onsdag den 27. januar 2016

Pastor Merete Ørskov forlader Ringkøbing Kirke

Er det de rigtige bygninger, der forsvinder

og

de rigtige hoveder, der ruller ?



Kirken har i dag udsendt følgende pressemeddelelse : 

Pressemeddelelse


Merete Ørskov

Ringkøbing Menighedsråd meddeler hermed, at sognepræst Merete Ørskov, efter eget ønske, fratræder sin stilling søndag den 7. februar 2016.

Denne dag inviterer menighedsrådet til afskedsgudstjeneste kl. 10.30 i Ringkøbing Kirke med efterfølgende reception på Hotel Ringkøbing.

Alle er velkomne.

Med venlig hilsen
På menighedsrådets vegne
Formand Poul Agergaard.


Merete Ørskov gjorde sig i starten af striden omkring bevaring af Borger-og Realskolen (Musikskolen) bemærket med en hidsig læserbrevsduel med Bevaringsforeningens næstformand Knud Hammer Sørensen. 


I debatten på det ekstraordinære menighedsmøde i Rådhushallen i dec. 2014 udtalte Merete Ørskov bla.: 
Merete Ørskov: Jeg referer Kaj Milter om musikskolen. Han havde fået at vide af Teknisk Forvaltning, at det var umuligt at få et rum større end 50 kvadratmeter. Fjernede man en mur, ville bygningen styrte sammen. Bygningen er meget lydt. Kælderen er alt for lav til kunne bruges til arbejdsplads, for det forbyder loven. Toiletterne stinker. Kloakken er for dårlig. Tilbygningen er ved at falde ud. Den hælder og er afstivet med vinkler. Det er en meget kold bygning, og rørsystemet duer ikke. I Berlin har man sat jernkorsetter ind i gamle huse og bevaret facaden, men det er for dyrt for menighedsrådet.

I foråret 2015 var Merete Ørskov under øget pres med sin viden om, at Menighedsrådet havde hemmeligholdt et notat fra arkitektfirmaet Marxen forud for det ekstraordinære menighedsrådsmøde i december 2014. 
Dette notat var en helt klar udmelding om at Musikskolen kunne renoveres, var bevaringsværdig i klasse 3 - derfor utænkelig at nedrive. 

Efter at menighedsrådet havde holdt "skinmøder" med Bevaringsforeningen efter "skinvurderinger" af renoveringsprojekt - som man på ingen måde havde tænkt sig at gå ind i - stod Merete Ørskov sammen med 2 andre menighedsrådsmedlemmer frem med deres tvivl om flertallet i menighedsrådets beslutninger. 
Mindretallet kom med et forslag om at afsøge mulighederne for renovering via delvis fondsfinansering. 
Modstanderne af nedrivning rejste tvivl om de økonomiske beregninger - var renovering virkelig så meget dyrere end nybygning, både vedrørende drift og anlæg? Man var uenige i, at en renovering ikke på tilfredsstillende vis skulle kunne opfylde kirkens og provstiets lokalekrav. Man var bekymrede for, at sognet ikke ville kunne leve med, at byens og sognets protester ikke blev hørt.
Menigheden forsøgte endnu en gang med et ekstraordinært menighedsmøde. Trods forsamlingens opbakning til forslaget om at afsøge mulighedering for at finansiere renovering delvist via fondsmidler, så gik flertallet videre med deres nedrivningsprojekt. 
De følgende dage kom oplysningerne om det hemmelige notat frem i pressen - Dagbladet : Bomben og gav anledning til artikler i landsdækkende aviser - WA : Han ville selv betale og Politiken : Nu rykker barbarerne ind
På et hidsigt menighedsrådsmøde et par dage efter afsløringerne meldte Merete Ørskov sine synspunkter offentligt ud i et brev, oplæst af Marlens Schulz på mødet. Hun sagde blandt andet : 
MS : Se, Merete hun må jo ikke komme her for hun er sygemeldt, men hun har givet mig et brev med som jeg gerne vil have lov til at læse op punktvis og det er i forhold til punkterne.
Hun skriver her : " Da jeg er fuldtidssygemeldt, må jeg ikke møde op til et offentligt menighedsrådsmøde som deltager. Men stiftskontorchefen har tilladt mig at sende en udtalelse til oplæsning på mødet.
Jeg vil gerne sige følgende :

Vedr.  Marlenes 1. foreslåede punkt på dagsordenen :
Ebbe Marxens vurdering af bygningen fra dec. 2014. Dette dokument måtte jeg i to omgange bede Hans-Ole sende til Lone, Klaus og mig inden et møde, og efterfølgende sendte jeg det videre til Marlene. Dette fik Hans- Ole til at sende brevet rundt til orientering for alle under et MR-møde og samle det ind igen, før nogen havde nået at læse det igennem. MR har heller ikke drøftet indholdet af dette dokument.
Og så vedrørende afvisning af fakturaen :
Der er naturligvis ingen tvivl om, at formandens og kassererens møde med Ebbe Marxen på Kirkepladsen 1. d. 2. december 2014 ikke var et møde, der foregik "under mere private former" som Poul siger til Dagbladet tirsdag d. 9. juni. Marxens arbejde var selvfølgelig heller ikke en personlig tjeneste for Hans-Ole, sådan som Hans-Ole siger det til Dagbladet d. 10. juni.
Menighedsrådet havde bifaldet, at Hans-Ole som formand for byggeudvalget bestilte faglig sparring hos  bevaringsarkitekt Ebbe Marxen inden menighedsmødet d. 11. december 2014. Og vi så frem til at høre Marxens vurderinger, idet vi ikke havde haft andre til at vurdere huset end Hans-Ole. Under mødet i Rådhushallen ventede Lone Hvejsel og jeg med spænding på, at Hans-Ole ville underbygge sine faglige vurderinger med Ebbe Marxens vurderinger.
Det gjorde han så ikke, hvilket undrede os og irriterede mig. Årsagen fik vi først fortalt den efterfølgende aften i en mail  hvor Hans-Ole mente, at Marxen med sin vurdering ikke havde "lyttet og analyseret den påtagne opgave" og at den "...faglig(e) sparring endte med "uprofessionelle bearbejdede problemløsninger". Han havde derfor haft en længere telefonsamtale med Marxen d. 11. december og havde ikke overskud til at orientere os andre om samtalen før mødet.
Selve Marxens brev med vurderingen fik vi ikke mailet, kun Hans-Oles referat af telefonsamtalen (jeg fik det som nævnt senere efter to forespørgsler).
Da jeg efterfølgende på et møde gjorde Hans-Ole opmærksom på, at Marxens brev var underlagt aktindsigt, sagde han i fleres påhør, at så ville han selv betale for det.
Men Marxen ønsker naturligvis ikke Hans-Oles private penge, han har udført en opgave for menighedsrådet. Marxen har stilet sin vurdering af 10. december således :
Ringkøbing Sogns Menighedsråd
v/ Kirkeværge Hans-Ole Jessen
Kirkekontoret
mm....
Sendt pr. mail til Hans-Ole Jessen og Poul Agergaard

Marxen skal derfor naturligvis have betaling for sit arbejde, hvilket også står skrevet i referatet af mødet mellem Marxen, Bruno Viuf Larsen, Hans-Ole og Poul i Århus d. 30. januar 2014 ligesom det blev omtalt på kalkningsmødet onsdag d. 7. januar 2015.
Referatet af det meget spændende menighedsrådsmøde kan læses på bloggen : under opslaget for 11/6-2015.
Der er ingen tvivl om at klimaet i menighedsrådet har været tiltagende anspændt igennem det sidste 1/2 år og Merete Ørskov forlader nu samarbejdet om Ringkøbing Kirke.





søndag den 3. januar 2016

Godt nytår 2016




Godt nytår 2016 

med håbet om større forståelse for bevaring af vores smukke by 



Ekkoet fra et historisk spørgsmål runger hen over nedrivningstomten 


En artikel fra Ringkøbing Årbog 1967-68 er stadig aktuel : 

LYKKES DET AT BEVARE 
RINGKJØBINGS GAMLE BYKERNE ?

Dette spørgsmål kan udmærket stilles samtidig med spørgsmålet i den forrige artikel af Jørgen Jørgensen: »Passer det, at Ringkjøbing er ved at forandre ansigt?«
Disse to interesser kan udmærket, selv om de synes som yderpunkter, plejes samtidig, således at byen uden om bykernen udvides på moderne vis, medens den gamle bykerne bevares.
Bykernen begrænses stort set af Øster Strandgade - Østergade - Nørregade - Vestergade - Vester Strandgade og havnen.
Selvfølgelig er meget væsentlige dele både i gademilieuet og i de enkelte huse ændret gennem tiderne - og det skal de også inden for fornuftige rammer, medens »indmaden« i husene naturligvis må følge med tiden, så beboerne kan nyde godt af moderne tekniske installationer. Men også disse to yderpunkter kan forenes, og fastholder man den gamle byplan med de krogede gader førende fra bymidten ned til den frie strand, og fastholder man ønsket om bevaring af husfacaderne og gademilieuet, samtidig med at man moderniserer indvendig, vil såvel byens borgere som turisterne have en skønhed for øjet, som ikke skabes i dag.
Herunder hører naturligvis også spørgsmålet om bevaring af byens røde tegltage, en detalje, som er mere end det - det er en nødvendighed og en forudsætning for hele bymilieuets bevaring.


Har vi da nået noget i retning af bevaring af bykernen samtidig med den moderne udbygning af byen uden for bykernen?
Det må besvares med et Ja! Går man i det daglige i byen - ja måske er opvokset der, synes man måske at alt ligner hinanden og at det derfor er ligegyldigt at bevare, og man
lægger dårlig nok mærke til, når noget ændrer sig. Men sandt at sige er en hel del huse allerede nu blevet restaureret og flere følger antagelig efter. Ejendommen Vestergade 5 med den smukke gavl beliggende skråt over for kirken og hele huset bagved er istandsat i 1966-67 og rummer nu to helt moderne lejligheder bag en smuk gavl. Dette gadeparti fra torvet til og med nævnte ejendom, Vestergade 5, er ualmindelig fint.
Denne lille pavillon bag muren i Grønnegade, tidligere omgivet af haven til hotel Vestjylland er helt restaureret og genfremtræder, som den har stået der gennem generationer med tegltag og kalkede mure, et gammelt stykke Ringkjøbing alle er glade ved at se skånet for nedrivning.
Vi må håbe og ønske at Jydsk Telefon-Aktieselskab, som nu ejer arealet og som beredvilligt og med interesse gik ind for restaureringen af pavillonen, også vil hæge om den fremover.
I 1968 gennemgik ejendommen Øster Strandgade 13 en gennemgribende ombygning og restaurering, idet facaden helt blev bevaret og istandsat, medens der blev indrettet to helt moderne lejligheder bag den gamle facade. Også en anden ejendom i Øster Strandgade, nemlig nr. 2 er restaureret samtidig med ombygning af hele hjørneejendommen Bredgade 16 - Øster Strandgade 2, en restaurering, der udførtes i 1966/67. Også gårdsiden til denne ejendom, der ejes af boghandler N. P. Holm, som med stor interesse gik ind for opgaven, er nu helt gennemrestaureret og delvis ført tilbage til det oprindelige udseende. Ejendommen over for, nemlig Øster Strandgade 1, tilhørende J. A. Jensen, er facademæssigt restaureret og er nu en meget smuk brik i det net af restaureringer, der er begyndt. J. A. Jensens ejendom var oprindelig en bindingsværksbygning med synlige bjælketappe i facaden, og det lille stykke facade, der nu er restaureret her, siger os, hvor smukt det hele har været.
En hel del andre ejere har fulgt tanken om restaurering op, og mange udover forannævnte burde omtales, men det vil kræve for megen plads.
Ikke i alle ejendomme er istandsættelsesarbejdet grebet an som ovenfor: desværre er et mindre antal ejendomme i byen i de senere år blevet belagt med det skæmmende bølgeeternit, men jeg tror, beboerne efterhånden kan se, hvordan byen mister ansigt og skønhed, hvis denne eternittendens fortsætter, og stærke kræfter er derfor sat ind på at søge denne skade standset, bl. a. ved eventuel oprettelse af en fond, hvor der kan søges lån til restaurering af ejendommene eller dele deraf. Også byens 2 banker, A/S Ringkjøbing Bank og Ringkjøbing Landbobank A/S er interesseret i bevaringsopgaverne og har givet tilsagn om lån i ejendommene, hvor disse ønskes restaureret.

Imidlertid fortsætter arbejdet med restaureringen af en del smukke ejendomme i byen, og den dag er forhåbentlig ikke fjern, da hele byen kan se det formålstjenlige, smukke og inspirerende i at gå rundt i en velbevaret by inden for rammerne af den gamle bykerne.

Ejvind Draiby.

I 2015 måtte vi opleve de største indgreb på den gamle bymidte siden Draibys tid.
Den gamle borger og realskolen måtte lade livet for et stivnakket menighedsråds byggematadordrømme.

Amtsrådhuset bliver strippet, det historiske indre forsvinder ud af bagdøren - uopretteligt tabt for eftertiden : 

På trods af dette og på trods af Landsforeningens By og Lands tildeling af 4 ud af 6 stjerner til Ringkøbing i deres nye bebevarings -"rating" - så udkommer Ugeavisen her op til jul med nedenstående forside - 

Jo - ekkoet af Draiby's spørgsmål runger helt bestemt hen over bymidten !!