Højsædet, og der, saa vidt muligt, føres en energisk Kamp mod Udbredelsen af Tuberkelbacillen, synes det mig og mange andre ej tilladeligt, at Ringkjøbing Kommuneskole med tilhørende Realklasser opviser et Griseri, som næppe kan finde sin Lige ret mange Steder.”
Underskrevet af en vis Hr. H. (Dr. Med Holst ?)

I 1890-99 var 14 % af dødsfald i Danmark forårsaget af tuberkulose. Robert Koch havde i 1882 påvist, at sygdommen blev forårsaget af tuberkelbakterien. Frisk luft og plads blev tidens løsen for at bekæmpe tuberkulosen.
Elevantallet var stigende, der var trængsel i klasseværelserne og de små forstuer. Læserbrevet blev taget meget alvorligt af byrådet, der i høj grad fandt de store vanskeligheder for renligheden begrundet i skolens dårlige indretning. Man udarbejdede en grundig rengøringsinstruks til pedellen, for som redaktør Fastrup blev citeret for i avisen :
“Renlighed er en saa god og vigtig Ting, at man ikke saa let faar for meget af den. “

Først og fremmest var der dog en ny skolelov under opsejling, hvor der for købstadsskolernes vedkommende blev opstillet en undervisningsplan med op til 6 daglige timer, i alt 21 ugentlige timer i de vigtigste fag. Undervisning i gymnastik, kvindelig håndgerning, tegning, sløjd og kvindelig husgerning var ikke medregnet. Egnens egen J. C. Christensen (senere undervisningsminister og konseilspræsident) havde været een af de centrale forhandlere i den langstrakte proces gennem Rigsdagen.
Det var i 1899 - loven, at ordet “folkeskole” blev indført som det samlende begreb for det danske grundskolevæsen.
I Ringkøbing Amts avis opsummerede man problemerne med den ny skolelov :“Saa kom den ny Skolelov, og Skoleplanen maatte atter tages op til Behandling. Det af Byraadet nedsatte Udvalg (Borgmesteren, Lund og Fastrup) rettede straks sin Opmærksomhed paa at faa Planen udvidet saaledes, at der blev rigelig Adgang baade for Drenge og Piger til at faa Del i den udvidede Undervisning.
Men Pladsen i den gamle Skolebygning stillede sig i Vejen for en større Udvidelse Havde vi blot faaet en ny Skolebygning ude paa Markedspladsen i Stedet for den Omordning af den gamle Bygning, som Byraadet for en halv Snes Aar siden foretog. Udvalget kunde dog let blive enigt om, at det var uforsvarligt at forhindre Byens Børn i at nyde Frugterne af en god Undervisning, fordi der ikke var Plads. Byen matte ofre de nødvendige Penge til en ny Bygning. “

Byrådet vedtog at overdrage til Arkitekt Berg i Esbjerg, at udarbejde tegninger til ny skole. Esbjerg var på daværende tidspunkt en by i rivende udvikling. Byen var opstået i 1868 omkring den nyanlagte havn. I 1874 var der kommet jernbaneforbindelse nord - og østpå, byggeriet boomede og man lavede by-plan med rette gader efter New York forbillede.
Det var ikke mærkeligt, at byrådet søgte sydpå, hvor der blev bygget stort, flot og næsten udelukkende i datidens fremherskende arkitekturstil - historicismen.
Berg havde stået for flere beboelsesejendomme og tilbygninger. (Efter sin succes i Ringkøbing tegnede han teknisk skole til Lemvig i 1901 og Borgerskolen til Esbjerg i 1902. Sidstnævnte kan man se velbevaret og med umiskendelig lighed med Ringkøbing Borger- og Realskole beliggende på Stormgade 47 i Esbjerg).
Arkitekt Berg foreslog, at man af hensyn til lysforholdene i den gamle Borgerskole lavede en 2-etages tilbygning, som med korridor / trapperum var forbundet med Borgerskolen. Ved at udnytte et større areal på Kirkepladsen kunne man opnå samme udvidelse, som den 3-etages udvidelse byrådet havde forestillet sig.

I december 1899 var man klar til godkendelse af planerne, og avisen refererede :
”I sidste Byraadsmøde forelaa Tegningerne til den nye Skolebygning, der skal opføres med Facade ud til Vestergade paa den Plads, hvor den gamle Katheketbolig ligger. Bygningen bliver i to Etager med store rummelige Klasseværelser. Paa Loftet indrettes desuden to store Værelser med Ovenlys, hvor Undervisning i tegning m. m. tænkes at skulle foregaa. Der bliver Kjælder under hele Bygningen, og denne tænkes bl.a. anvendt til Opholdsted for Pigerne i Frikvartererne, naar Vejret er daarligt.
Den ny Bygning skal opføres paa en Del af den Jord, der tilhører Kirken. Der foreligger dog allerede Tilladelse hertil samt til, at Byen faar Hjemmel paa en Del af den Grund, hvorpaa den nuværende Skolebygning ligger, hvilket hidtil ikke har været Tilfælde.
Til Gjengjæld skal Byen brolægge med tilhugne Sten en Kjørebane ind til Kirken baade fra Torvet og fra Vestergade. ”

I januar 1900 havde man forskellige myndigheders godkendelse, og man kunne sende bygge foretagenet ud i en samlet entreprise ved “bekjendtgørelse i Byens Blade og i Jyllandsposten.” Der kom 11 tilbud, heraf 9 fra Esbjerg og med murermester Kjeldsens bud på 35.600 som eneste lokale. Han skrev en udførlig entreprisekontrakt med kommunen.

I marts 1900 blev Katheket boligen solgt ved auktion til nedbrydning. Farver Jørgen Hoffgaard vandt auktionen med henblik på at bruge materialerne til byggeri på Isager Mark.
Amtsavisen benyttede lejligheden til at fortælle boligens historie samtidig med at man konstaterede : “ Den Bygning, der nu skal rejses på den gamle Katheketboligs Tomt, vil ikke blive saa billig for Byen. Men ved en Sammenligning mellem de to Bygninger vil den ny Skole ogsaa komme til at danne en smuk Illustration for Skolevæsenets Fremgang, hvad de ydre Hjælpemidler angaar, i de ca. 80 Aar, der er forløbne, siden Katheketboligen blev bygget. “
Historien om Den gamle Katheketbolig findes i Ringkjøbing Amts Avis 8. Marts 1900
”I Eftermiddags blev den gamle Katheketbolig, en af Byens ældste Bygninger, solgt ved Auktion til Nedbrydning.
Navnet stammer fra den Tid, da der her i Byen, ligesom det endnu finder Sted i adskillige Byer, var ansat en Katheket. Katheketen boede i den ene Halvdel af Bygningen, og i den anden var der Skolestue.
Af de Katheketer, der har boet i Huset, kan nævnes Folk med saa bekjendte Navne som Wilhelm Birkedal og Svendsen, den senere Seminarieforstander i Jelling.
Wilhelm Birkedal kom til Ringkjøbing i 1837 og forflyttedes i 1840 til Hoven-Sønder- Omme.
Som et Bevis paa, at der ikke den Gang blev stillet store hygiejniske Fordringer til en Bolig, har vi hørt følgende fortælle : Wilhelm Birkedal havde Sovekammer ud til den søndre Gavl i Katheketboligen, og umiddelbart op til Gavlen, der er muret i Ler, laa Stolens Latrin.

Et saadant Naboskab vil selvfølgelig ingen Katheket eller Sundhedskommision nu finde sig i.
Katheketboligen var opført i Tyverne. Om dens Tilblivelse fortælles bl.a. følgende :
En Mand ved navn Gammeltoft, der var flyttet her fra Byen til Kjøbenhavn, havde haft Lykke med sig, saa han var bleven en velstaaende Grosserer.
Under et Besøg i Hjembyen gjorde Byens Kjøbmænd et Gilde for Hr. Gammeltoft. Ved denne Lejlighed kom det bl.a. paa Tale, at Skolens Lokaler (paa Hjørnet af Torvet og Nygade) var yderst tarvelige. Hr. Gammeltoft tilbød da at skænke Sten til en ny Bygning. Det gode Eksempel smittede, saa Byens egne Kjøbmænd tilvejebragte det manglende. Saaledes opførtes Katheketboligen uden at koste Byen noget. ”

10. Maj var man klar til grundstensnedlæggelse under overværelse af byrådet og særligt indbudte : Amtmand Feddersen, stiftsfysikus Holst, pastor Petersen, bager Lund, karetmager Ellerbek, skoleinspektør Andersen, arkitekt Berg, bygmester murer Kjeldsen.

I avisen blev højtideligheden refereret:
”I et Kobberhylster blev nedlagt et Eksemplar af vore nugjældende Myntsorter, deriblandt en Guldbryllups - Tokrone, og desuden et Stykke Pergament, hvorpaa stod optegnet følgende :
”Aar 1900 den Tiende Maj i Kong Kristian den Niendes 37. Regeringsaar blev denne Grundsten til en ny Skolebygning for Ringkjøbing Borger- og Realskole nedlagt - signeret af byråd, skolekommission og skoleinspektør. ”Borgmesteren holdt en smuk tale og sagde blandt andet :
”Naturen selv lærer os at stræbe efter at udvide den Aandelige Synskreds for alle, at stræbe gennem Oplysning at fjerne de sociale Skjel. Dette har da ogsaa længe være Maalet ved den kommunale Undervisning her i vor lille By, og det er som Led i en saadan Stræben, at denne Skolebygning rejses, idet dens Opførelse i første Række er en Følge af vor nye Skoleplan, som tilsigter gratis at give alle Børn her i Byen, som har Tone og Vilje, en Undervisning og Udvikling, der gaar langt ud over den almindelige Almue- skoleundervisning.”

I skolekommissionens protokol er bla. noteret om grundstensnedlæggelsen :
”Der, hvor Indgangsdøren i den nye bygning bliver nedlagdes i et Kobberhylster et Pergamentspapir, hvorpaa Byraadets og Skolekommisionens Medlemmer og Skoleinspektørens Navne vare anførte. ...”

28. September kunne den nye skolebygning indvies. Det var ikke uden stolthed at man i Amtsavisen kunne indbyde Børn, deres forældre samt ”enhver, der interesserer sig for Skolens Gerning. ”
I dagens avis stod at læse :
”Den ny Skolebygning, der i Sommer er opført i Ringkjøbing, indviedes i Eftermiddags. Bygningen er nu færdig til at tage i Brug. Den indeholder 10 Klasseværelser, hvoraf de to er Loftsværelser med Ovenlys. Lokalerne er høje, rummelige og lyse, og tilfredsstiller sikkert i fuldt Maal alle de Fordringer, der for Tiden stilles til Skolelokaler. Hvad det ydre angaar, da har Folk længe været enige om, at den ny Skolebygning er Byens smukkeste og mest stilfulde Bygning. ”

Ved indvielsen talte Borgmester Ekeroth og sagde blandt andet:”Saa har da den Skolebygning rejst sig, som vi i Foraaret lagde Grundstenen til, og den har rejst sig saaledes at den er bleven en Pryd for Byen at den byder Børnene saa gode ydre Vilkaar, som vi formaar at yde.”
Efter at have takket alle der havde medvirket, fortsatte han :
”Den ny Skoles Grundsten blev lagt i Tro, Haab og Kjærlighed, og Bygningen er rejst i Ønsket om at give alle Byens Børn lige Adgang til Kundskab. Gid da hver Sten i Bygningen maa tale til Børnene om den Aand, hvori Skolen er rejst. Gid Skolen maa blive ikke et Fængsel, hvori Barnesindet stænges inde, ikke et Drivhus, hvori Barnesindet Frihed gaar tabt, men et godt Hjem, hvori Børnene frit og sundt kan udvikle deres Evner, og hvori de kan lære god og nyttig Kundskab ikke for Skolen, men for Livet. ”
Dr. med. Erik Holst modtog i sin Egenskab af Kommunens Repræsentant i Amtets Skoledirektion den ny Skolebygning.
Han takkede Byraadet for den lige saa smukke som hensigtsmæssigt indrettede Bygning – de lyse, rummelige og luftige skolestuer, hvor opvarmning, udluftning og renholdelse let kunne foretages og hvor der var mulighed for benyttelse af skiftesko og skolebade.
Herefter fortsatte Holst med en særlig tak til byråd og skolekommission 
” for, at de trofast havde bevaret det alt i en Aarrække fulgte Princip, at Friskolen og Betalingsskolen i Byen var slaaede sammen til en Folkeskole, hvori Børnene i Overensstemmelse med den demokratiske Aand i Befolkningen, uden Hensyn til Forældrenes Raad eller Stilling, blev undervist, siddende Side om Side.
Ringkjøbing havde Æren af at være den første Kjøbstad i Landet, hvor en saadan Skoleordning var indført; men uagtet denne nødvendigen medførte, at Skolegangen blev fri uden Betaling af Skolepenge, var den dog bleven adopteret i flere Kjøbstæder og under Ventilation i andre.”
Til slut tale Holst til forældrene om deres ansvar for skolen og 
”Særligt indtrængende bad han dem ikke uden den bitterste Nød at anvende Børnenes Tid til Erhverv, men at tillade dem at være Børn, saa længe de var Børn. Den Tid, der blev tilovers fra Skolen, kan saa passende anvendes til Lege og Fornøjelse med Jævnaldrende".

Dr. Holst formulerede her nogle af de grundtanker som den svenske pædagog Ellen Key samme år formulerede i bogen : Barnets Århundrede
- Barnets århundrede var først nået, når forældre, samfund og skole lærte at respektere børns særlige natur og behov.
Allerede i 1903 kom en ny skolelov, almenskoleloven af 24. April 1903. En mellemskole skulle fremover binde den offentlige grundskole sammen med de videregående skoler i et sammenhængende forløb, således at alle børn - i princippet - kunne gå videre efter de sædvanlige syv år med yderligere nogle års undervisning. De kunne afslutte med en mellemskoleeksamen eller ledes videre til realeksamen eller studentereksamen.

I Ringkøbing kom man til at vente 35 år på at få mellemskolen indført. Der var bekymring for at det ville svække realskolen – og så var det jo også lidt dyrere.

I perioden fra 1850 til 1920 fordobledes antallet af skolebørn, især i hovedstaden og købstæderne. I 1909 var der i Ringkøbing over 400 skolebørn og pladsforholdene i Vestergade var trange.
Byrådet måtte igen i byggetanker og efter forskellige overvejelser besluttede man sig for at lægge nybygningen ved det senere Skolevænget.

8. November 1910 kunne man under rubrikken Ringkjøbing vokser læse :

”Der er næppe før noget Efterår bleven bygget saa meget i Ringkjøbing som i dette

Efteraar. Foruden en halv Snes større og mindre Bygninger, der er under Opførelse, bygger Byen en Skolebygning og et Gymnastikhus i Toften vest for Byen. Og Banen bygger ogsaa og laver om i Anledning af Stationens Udvidelse.

Bygningen til Elektricitetsværket er snart færdig til at tages i Brug. Hovedledningen gennem Bredgade og Nygade nedlægges i disse Dage.

Udgravningen af Grunden til Kreditforeningens store Administrationsbygning skal vel ogsaa snart tage sin Begyndelse.

Det er derfor heller næppe uden Grund, naar det siges, at Ringkjøbing for Tiden er en af de Byer, hvor der er rigeligt med Arbejde til Haandværkere.”

Borgmester Finsen konstaterede i sin tale til indvielse af Plesnerbygningen august 1911 :

”Det er godt en halv Snes Aar siden vi sidst byggede en ny Skole. Den Gang laante vi 66,000 Kr., hvoraf dog noget gik med til Grundkøbet. Børneantallet var den Gang omtrent 300, nu er det over 500, og vi har derfor i en Aarrække haft Tanken henledet paa en Udvidelse. For et Par Aar siden opkøbte vi Grunde med Udvidelsen af den gamle Skole for Øje.

Vi indsaa imidlertid, at denne Plan ikke vilde være saa heldig og vedtog derfor at bygge her saaledes at vi med Tiden kunde flytte hele Skolen herned. Her er Plads til i alt 40 Klasser og to Gymnastikhuse, og Ringkjøbing skal blive 3 Gange saa stor som nu for at dette skal blive udfyldt.”

Byggeriet var tænkt som et pavillonbyggeri, der begyndtes med et gymnastikhus samt en hovedbygning med klasseværelser. Først i 1920 blev der bygget videre på hovedbygningen. De mindste klasser kom til at gå i den ny skole og realklasserne og de ældste folkeskoleklasser forblev i bygningerne på Kirkepladsen.

Plesnerskolen er sunket i grus – endnu står Ringkjøbing Borger- og Realskole tilbage.

Indtil 1951 trådte byens håbefulde ungdom hver dag, med undtagelse af årene under besættelsen, over dørtærsklen indtil de lokaler, der rummede et århundredes forhåbninger og gode intentioner for de dannende skoleår.

Og der under tærsklen til barnets århundrede, lå kobberhylsteret -

og hvem ved

- måske ligger det der endnu. 

(Birte Pedersen) 

Entreprisekontrakten er fundet på Landsarkivet i Viborg : 

Entreprisekontrakt

1.

Herved forpligter jeg undertegnede Mur-

mester M. Kjeldsen af Ringkøbing mig til at

udføre det i vedhæftede Konditioner og Be-

skrivelse og vedlagt af mig paategnede Teg-

ninger ommeldte Byggeforetagende (Opfø-

relsen af en ny Skolebygning ved Ringkjøbing

Borger-og Realskole m.m.) overensstem-

mende med Konditionerne, Beskrivelsen

og Tegningerne for et Vederlag af 35000 Kr.

skriver Fem og Tredive Tusinde Kroner.

Facadestenene til Byggeforetagendet leve-

res efter de af mig afgivne Prøver fra

”Overhoved”, Teglværk pr. Struer und-

tagen de gule Facadesten, der leveres efter

Prøven fra Lemvig Teglværk.

  De flammede Mursten, som be-

nyttes i Kjælderen og til Fundamentet

indtil Sokkelens Overkant, leveres

efter Prøverne fra Skjærum Mølles Tegl-

værk og de øvrige Mursten efter Prø-

verne fra dette Teglværk eller fra ”Over-

hoved” Teglværk.

  Til Sikkerhed for skadesløs Opfyl-

delse af mine Forpligtelser efter foran-

staaende giver jeg Ringkjøbing Byraad

paa Ringkjøbing Kommunes Vegne

Haandpant i den mig tilhørende Kon-

trabog med Ringkjøbing Bank No 1895

lydende paa 2000 Kr.

  Efter Bemyndigelse af Ringkjøbing

Byraad overdrager undertegnede By

raads Udvalg dels fornævnte Bygge-

foretagende til Murmester M. Kjeld-

sen i Ringkjøbing paa de foranførte

Vilkaar.

Til Bekræftelse med vidnefaste

Underskrifter

Ringkjøbing den 17. Marts 1900

M. Kjeldsen   Ringkjøbing Byraads

                          Udvalg for Bygninger

                          Rich. Ekeroth

                          H. Schiønning

                           ……Fastrup

Til vitterlighed : P. Erichsen

                                 ……

Konditioner og Beskrivelse

vedrørende

Udvidelsen af Ringkjøbing Borgerskole

Almindelige Betingelser for Overtagelse i Entreprise

af det nedennævnte Byggeforetagende ved Ring-

købing Kommuneskole.

§ 1

Byggeforetagendet overtages i samlet Entreprise og Entrepri-

sen omfatter alt til Byggeforetagendet henhørende Arbeide

med Tillæg af alle Materialer alt efter de Byggeforetagen-

det vedrørende Betingelser, Beskrivelser og Tegninger. Byg-

geforetagendet bestaar i Opførelse af en Skolebygning i For-

bindelse med den nuværende Borgerskole med Ventilati-

ons, Vand, Kloak og Gasindlæg samt Klosetindretning med

Trugklosetsystem i Kælderen paa den ny Bygning med

tilhørende fornødne Vand og Kloakledninger. Endvidere

omfatter Byggeforetagendet alle øvrige Beskrivelserne nær-

mere angivne Arbeider bl.a. Udgravnings og Murarbeider

ved indlægning af et Dampvarmeapparat i den nuværende Bor-

gerskole med Varmeledninger derfra saavel i den nuværen-

Borgerskolebygning som i den nye Skolebygning. Selve

Dampvarmeapparatet med Kedel, Rørledninger og Ovne le-

veres af Bygherren og er Entreprenøren uvedkommende.

§ 2

  Tilbud paa Entreprisen indsendes i forseglet Brev mærket

”Tilbud paa Opførelse af en Tilbygning til Ringkøbing Borger-

skole”, og tilstilles Ringkøbing Byraad inden den 8. Marts

  ………    ledsaget af Murstensprøver.

Indsendte Tilbud ere bindende, indtil Valg af Entreprenør

er truffet, hvilket saavidt muligt vil ske inden 8 Dage

efter Fristen for Indgivelse af Tilbud er udløbet. Tilbyderne

maa, om det forlanges, kunne stille Sikkerhed som er antagelig

for Byraadet.

  Byraadet forbeholder sig Frihed til at vælge mellem de indkom-

ne Tilbud uden at være bunden til det laveste og Ret til at

forkaste alle Bud om intet findes antageligt. Byraadet paa-

tager sig ingen som helst Udgift i Anledning af forkastede

Tilbud.

Hvor 2 eller flere i Forening indgive Tilbud maa dette gælde ”en

for alle og alle for en ” og Deltagerne ville have at opgive en enkelt

Mand iblandt dem til overfor Byraadet at underskrive Kontrak-

ten, forestaa Arbeidet og i alle Maader staa som den hvem

Byraadet og det Tilsynshavende kan henholde sig til og som

kan modtage og kvittere for Betalingen.

§ 3

Den, hvem foranførte Arbeide overdrages er pligtig til at

udføre det i nøie Overensstemmelse med foreliggende Tegnin-

ger og Beksrivelser samt de Anvisninger som i Henhold

hertil maatte blie givne af Byraadet eller den af dette

ansatte Tilsynshavende.

  I Tilfælde af Uoverensstemmelse mellem Tegninger og Be-

skrivelser eller mellem Tegningerne indbyrdes afgør Byraa-

det hvilke Angivelser der skulle tages til Følge.

  Byraadet kan fordre mindre Forandringer fra Tegningerne og

Beskrivelserne mod billig Godtgørelse til en af Siderne efter

Overenskomst eller i Mangel af saadan efter 2 af Retten ud-

meldte uvillige Mænds Skøn.

§ 4

  Alt anvendte Materialer skulle være fuldkommen gode og af

bedste Sort og for Murstenenes Vedkommende efter Prøverne og

alt Arbeide være godt, smukt og stærkt udført. Saa er Entre-

prenøren ogsaa pligtig til at anskaffe alt til Bygningens en-

delige Fuldførelse for egen Regning og afholde alle dermed for-

bundne Udgifter af hvad Navn nævnes kan, det være sig til

Kørsel, Stillads eller andet.

§ 5

  Alle Maal som udfærdes for at alt kan komme til at passe nøie sammen

efter det paa Tegningerne angivne, maa Entreprenøren selv tage

og være ansvarlig for. Ligeledes maa det blive Entreprenørens egen

Sag at skaffe sig Oplysning om hvad der i Beskrivelser og Teg-

ninger maatte være uklart.

§ 6

I Arbeidstiden skal Entreprenøren enten selv være stadig til

Stede paa Arbeidsstedet eller lade en i Arbeidet kyndig Mand

være der paa hans Vegne og til denne skal da Tilsynet kunne

henvende sig med Hensyn til alle af Entreprenøren overtag-

ne Forpligtelser med bindende Virkning for Entreprenøren.

  Enhver – det være sig Formand, Svend eller Arbeidsmand,

der efter Tilsynets Skøn er uduelig eller ved sin Opførsel giver

Anledning til Klage, skal efter Tilsynets Forlangende straks fjer-

nes fra Arbeidsstedet.

§ 7

  Bygninger og Materialer henstaar for Entreprenørens Regning

og Risiko i enhver Henseende, indtil alle Arbeider er fuldstæn-

dig tilendebragt og Bygningen er overtagen. Entreprenøren maa

lade Bygningen assurere under Opførelse. Policen afleveres til

Byraadet og forbliver i dettes Værge indtil Bygningen er god-

kendt og afleveret. Indtræffer Ildvaade i Bygningen er Entre-

prenøren pligtig til at opføre paa ny, det som er nedbrændt

og kan ikke fordre Policen udleveret før Forsikringsselska-

bets Fordringer ere fyldestgjort og Bygningen i samme

Stand som før den brændte.

§ 8

  Ulykkesforsikringen af Arbeiderne ved Byggeforetagendet

vedkommer alene Entreprenøren og er Kommunen uvedkom-

mende.

§ 9

  Arbeidet skal

paabegyndes d. 1ste April 1900. Det skal fremmes hurtigst mu-

ligt og skal afleveres fuld færdig senest den 20. August 1900.

Forinden Afleveringen maa Entreprenøren ryddeliggøre Byg-

gepladsen og rengøre Bygningen uden nogen som helst Efter-

regning til Byraadet.

  Ligeledes skal Entreprenøren forinden Afleveringen have op-

muret og efterpudset de Huller som maatte være fremkomne ved

Indlægning af Gas, Vand og Varmeledninger samt de øvrige i § 1 om-

meldte Ledninger uden Efterregning.

  Arbeidet i den nuværende Borgerskole skal udføres paa de Tids-

punkter og inden de Frister som Byraadet eller dets Tilsynsha-

vende nærmere maatte bestemme.

§ 10

  Entreprenøren er ifalden en daglig Bøde til Ringkøbing Købstads

Kommunekasse paa 50 Kr. for hver Dag han maatte overskrive nogen

af de for Arbeidets Aflevering fastsatte Frister.

  Bøden, der forfalder til Betaling paa Anfordring, kan afkor-

tes i Betalingen for Arbeidet.

§ 11

  I Tilfælde af Streiker eller Lock-outer, som Entreprenøren

ikke selv har foranlediget, kan han gøre Fordring paa at faa saa

lang Tid lagt til den stipulerede Frist, som Arbeidet har

været standset af en saadan Grund.

§ 12

Forskud på Betalingen kan forsaavidt Byraadet dertil

finder Anledning udbetales efterhaanden med indtil ¾ af

det udførte Arbeides Værdi. Resten udredes naar hele Ar-

beidet er godkendt og afleveret til Raadet.

§ 13

  I Tilfælde af Søgsmaal til Opfyldelse af de af Kontraktfor-

holdet flydende Forpligtelser er Entreprenøren pligtig at give

Møde ved Ringkøbing Købstads ord. Ret med Varsel som til in-

denbys boende samt underkastet den ved Forord. 25 Jan 1828 hjem-

lede hurtige Retsforfølgning; han er derhos pligtig til, naar

Dommen gaar ham imod, at betale skadesløse Sagsomkostnin-

ger. 

Beskrivelse

over

Jordarbeidet

Kælderen udgraves i tilstrækkelig Dybde og Udstrækning og Jorden

 bortføres. Derom der forefindes antageligt Mursand maa dette

anvendes til Bygningens Opførelse.

Murarbeidet

  Murstenene der anvendes skal være gode 1/1 br Mursten fri for

Kalk, Flint o.  a. f. de maa være ensartede i Brudet of for Fa-

cadestenenes Vedkommende ens i Farve samt med hele og lige

Kanter.

  Til alt udvd. Murværk anendes første Sort pressede røde Faca-

desten.

  Til de synlige Murflader i Kælderen anvendes 1ste Sort. smuk-

ke lysegule Facadesten og til alt øvrigt Murværk anvendes gode

1/1 br. Mursten.

  Kalken der anvendes skal være god friskbrændt Faxe eller Glat-

ved Stenkalk.

  Cementen skal være friskbrændt Dania eller Aalborgcement. Mur-

sandet skal være rent, grovkornet, skrapt og stridt Bakke-

sand, fri for Ler, Jord, Sten eller andet lignende.

  Til fint Pudsearbeide anvendes finere Sand.

  Granitten til begge de udvendige Trapper skal være fri for skadelige

Feil af nogen Art og ens af Farve til hver Trappe, alle For og

Fugekanter maa være skarpe og fulde samt alle Flader som

bliver synlige, mellemhugne og fri for Huller og Fordybninger.

Ydermurene i Kælderen mures med 2 ½ Sten Mur m. Hulhed,

samt 2 Stens Blænding med Hulhed ved Vinduerne.

  Stueetagen opføres med 2 Stens Mur m. Hulhed samt 1 ½ Stens

Blænding ved Vinduespartierne. Alt det øvrige udvendige Mur-

værk udføres som vist paa Tegningerne af 1 ½ Stens Mur med

4 ½ ” Hulhed.

  Under alle ydermure og Skillerum anlægges et Fundament 5

Skifter høit og 1/1 Sten bredere end den overliggende Mur. Til den

hule Mur anvendes asfalterede faste Bindere ligesom der over-

alt hvor den hule Mur lukkes over, anvendes asfalterede Sten.

  Isoleringen lægges i to Høider for Ydermurens Vedkommende et

Lag i Kældergulvshøide og et Lag i Terrainhøide alt af et Skifer-

lag lagt i tynd Cementmørtel.

  Ydermurene berappes udvendig mellem de to Isolerlag med

stærk Cementmørtel.

  Kjældergulvet lægges af Tjærebeton. Dette  Arbeide maa Entre-

prenøren lade udføre af kyndige Folk saaledes, at det i enhver

Henseende er stærkt og smukt lagt, og i samme Blanding

som Statsbanerne benytter det.

  Alle Væg og Loftsflader i samtlige Klasselokaler, Korridorer, Ho-

vedtrappegangen og Loftet i Kælderrummene pudses fint og plant.

  De Vægflader, der vender imod Loftspladsen grovpudses og hvid-

tes. Overgavlene berappes og hvidtes.

  Den udvendige Kældertrappe mures og pudses i Cement og

forsynes med Slidetrin af 2 ” Planker, endvidere afsættes de

fornødne Aabninger i Vangerne til Anbringelse af Jærngelæn-

der.

  Alle Lyskasser mures og pudses i Bastardmørtel.

  Facaden udv. opmures smut til Fugning af Facadesten.

Sokkelen pudses glat i Cement – herover anbringes et Ruleskifte

samt en Hulkehl (Løbersk.)

  Samtlige Saalbænke trækkes, afdækkes og pudses med Cement-

mørtel bl. 1.2  Bueblændinger og Baand udføres med tilba-

geliggende Murværk og pudses med Cementmørtel bl. 1:2,

saaledes at de pudsede Flader ligger plant med de dertil

hørende Murlimers Forkant.

  Samtlige pudsede Flader, Saalbænke og Baand farves med en

Kalkfarve efter Arkitektens nærmere Anvisning.

  Byerne i Vinduespartierneog Hovedgesimsen udføres af Pet-

ringer med afsluttende Figursten forneden.

  Konsollerne i Hovedgesimsen udføres af Figursten med mellemlig-

gende pudsede Flader. Endvidere anbringes til Forsiring mørke,

glaserede Løberskifter (som vist på Detailtegninger).

  De nødvendige Friskluftsventiler indmures. Til de to øver-

ste Klasselokaler anbringes to runde Ventiler i Vinduesbuerne

i Hovedfacaden, i de øvrige tilsvarende Vinduesbuer leveres og

anbringes Rosetter svarende til Ventilerne i Størrelse og Form.

  Midterpartiets Bagfacade og Forbindelsesbygningens Facader udfø-

res og udstyres ialt væsentlig som de tilstødende Facader paa

den nuværende Skolebygning. Samtlige udvendige Facadestens

Murflader samt alle synlige Murflader i Kælderrummene renses

med Saltsyre uden Tilsætning samt afvadskes med rent

Vand og fuges med smukke, flade, tilbageliggende, lyse Fuger.

Indskudet lægges af et Lag Gulvpap paa Indskudsbrædderne og

over Bjælkerne, endvidere lægges herover paa Indskudsbrædderne

et 2 ” tykt Lerlag der stampes omhyggeligt og derover et 1 ” tykt Lag

fint Sand.

  Entreprenøren maa efterpudse alle de Huller og Gennembrydnin-

ger, der matte blive ved Indlægning af Vand, Gas og Varmerør samt

udføre de fornødne Arbeider med Hensyn til Gennembrydningen

i gammelt Murværk, Oplægning af Staaldragere og Staalbjælker

med Forankringer samt Faststøbning af Underlagsplader o.a.l.

  Alle Ventilationsrør berappes indvendig.

  Før Afleveringen maa Entreprenøren ryddeliggøre og regulere

Pladsen samt lade udføre den manglende Brolægning.

  Langs de nye Bygningers Facader og Gavle lægges Fortoug i 1 ½ Al.

Bredde af et 4 ” tykt Betonlag i Bl. 1-3-6 med ¾ ” tykt Sli-

delag af Bl. 1-2 med en almindelig Kantsten for.

  I den nuværende Skolebygnings Kælder indrettes Plads til Kedlen for

Varmeapparatet, dette Rum gøres ca. 1 ½ Al. Dybere end den øvrige

Kælderdybde.

  Alt forefaldende Arbeide derved, saasom Udgravning, Under-

muring, Opmuring af en eller to ny Skillevægge, Betong eller

Indmuring af Spjæld og Ventiler m.m. maa være indbefattet

i Tilbudet, hvorimod selv Indmuringen af Kedelen er Entrepre-

nøren uvedkommende.

  Skorstenen, der benyttes til Kedelen, forhøies med ca. 6 Fod og

forsynes med Wolpertsk Røghætte, den nuværende Skorstenspibe

samt Skorstensrøret maa da nedtages saa langt det maatte

gøres nødvendigt for at faa tilstrækkelig stærk Underlag for den

forhøiede Skorstenspibe.

  Den paa Pladsen nuværende Katheketbolig vil forinden Arbeidets

Overtagelse blive nedreven og bortført, saaledes at Entreprenøren over-

tager Pladsen i den daværende Tilstand, dog maa han være vil-

lig til at lade bortføre sammen med Kælderudgravningen det

fra Nedbrydningen tilbageblevne Affald og de i Grunden mu-

lig forekomne Grundsten eller ligende.

  Kalken maa Entreprenøren lade tilkøre Byggepladsen i læd-

sket Tilstand.

Tømrerarbeidet

  Alt Tømmer, der anvendes, skal være sydsvensk Fyr, vinter-

fældet, sundt og kernefuld, fri for Barkslag, Orm, Raad og

store Knaster samt holde de paa Tegningerne angivne Di-

mensioner og Maal.

  Samtlige Bjælkelag og Tagværker maa udføres nøjagtig ef-

ter Tegningerne saavel hvad Konstruktion som Dimensioner

angaar.

  Til Gulvene i samtlige Lokaler og Hovedtrappegangen i Stue-

etagen, 1 ste Sal og Loftsetagen anvendes 1 ste Sort 1 ¼  ” x 5 ” høv-

lede, pløiede Gulvbrædder, disse skal være vel sorterede, fld-

stændig tørre, fri for blaa Spint og skadelige Knaster.

  Hovedtrappen udføres som opsadlet Trappe med to gen-

nemløbende Mæglerstolper og forsynes med Løbestang og Ræk-

værk der maa konstrueres solidt til Brystningsværnpaa Re-

poserne, mellem Træbalystre anbringes en Jørnbalyster af

vreden 5/8 ” galvaniseret ▒ Stangjærn, der foroven fastholdes med

en Tværstang og forsynes med en kugle.

  Trinene understøttes af 3 Vanger og Trappens Løb beklædes paa

Undersiden med Fyldningsbeklædning, den udføres for øvrigt efter

Tegningen af 2 ½ ” ren og kærnefuld Fyrreplanke til Vanger

2 ” do til Trin (paa disse anbringes 1” Egetræs Slidetrin der fast

skrues med Messingskruer) samt 1 ” prima Brædder til Stød-

trin og Beklædning.

   Den indvendige Kældertrappe udføres ligeledes som opsadlet

Trappe, Trinene understøttes af 2 Vanger, for øvrigt benyttes

samme Dimensioner til Vanger og Trin som forannævnte

til Hovedtrappen.

  Ved Forbindelsesdøren i Loftsetagen anbringes i den nuværende

Skolebygning to Trappetrin.

  Forskallinger opslaas af 1 ” x 4” tørre Bord.

Alt til Indskud anbringes paa 1” x 2” Indskudslægter af 1” x 6” fuld-

kantet Bord.

Dob. ru Bræddeskillerum opslaas af et Lag 1 ¼ ” og et Lag 1” Bord.

  Skotrendebeklædning og Lægtning udføres til Dækning med Skifter

der anvesn ¼ ” x 2 ½ ” Taglægter.

  Ind til Klasseværelserne paa Loftet anbringes Vinduer i Taget dis-

se forfærdiges som Trærammer, hver Ramme deles med en

Jærnsprosse, de anbringes imellem Spærene og forsynes ind-

vendig med Lyskasse og Indfatninger, det efter Detailteg-

ningerne. Endvidere anbringes 6 Stk. do ind til Loftpladsen

uden Lyskasse.

 Rygning af  Grathkasse (?) anbringes af 1” x 4” og 5 Brædder.

I Kølderen forfærdiges og anbringes Forklædning, Skillerum og

Sæder til 6 Stk. Retirader.

  Der anbringes 2 Fag Ribbevæg igennem to Etager saale-

des at de ikke er lige over hinanden i begge Etager, disse

anbringes fra Stuegulv til op i Loftsklassen saa at de kan

tjene til Forbindelsesgang.

  I Bjælkelagene konstrueres Lemme i 18 ” Bredde saaledes at

der anbringes to Lemme i Gulvet og to i Gipsdækket i hver

Etage. Lemmene i Gulvet forsynes hver med to Hængsler,

saaledes at de kan lukkes ud fra Ribbevæggen bag over

mod Gulvet, disse forsynes for øvrigt med Øskner til

Anbringelse af Segl. Lemmene i Gipsdækket forsynes ligele-

des med Hængsler i Bagsiden saaledes, at de kan lukke

ud fra Ribbevæggen og ved egn Vægt anbringes i en lodret

Stilling, disse forsynes hver med en Kuglelaas, der kan tje-

ne til at holde dem i lukket Stilling saaledes at de

kan aabnes ved et Tryk fra Oven

  De sidstnævnte Lemme beklædes med Filtstof paa den Side

der ligger ind i Falsen saaledes, at de ere fuldstændig tætte,

naar de er lukkede og isolerede for Lyden.

  Ribberne udføres og anbringes som vist paa Tegningen

hvad Plads og Omfang angaar, og ellers som Ribbefagene

i det nuværende Gymnastikhus hvad Kontruktion og

Dimension angaar.

  Ved Hovedindgangsdørene udføres 2 Gulvforsænkninger

i ca. 4 ” Dybde til Plads for Skraberiste.

  Alle Bjælkeender og alt Træværk der ligger ind i ydermur

maa omhyggeligt indsmøres med Karbolinium og beklædes med

Tagpap ligesom de paa Tegningerne angiven Ankre maa anbrin-

ges paa de antydede Bjælker.

  Der leveres og anbringes de fornødne Egeklodser til Underlag

for Bjælkeenderne i Ydermurnene.

  Paa den udvendige Kjældertrappe leveres og anbringes Slidetrin

af 2 ” Pitch Pine Planker, der før Henlægningen maa indsmø-

res godt i Karbolinium.

 Alle Sortbetegnelser af Brædder og Tømmer er svenske.

Snedkerarbeidet.

 

Alt Træ, der anvendes til Snedkerarbeidet, skal være bedste Sort

Fyr med Undtagelse af det Arbeide hvortil der udtrykkelig i

nedenstaaende Beskrivelse fordres andre Træsorter.

  Alt Træet skal være fri for blaa Spint, Ridser, Raad, skade-

lige og løse Knaster og fuldstændig tørt.

  Alt Arbeide maa være godt udført og glat afpudset.

  Vinduerne udføres af 2 ½ ’ x 5” til Karm hvor denne anbrin-

ges mod de støbte Jærnsøilers Flanger, ellers for øvrigt over-

alt 2’ x 5 ” til Karm og 1 ½ ’ til Rammer.

  Samtlige Bundstykker i Vinduskarmene udføres af Pitch Pine.

  Hovedindgangsdøren udføres af 2 ½ ” x 6 Pitch Pine Planker til Karm

og 2 ” x 5 ” til Ramtræ med 1 ¼ ” Fyldinger.

  Dørene udføres med løse Kehlstod som 4 Fyldings dob. Døre og

Vinduesramme over Dørene for den ene vedkommende.

Den udvendige Kælderdør udføres af 2 ½ ” x 6 ” Karm og 2” x 5” til

Ramtræ som almindelig Kontrakehlet 4 Fyldings dob. Dør med

Glas i de øverste Fyldinger, disse inddeles ved Sp….? til mindre Ruder.

Alle Karme indmures eller indsættes i udvendig Murværk men

forinden Anbringelsen omhyggelig indsmøre paa de Flader der

vender mod Murværket med Karbolinium.

  De indvendige Døre udføres af 1 ½ ” x 5 ” til Karm og 1 ½ ” x 5 ” til

Ramtræ med 1 ” Fyldinger. De enkelte Døre udføres som alm.

kontrakehlede 6 Fyldings Døre 1’ 12” x 3’ 18”.

De dobbelte Døre i Forbindelsesbygningen udføres med tilsva-

rende Kehling og Fyldingsinddeling.

I Kælderen leveres og anbringes 2 Stk. mindre Fyldingsdøre til

Korridorerne ved Klosetterne, ligesom der leveres og anbrin-

ges Jalousidøre for Klosetrummene.

  Alle de indvendige Døraabninger forsynes med Blændkar-

me af 2’ Planke, og saa brede som den Mur er tyk, hvor

i de skal sidde.

  Ved alle indvendige Dørkarme anbringes Tilsætninger

samt 1 ½ ’ x 6 ’ Dørindfatninger. 

Smede- og Jærnstøberarbeidet

Om alle Lyskasser mod Kirkepladsen og paa den udvendige Kælder-

trappes Vanger leveres og anbringes 1’ 6” høie galvaniserede Jærn-

gelændre af 5/4 ” Rør med 2 Stænger i Høiden.

  Alle øvrige Lyskasser forsynes med Lyskasseriste der konstru-

eres af tilstrækkelig stærke Rundjærnstænger samt 2 Vinkel-

jærn, saaledes at Stængerne fastgøres i den ene Flange, medens

den anden Flange tjener til Leie for Risten paa Lyskassevangen.

  Ved Hovedindgangsdørene leveres og anbringes Skraberiste af pas-

sende Størrelse og Dimensioner.

  Endvidere bliver at levere 12 Stk firkantede og 2 Stk runde

dobbelte Luftriste, hvoraf de indvendige maa være til at

lukke fuldstændig tæt.

  De paa Tegningerne angivne Staaldragere og Staalbjælker leve-

res mønjemalede, og hvor flere Staalbjælker ligger Side om

Side samles disse med Bolte. Endvidere leveres de fornød-

ne Underlagsplader.

  Der leveres 2 Stk. Ankerbolte, hvoraf der anbringes 1 Stk igen-

nem hver af de to øverste Klasselokaler, de maa have

en saadan Længde, at de kan naa tværs over Lokalet, og

Enderne fastgøres forsvarligt, for den ene Endes Vedkom-

mende igennem Muren og Spærfod, (som vist paa Teg-

ningen) og forsynet med en ca. 3 ” store Spændskive og Møtrig.

Den modsatte Ende anbringes igennem Ventilationsrørenes

Stamme og den første Hanebjælke paa den modsatte Side, den-

ne forsynes med tilstrækkelig Seilflade (?) af Tømmer mod

Murfladen. Ankerbolten forsynes ligeledes i denne Ende

med tilsvarende Spændskive og Møtrig.

Endvidere bliver at levere 8 Stk. støbte Jærnsøiler med Un-

derlagsplade og de fornødne Sammenføininger og Sammen-

ladskninger alt efter Detailtegning, samt 2 Stk 6 Stens Tagvin-

duer. Alle de paa Tegningerne angivne Ankre leveres møn-

jemalede. Foruden Bjælkeankre bliver at levere Skrulankre (?)

i fornødent Antal. Der leveres de nødvendige Spidsklammer

til Udvekslingen. Endvidere vil blive at levere, i samme

Stil som vist paa Tegningen, Bogstaver til ”BORGER OG

REALSKOLE”, altsaa 17 Stk. støbte Bogstaver. 

Malerarbeidet

Alle Vinduer og udvendige Døre oliemales 3 gange.

Alle indvendige Døre, Paneler, Indfatninger og Kapper om Varme-

apparaterne oliemales i Tonefarve 3. G.  Klosetforklædninger,

Fodtøisreoler o.a.l. oliemales 3 Gange. Lyskasserne ind til

Klasselokalerne males med en lys Oliefarve 3 Gange.

Jærnsøiler og Ventiler gives 1 Gang Mønje og 1 Gang Oliemaling.

Paa Trappegangene og Korridorerne oliemales Væggene i 2 Alens

Høide.

  Jærnbogstaverne forgyldes.

  Alle Vægge i samtlige Klasselokaler (samt Korridorer og Hoved-

trappegang, hvor der ikke oliemales), kalkfarves og mel-

lem Loft og Væg trækkes enkelte Streger.

  Alle Gulve og Trapper ferniseres tre Gange og gives en

Gang Bernsteinslak.

  Oliemalingen maa være veldækkende og Farven paastry-

ges jævnt, saaledes at den i færdig Stand er fri for

Knopper og synlige Penselstrøg.

  Knaster og harpixagtige Aarer maa omhyggelig dækkes med

Strygelak og alt Træværk skal før det stryges 2den Gang

omhyggelig kittes og afslibes.

  Kalkfarver maa være fri for alle Afsmitninger og Skjolder

og for saavidt Murens Tilstand tillader det fuldstændig

dækkende og ensartet.

  Entreprenøren maa besørge alt Snedkerarbeidet grundet

førend det udsættes for nogen Skadelig Paavirkning af

Veirliget, Kalkpletter eller lignende.

Glarmesterarbeidet

Alt Glas, der anvendes til Bygningen, maa være feilfri, det

maa være fuldstændig klart og fri for Buler, Ridser og Blærer o.a.l.

  Ruderne i Overlysene indsættes af raat, hamret Glas af ¼ ” Tykkelse.

  I Rammerne over Hovedindgangsdøren og i alle Vinduesrammer-

ne indsættes dobbelt fransk Glas.

  Alle Ruderne nedlægges i Kitfals og stiftes og kittes forsvarlig.

Kloakledning.

Fra samtlige Nedløbsrør og Lyskasser føres Kloakledning

til Hovedledningen i Gaden

  Kælderen afvandes ved i de to midterste Kælderlokaler at

anbringe Harboes Patent emaillerede p. Vandlaas med

Skrueventil med Rørledninger til Gadens Kloakledning

og endvidere Afløb fra Vandklosettet af asfalterede Jærn-

rør med Berlinerklap.

  Entreprenøren maa levere og anbringe en Gennemløbs brønd

med Stigetrin og Jærndæksel udenfor Bygningen som

Ledningerne fra Skolen maa passere forinden de føres i

Hovedledningen.

Gasledningen.

Ledningen sættes i Forbindelse med Hovedledningen i

den nuværende Skolebygning og Rør af passende Dimensi-

oner føres derfra og rundt i Bygningen saaledes, at

der i de tre største Klasser sættes af til 3 dobbelte Blus

i hver Klasse, og i de øvrige Klasser til 2 dobbelte Blus i hver Klasse.

  Paa Trappegangen og i Korridorererne afsættes de fornød-

ne Blus, ligeledes afsættest til 1 Blus i hver Lokale i Kæl-

deren.

  I Tilbudet maa være indbefattet Rørledningerne med

Anbringelse til ovennævnte Gasledninger samt de dertil høren-

de Gasarme. Disse udføres af Rør og forsynes med Loftsro-

setter og Brændere fuldstændig færdig til Brug og i enhver

Henseende godt og tidssvarende. 

Trugkloset *

  Af ”Sanitas” No. 259 med Tilbehør.

  I det i Kælderen anførte Klosetrum maa Entreprenøren la-

de anbringe et Vandkloset (Trugklosetsystem) med Tilbe-

hør og Ledninger efter ”Sanitas” Katalog No. 259, dette

er indrettet til 6 Personer og har en samlet Længde af

14’6” (engelske Maal) ligeledes leverer Entreprenøren den

dertil hørende 70 Gallons Automatisk Cisterne med

Knægte og Reguleringshane samt Vandlaas og Rør fra Ci-

sternen til Klosetterne.

  (Sæder og Forrammer med Døre er omtalt i Tømrer og Sned-

kerarbeidet) Klosettet sættes i Forbindelse med en paa

Loftet anbragt Vandbeholder ved Hjælp af Rør i passen-

de Dimensioner.

  Vandbeholderen med Tilgang og Afløbsrør der leveres af

Entreprenøren er en Jærnbeholder sammennittet af

1/8” Jærnplade og forsynet med Overløbsrør. Den maa

mindst kunne rumme 5 Tdr. Vand. Vandtilførslen

dertil sker ved at forlænge den til den i Gaarden væ-

rende Vandbeholder førende Ledning samt forsyne

denne med en Hane saaledes, at der kan pumpes

Vand til hvilken Beholder man ønsker.

  

(*min tilføjelse BP

  Trug-kloset, et. (fagl.) kloset (til benyttelse af flere personer samtidig) med trugformet beholder. Sal. X.643. TeknLeks. I.556.) 

 

Lynafledere

  Skolens Bygningskomplex saavel den gamle som

den ny Skolebygning forsynes med Lynafledere, der

anbringes i et saa stort Antal at alle Skolens

Bygninger inklusive Gymnastikhuset er fuldstæn-

dig sikret mod Lynnedslag, at af 1ste Klasses Mate-

riale og Arbeide. 

Stenhuggerarbeidet

Saaledes som paa Tegningerne nærmere vist leveres og

anbringes der 2 udvendige Granit-Trapper, nemlig en

Trappe til Kirkepladsen og en Trappe til Skolegaarden, beg-

ge med 4 omløbende Trin.

  Trappetrinene skulle være af bedste Sort hugget

svensk Granit og skulle være 10 Tommer  brede, 7 ½

Tommer høie. De skulle være fuldkantede med afrun-

dede udvendige Hjørner og finthuggede paa de udvendige

Sider og Flader. Trinene sammensættes af Sten, saadanne

Længder, som almindelig anvendes ved offentlige Bygnin-

ger. Rummet under Trappetrinene udfyldes med Mur-

brokker, som tæt sammentrapmes og Trapperne udfu-

ges med Cement.

Ringkøbing Byraads udvalg for Bygninger den

                                                                                  19. Februar 1900

Richard Ekeroth     J Jensen Fastsrup   H Schiønning   / ?