I Ringkøbing er en gruppe vrede borgere, et byråd og
et menighedsråd i strid om en gammel bygning. Konflikten er udtryk for historieløshed blandt politikere,
frygt for manglende nærdemokrati og landdistrikternes kamp for at undgå at blive udkant, vurderer iagttagere
I aften vil op mod 200 mennesker gå i fakkeloptog på Kirkepladsen i Ringkøbing. De vil stille sig foran en stor, rød murstensbygning, der i over hundrede år har huset børn i alle aldre. Børn, der dagligt har skabt liv bag de tykke mure, sendt blikke ud af de høje vinduer, terpet latinske gloser og spillet musik.
Men huset på Kirkepladsen i Ringkøbing er i dag tomt. Og inden længe er det væk. Historiens vingesus nærmer sig sin afslutning, for menighedsrådet i Ringkøbing Sogn har med kommunens velsignelse købt den gamle realskole, der senest blev brugt til musikskole, for at rive den ned. I stedet skal opføres et stort, moderne sognehus. Historien må vige for fornyelsen.
Derfor vil fakkellysene i aften blafre på Kirkepladsen. Et lokalt borgerinitiativ ”Bevar Ringkøbing Bymidte” står bag arrangementet, der vil markere den massive utilfredshed, der i disse dage fylder sociale medier og læser breve i det vestjyske.
”Man er helt inde og røre ved genet i Ringkøbing. Hvis denne her by ikke havde sine gamle huse, hvad havde den så? Den ville dybest set bare være endnu en kedelig by i Udkantsdanmark. Den gamle skole er en kæmpe gave fra historien. Den kan vi altså ikke bare lige smide ud, fordi det er praktisk for et menighedsråd.”
Ordene kommer fra freelancejournalist Morten Beiter, der er en del af det nystartede borgerinitiativ.
Han bakkes op af praktiserende læge Birte Pedersen, talsperson for borgerinitiativet:
I aften vil op mod 200 mennesker gå i fakkeloptog på Kirkepladsen i Ringkøbing. De vil stille sig foran en stor, rød murstensbygning, der i over hundrede år har huset børn i alle aldre. Børn, der dagligt har skabt liv bag de tykke mure, sendt blikke ud af de høje vinduer, terpet latinske gloser og spillet musik.
Men huset på Kirkepladsen i Ringkøbing er i dag tomt. Og inden længe er det væk. Historiens vingesus nærmer sig sin afslutning, for menighedsrådet i Ringkøbing Sogn har med kommunens velsignelse købt den gamle realskole, der senest blev brugt til musikskole, for at rive den ned. I stedet skal opføres et stort, moderne sognehus. Historien må vige for fornyelsen.
Derfor vil fakkellysene i aften blafre på Kirkepladsen. Et lokalt borgerinitiativ ”Bevar Ringkøbing Bymidte” står bag arrangementet, der vil markere den massive utilfredshed, der i disse dage fylder sociale medier og læser breve i det vestjyske.
”Man er helt inde og røre ved genet i Ringkøbing. Hvis denne her by ikke havde sine gamle huse, hvad havde den så? Den ville dybest set bare være endnu en kedelig by i Udkantsdanmark. Den gamle skole er en kæmpe gave fra historien. Den kan vi altså ikke bare lige smide ud, fordi det er praktisk for et menighedsråd.”
Ordene kommer fra freelancejournalist Morten Beiter, der er en del af det nystartede borgerinitiativ.
Han bakkes op af praktiserende læge Birte Pedersen, talsperson for borgerinitiativet:
”Vi føler, at både politikerne og menighedsrådet har svigtet. De har ingen
følelse med den folkelige fornemmelse,” siger hun.
Kampen i Ringkøbing er desværre ikke unik, mener historiker og lektor fra Aarhus Universitet Michael Böss:
”I moderniseringens hellige navn ofres historien og dermed byens histori- ske identitet. Det er et udtryk for en historieløshed blandt lokalpolitikere, som vi desværre også ser mange andre steder end i Ringkøbing,” lyder vurderingen.
Konflikten tager sit udspring for over et år siden, da den gamle, tomme re-alskole sælges til menighedsrådet ved Ringkøbing Sogn. Ringkøbing-Skjern Kommune sælger huset for 1,8 millioner kroner, og i handlen gives endvidere tilladel-se til, at huset fra 1900 må rives ned.
Huset indgår i kommunens såkaldte bevaringsdeklaration over bevaringsværdige bygninger i bymidten, men efter et besøg i huset af kommunens teknik- og miljøudvalg beslutter kommunen, at den gamle skole er i så dårlig stand, at en nedriv- ning kan accepteres. Ingen uvildig byggesagkyndig tages med på råd.
Allerede på dette tidspunkt er de folkelige protester i byen dukket op. Særligt den lokale forening Bevaringsforeningen Ringkøbing, der igennem mange år har arbejdet for at bevare byens gamle huse, råber op. Foreningen klager til Natur- og Miljøklagenævnet, der dog i slutningen af september i år meddeler, at de ikke kan give medhold i klagen.
Uforståeligt, mener Bevaringsforeningen Ringkøbing.
”Vi slår jo heller ikke vores bedstemor ihjel, bare fordi hun er lidt slidt. Sådan har vi det også med bygninger. De er en væsentlig del af det rum, vi befinder os i. Folk rundt omkring i landet kender jo Ringkøbing for vores dejlige, skønne og originale bymidte,” siger næstformand i Bevaringsforeningen Ringkøbing Knud Hammer.
På spil er meget mere end en gammel, bevaringsværdig bygning. På spil er også borgernes undren over politikernes enegang, menighedsrådets manglende lydhørhed og følelsen af at forståelsen for en gammel købstads behov er på retur, lyder det fra flere sider:
”Ved seneste menighedsrådsvalg var der fredsvalg, men jeg gad godt se, hvad der var sket, hvis vi havde haft kampvalg, og folk havde vidst, hvad menighedsrådet havde i sinde. Så tror jeg, der var blevet kamp om pladserne. Det er skammeligt, når der i virkeligheden kun er ni personer (i menighedsrådet, red.), der gør sig til talsmand for, at det her da bare skal rives ned,” siger apoteker Henning Lukasen, som er med i borgerinitiativet.
Samtidig er der hos politikerne i dag ingen forståelse for, hvilken betydning de gamle bygninger har for ringkøbingenserne, mener Birte Pedersen, talsperson fra borgerinitiativet. Hun nævner to andre gamle bygninger i byen, hvor kommunen har revet den ene ned, mens den anden skal omdannes til hovedsæde for den lokale bank.
”Efter kommunesammenlægningen er vores by rendt over ende af de øvrige kommuner, vi er blevet lagt sammen med. Hvor vi før var hovedby for amtet, er amtet nedlagt, og vi har fået en svagere rolle. I den kommunale administration i dag er der slet ikke forståelse for den historie, der har været her i byen,” påpeger Birte Pedersen.
En opfattelse, der vækker genkendelse hos Lars Kryger, redaktør for Ringkøbing-redaktionen på Dagbladet Ringkøbing-Skjern, der har fulgt sagen tæt:
Kampen i Ringkøbing er desværre ikke unik, mener historiker og lektor fra Aarhus Universitet Michael Böss:
”I moderniseringens hellige navn ofres historien og dermed byens histori- ske identitet. Det er et udtryk for en historieløshed blandt lokalpolitikere, som vi desværre også ser mange andre steder end i Ringkøbing,” lyder vurderingen.
Konflikten tager sit udspring for over et år siden, da den gamle, tomme re-alskole sælges til menighedsrådet ved Ringkøbing Sogn. Ringkøbing-Skjern Kommune sælger huset for 1,8 millioner kroner, og i handlen gives endvidere tilladel-se til, at huset fra 1900 må rives ned.
Huset indgår i kommunens såkaldte bevaringsdeklaration over bevaringsværdige bygninger i bymidten, men efter et besøg i huset af kommunens teknik- og miljøudvalg beslutter kommunen, at den gamle skole er i så dårlig stand, at en nedriv- ning kan accepteres. Ingen uvildig byggesagkyndig tages med på råd.
Allerede på dette tidspunkt er de folkelige protester i byen dukket op. Særligt den lokale forening Bevaringsforeningen Ringkøbing, der igennem mange år har arbejdet for at bevare byens gamle huse, råber op. Foreningen klager til Natur- og Miljøklagenævnet, der dog i slutningen af september i år meddeler, at de ikke kan give medhold i klagen.
Uforståeligt, mener Bevaringsforeningen Ringkøbing.
”Vi slår jo heller ikke vores bedstemor ihjel, bare fordi hun er lidt slidt. Sådan har vi det også med bygninger. De er en væsentlig del af det rum, vi befinder os i. Folk rundt omkring i landet kender jo Ringkøbing for vores dejlige, skønne og originale bymidte,” siger næstformand i Bevaringsforeningen Ringkøbing Knud Hammer.
På spil er meget mere end en gammel, bevaringsværdig bygning. På spil er også borgernes undren over politikernes enegang, menighedsrådets manglende lydhørhed og følelsen af at forståelsen for en gammel købstads behov er på retur, lyder det fra flere sider:
”Ved seneste menighedsrådsvalg var der fredsvalg, men jeg gad godt se, hvad der var sket, hvis vi havde haft kampvalg, og folk havde vidst, hvad menighedsrådet havde i sinde. Så tror jeg, der var blevet kamp om pladserne. Det er skammeligt, når der i virkeligheden kun er ni personer (i menighedsrådet, red.), der gør sig til talsmand for, at det her da bare skal rives ned,” siger apoteker Henning Lukasen, som er med i borgerinitiativet.
Samtidig er der hos politikerne i dag ingen forståelse for, hvilken betydning de gamle bygninger har for ringkøbingenserne, mener Birte Pedersen, talsperson fra borgerinitiativet. Hun nævner to andre gamle bygninger i byen, hvor kommunen har revet den ene ned, mens den anden skal omdannes til hovedsæde for den lokale bank.
”Efter kommunesammenlægningen er vores by rendt over ende af de øvrige kommuner, vi er blevet lagt sammen med. Hvor vi før var hovedby for amtet, er amtet nedlagt, og vi har fået en svagere rolle. I den kommunale administration i dag er der slet ikke forståelse for den historie, der har været her i byen,” påpeger Birte Pedersen.
En opfattelse, der vækker genkendelse hos Lars Kryger, redaktør for Ringkøbing-redaktionen på Dagbladet Ringkøbing-Skjern, der har fulgt sagen tæt:
”Kommunesammenlægningen har betydet, at vi i dag har en borgmester,
der kommer fra Hvide Sande. Vi har selvfølgelig byrådspolitikere fra hele
kommunen, men der er vel en eller anden mistanke om, at de ikke har den
samme veneration for det gamle Ringkøbing, som man havde før sammenlægningen,” siger Lars Kryger og fortsætter:
”Samtidig har vi mistet mange af vores institutioner. Vores sygehus, byret, politimester og amtet. Der er ingen tvivl om, at vi er såret på vores forfængelighed. Det, vi har tilbage, er bykernen. Det er et levn fra tidligere tiders storhed, så den passer man på.”
En vurdering, lektor i historie ved Aarhus Universitet Michael Böss er enig i:
”Når byer i yderområder mister offentlige institutioner, går det i høj grad ud over borgernes selvfølelse. Provinsbyerne føler sig truede af udviklingen, og der er ingen tvivl om, at mange borgere føler, der bliver taget noget af deres selvrespekt fra dem. Det er en del af den landsdækkende konflikt mellem landdistrikter og storbyer, som vi ser mange steder.”
På borgmesterkontoret i Ringkøbing har borgmester Iver Enevoldsen (V) noteret sig protesterne mod nedrivningen af den gamle skole. Men han afviser kritikken:
”Den aktuelle ejendom har været sat til salg i nogle omgange, men ingen har vist synderlig interesse for at købe den. Så er der jo altid borgere, der kan stille sig an og sige, den skal bevares. Men jeg konstaterer bare, at der ikke har været private, der var interesserede i at købe ejendommen og renovere den. Og det er ikke mit indtryk, at bymidten bliver spoleret ved at denne bygning rives ned,” siger Iver Enevoldsen.
Borgmesteren bor selv i Hvide Sande, men afviser, at hans bopæl har betydning for hans politiske arbejde i Ringkøbing.
”Vi har meget fokus på at bevare bygningerne i byen, og jeg synes, vi gør meget for at bevare bymidten,” lyder det.
Heller ikke hos menighedsrådet ved Ringkøbing Kirke er der forståelse for borgernes protester. En renovering af den gamle realskole vil blive for dyr, lyder det.
”Vi mener, vi har et rigtig godt projekt, og i øjeblikket tror jeg ikke, vi vil ændre på dette. Men vi er da ikke tonedøve, og det er da klart, at hvis nogen har nogle supergode idéer, så må vi lytte til dem. Men jeg vil gerne understrege, at jeg tror ikke, der findes projekter i dette land, der er så gennemarbejdede, som det vi sidder med lige nu,” siger menighedsrådsformand Poul Ejner Agergaard.
Tilbage i protestgruppen bag borgerinitiativet Bevar Ringkøbings Bymidte sidder blandt andre Clavs Draiby, pensioneret murer og ærgrer sig. Hans far, arkitekt Ejvind Draiby var stifter af Bevaringsforeningen Ringkøbing og var dybt engageret i renoveringsarbejdet i byen.
”Jeg frygter, at arven efter min far smuldrer. Kommunen er i gang med at ødelægge Ringkøbing. Men nu gør vi alt, hvad vi kan for at redde byen.”
”Samtidig har vi mistet mange af vores institutioner. Vores sygehus, byret, politimester og amtet. Der er ingen tvivl om, at vi er såret på vores forfængelighed. Det, vi har tilbage, er bykernen. Det er et levn fra tidligere tiders storhed, så den passer man på.”
En vurdering, lektor i historie ved Aarhus Universitet Michael Böss er enig i:
”Når byer i yderområder mister offentlige institutioner, går det i høj grad ud over borgernes selvfølelse. Provinsbyerne føler sig truede af udviklingen, og der er ingen tvivl om, at mange borgere føler, der bliver taget noget af deres selvrespekt fra dem. Det er en del af den landsdækkende konflikt mellem landdistrikter og storbyer, som vi ser mange steder.”
På borgmesterkontoret i Ringkøbing har borgmester Iver Enevoldsen (V) noteret sig protesterne mod nedrivningen af den gamle skole. Men han afviser kritikken:
”Den aktuelle ejendom har været sat til salg i nogle omgange, men ingen har vist synderlig interesse for at købe den. Så er der jo altid borgere, der kan stille sig an og sige, den skal bevares. Men jeg konstaterer bare, at der ikke har været private, der var interesserede i at købe ejendommen og renovere den. Og det er ikke mit indtryk, at bymidten bliver spoleret ved at denne bygning rives ned,” siger Iver Enevoldsen.
Borgmesteren bor selv i Hvide Sande, men afviser, at hans bopæl har betydning for hans politiske arbejde i Ringkøbing.
”Vi har meget fokus på at bevare bygningerne i byen, og jeg synes, vi gør meget for at bevare bymidten,” lyder det.
Heller ikke hos menighedsrådet ved Ringkøbing Kirke er der forståelse for borgernes protester. En renovering af den gamle realskole vil blive for dyr, lyder det.
”Vi mener, vi har et rigtig godt projekt, og i øjeblikket tror jeg ikke, vi vil ændre på dette. Men vi er da ikke tonedøve, og det er da klart, at hvis nogen har nogle supergode idéer, så må vi lytte til dem. Men jeg vil gerne understrege, at jeg tror ikke, der findes projekter i dette land, der er så gennemarbejdede, som det vi sidder med lige nu,” siger menighedsrådsformand Poul Ejner Agergaard.
Tilbage i protestgruppen bag borgerinitiativet Bevar Ringkøbings Bymidte sidder blandt andre Clavs Draiby, pensioneret murer og ærgrer sig. Hans far, arkitekt Ejvind Draiby var stifter af Bevaringsforeningen Ringkøbing og var dybt engageret i renoveringsarbejdet i byen.
”Jeg frygter, at arven efter min far smuldrer. Kommunen er i gang med at ødelægge Ringkøbing. Men nu gør vi alt, hvad vi kan for at redde byen.”
