Afskrift af lydfil fra Menighedsmødet i Rådhushallen d. 11.12.14

Afskrift af  lydfil  fra menighedsmøde onsdag den 11. december 2014 i Rådhus-hallen.

Poul Agergaard (PA), Hans Jeppesen (HJ), Hans Ole Jessen (HOJ), Johnny Andersen (JA)

PA: Velkommen til dette ekstraordinære menighedsmøde. Et møde, der er ønsket afholdt af en gruppe medlemmer af menigheden ved Ringkøbing Kirke. Så velkommen skal I være. Et mødej, hvor om der i Dagbladets leder i dag står: ”Jeg håber, der er plads til det gode humør. Frem for alt håber jeg, at der bliver lyttet fra begge sider i debatten”. Og det skal også være vort håb fra Menighedsrådet, at det må ske fyldest. For at I lige kan vide, hvem der sidder heroppe, så vil jeg lige præsentere. Først og fremmest vil jeg præsentere ude på jeres venstre side Hans Ole Jessen, som er kasserer og som vil gennemgå programmet lige om lidt, og Johnny Andersen, som er vores arkitekt og mig selv, sagde hunden, jeg hedder Poul Agergaard og jeg er formand, næstformanden Svend Åge Hoppe, og så har vi en referent her ude til venstre freelancejournalist Erik Poulsen. Og så tænker jeg nok, at jeg har glemt en, joh, det har jeg, det er nemlig sådan, at for at vi får en korrekt afvikling af mødet, så har vi entreret og anmodet advokat Hans Jeppesen om at være mødeleder. Og lige når vi har sunget Jylland mellem tvende have, så får du mikrofonen. Men velkommen skal I være alle sammen.

HJ: Ja, det er så mig, der skal agere mødeleder i aften, og baggrunden er jo som Poul også var inde på, at medlemmer af menigheden har udnyttet deres ret til at få indkaldt til det her menighedsmøde, hvor man kan drøfte sognets og menighedens forhold, og i dette her tilfælde er det så kirkehuset.

Aftenens program vil være at Hans Ole og Johnny Andersen om lidt gennemgår den proces, der har været,og bagefter så vil formanden samle lidt op. Bagefter vil der så være en kort kaffepause, og mens det sker, så kan man komme op til mig og melde sig, hvis man har lyst til at få ordet – man kan også få det senere – det er mere for at vi kan strukturere lidt,  og siden er der så afslutning. Så det er aftenens program. Så lad os komme i gang med det første punkt.Værsgo’  Hans Ole.

8.24

HOJ: Ja, det er som formand for byggeudvalget, jeg egentlig har påtaget med denne her opgave, et udvalg, som er blevet nedsat for at arbejde med et nyt kirkehus. Jeg vil fortælle om den rejse, som menighedsrådet har været på i de to år, som er gået. Det er sådan, at en meget stor del af menighedsrådet er  nye medlemmer. Der er ni medlemmer i menighedsrådet, og de seks er nye, og jeg selv er en af dem, der har været med i to år. Vi har været på en meget spændende rejse omkring dette her byggeri med mange forskellige beslutninger, nogle tilvalg, nogle fravalg og også nogle ønsker og behov, som vi skulle have afdækket. Jeg har delt rejsen op i otte punkter. Jeg vil starte med lige at nævne noget omkring Torvet 12, som er vores nuværende adresse. Ikke fordi jeg vil bruge ret meget tid på det, men I skal lige vide, hvordan vi bor i dag. Så vil jeg nævne lidt og fortælle lidt konkretisering om vores behov, de ønsker der er til et nyt hus. Derefter er det menighedsrådets overvejelser. Det er faktisk hovedrejsen vi har været igennem, menighedsrådets overvejelser og beslutninger. Der har vi først haft Kirkepladsen 1, hvor vi kiggede på den eksisterende bygning, og som I ved, så frasagde vi os den, da vi havde haft den i et stykke tid. Så kiggede vi på andre ejendomme i byen, og så til sidst kiggede vi på  Kirkepladsen 1, hvor vi har arbejdet med nedrivning og nybygning. Punkt 4 projekt omkring det nye kirkehus, skal I også have med hjem, så I kan se, hvad vi har arbejdet med. Det er Johnny Andersen, der kommer til at fortælle om det. Da jeg også er kasserer, så synes jeg også, I skal indføres i den økonomi, der er, så I har forståelse for, hvad det er for nogle rammer, vi skal arbejde inden for. Det bliver rejsen, jeg vil fortælle jer om.

10.33.

Først eksisterende forhold på Torvet 12. Torvet 12 ligger herover. Vi har vores torv her. Og så går vi ind gennem smøgen, og ind i en hyggelig gård, hvor der er restaurant om sommeren, og virkelig meget miljø. Vi bor inde i huset her på 1. og 2. sal. En hyggelig ejendom, hvor vi bor på 1. sal og som sagt på 2. sal. Og her har vi planerne. Konfirmandlokalet har vi som det store rum på 1. sal, vi har kordegnens kontor ind til venstre her. Dem der har været der, ved at der altid sidder en pige herinde. Så har vi et lille hjørne her, hvor vores organist får lov til at sidde, når der ikke sker noget på kordegnens kontor. Så har vi et lille køkken, hvor vi kan lave lidt the og lidt kaffe, og så en trappe oven på, hvor vi kommer op her, hvor der er depot og toiletforhold. Altså på 1. og 2. sal. Vi har 150 m2 til rådighed. Konfirmandstuen er 55 m2, der har vi kun et, og det dur simpelthen ikke med den nye skolestruktur, så har vi faktisk tre konfirmandhold, som skal undervises parallelt, så det foregår henholdsvis i konfirmandstuen med eet hold, og så i kirken og i kapellet. Det er selvfølgelig ikke tilfredsstillende, og det er nogen af de ting, som vi skal have gjort noget ved. Der er 25 m2 kontor til kordegnen, et passende lokale, for der skal være et lille bord, hvor man kan sidde og tale med gæster, der kommer, de brugere der kommer, og nogle gange er det jo også unge mennesker, der kommer med barnevogne, så der skal være lidt plads. Der er 3m2 hjørne til vores organist. Så det er godt at han er høj og slank. Så er der 60 m2 i form af adgangsforhold, trapper, reposer, toiletter, thekøkken og depotrum. Spartansk og det betyder, at vi slet ikke alle sammen kan være der. Som I kan se, så er kirketjeneren slet ikke nævnt. Han er kun i kirken. Som noget af det første, da vi var samlet, vi blev valgt i december, men i januarmødet 2013 da blev vi enige om, at inden vi går i gang med at kigge på adresser at kigge på hvad de mener, der skal være i rummene, så måtte vi hellere få konkretiseret de overordnede overvejelser og beslutninger. Så menighedsrådet de lavede sådan en brainstorm, hvor vi prøvede at lægge på plads, hvad er det for nogle overordnede vilkår vi ville ønske af vores bygning, når vi skal etablere et nyt kirkehus. Derefter tog hele menighedsrådet og personalegruppen på en inspirationstur for at se, hvordan har de gjort det andre steder. I Holstebro, Struer og Lemvig blev vi godt modtaget og fik rigtig mange gode tips og megen god snak. Det har været dejligt at personalegruppen har været så engageret i, og på alle måder  har  vi fået meget input også fra dem. Den gruppe, der var på tur her, på inspirationsturen, de tog så en lørdag ud, og da havde vi ideudvikling og forventningsafstemning, hvor vi kom lidt mere omkring hvor store skal rummede være og hvordan skal de ligge i forhold til hinanden. Og hvor flexibel kan vi lave. Vi vil jo gerne have det så flexibelt, som muligt, for vi bygger lidt for fremtiden.

14.41.

Det har været en fantastisk dejlig proces at være med til, det engagement, der har været fra alle sider  menighedsrådsmedlemmer og medlemmer og den tid, de har villet bruge på det, det har simpelthen været uovertruffen. Langt mere end man sådan kan forlange. Men de overordnede ønsker vi havde: Det skulle gerne ligge centralt. Gerne tæt på kirken. Og det skulle gerne give nogle gode og bedre rammer for større aktivitetsniveau omkring kirken og menighedsarbejdet. Fordi der kommer stadig flere og nye aktiviteter. Der er en meget stor opbakning omkring det frivillig arbejde omkring kirken. Det vokser dag for dag. Så skulle vi gerne samle alle medarbejdere i samme bygning, så de kan udnytte hinanden og udnytte det fællesskab, den vidensdel, der kan være i det.  Vi skal have nogle bedre fysiske rammer, hvor arbejdsmiljøreglerne også er i orden for vores personalegruppe. Det er en af vores ømme tæer lige i øjeblikket, at det ikke er, som det helt skal være. Så skal vi op af en trappe, og det har vi lært gennem årerne at det ikke er optimalt  eller når unge mennesker skal op af  eller når ungemennesker kommer og skal have samtaler omkring en dåb, så skal de have barnevogn med op. Det er ikke optimalt, så derfor prioriterer vi højt, at vi skal have niveaufri adgang.

Så en anden ting, det var energioptimering og omkostninger til vedligeholdelse og drift. Det er svært at få penge til at slå til også ved kirken, som det er alle andre steder i samfundet. Og det forventede fraflytning fra kommunen og mindre skat, og det kniber også lidt med antallet af folkekirkemedlemmer, så der er ingen udsigt til at vi får de store stigninger i forhold til vores tilskrevne midler. Så derfor er vi nødt til at kikke på driften.  Som jeg nævnte, så skal vi fremtidssikre vores indretning, der kan bruges på forskellige måder, men også være orienteret mod hvad fremtiden bringer, og naturligvis skal der være råd til IT-udstyr.  Det var sådan den brainstorm vi havde henover bordet i menighedsrådet, inden vi begyndte at tænke dybere over tingene. Da vi så gik lidt mere konkret til værks, så blev vi enige om, at vi skulle have to konfirmandstuer på 50 m2 som minimum hver. Og de skulle sammenlægges, så vi også har mulighed for at afvikle nogle af de større arrangementer. Vi har også behov for et fordelings- og adgangslokale, hvor man kommer ind og fordeler sig til de forskellige kontorer op til konfirmandstuerne. Men det kunne måske også være en lille cafe, et torv, hvor man kunne droppe ind for at få sig en snak, som de frivillige sætter stor pris på, og hvor man har sparring med hinanden. Så det var også en vigtig ting for os. Så skal vi have syv enkeltmandskontorer i forskellige størrelser. Og det skal være enkeltmandskontorer, for det er meget personfølsomme ting, vi arbejder med, og øh, det er vigtigt, at de gæster , der kommer, føler sig trygge i vores selskab. Men syv kontorer: Én til kordegnen, der skal være én til kirketjeneren, og vi vil også have én til vores organist, hvor han kan øve med kirkekoret i stedet for at skulle ind i det store lokale, konfirmandstuen. Vi vil også gerne have plads til provsten og provstisekretæren, så vi også der får den sparring ind  huset. Så tænker vi lidt længere frem. Vi vil gerne have et kontor til de frivillige, så man kunne have sine ting. Det er jo sådan, at i menighedsplejen er der 60 frivillige, de er meget, meget aktive, og de vokser konstant, så det vil være dejligt, hvis de kunne have et sted, hvor de lige kunne have deres ting til at være, og sidde med en pc. Vi vil også gerne have et præstekontor – det er til fremtiden, hvis der er en præst, der skal på kursus, eller skal have orlov, jamen så skal vi have én ind og være der i stedet for, og vedkommende har jo ikke nødvendigvis et kontor i Skjern. Det var fremtidstanker, vi havde med der. Så vil vi gerne have et mindre møderum – igen til den store aktivitet der er i huset – et lille møderum, hvor man kunne være 10-12 stykker. Helt naturligt skal der selvfølgelig være personalerum, frokoststue og der skal være toilet – og badeforhold til personalet, omklædning, både til herrer og damer, og til de brugere, der kommer i huset, skal der naturligvis også være toiletter. Hvis vi bygger i flere etager, så skal det også være med elevator. Vi har også fundet ud af, at vi bør have et anretterkøkken. Det er noget vi har lært på vores inspirationsture, at det ville vi savne, hvis vi ikke fik det, fordi når man har arrangementer, så skal der jo også laves kaffe og brød, og vi har også vores kirkekaffedage., så det kunne også bruges dertil. Et AV-rum, skal vi have, fordi vi laver faktisk rigtig mange tryksager selv, som vi deler ud, dels i kirken, men også når vi underviser. Teknikrum giver sig selv. Så skal vi have to arkivrum, hvor der er brandsikre vægge og døre, det er dels til kordegnen, men også til provstiet. Derudover, og til sidst, skal vi have et lille depotrum til kirkens redskaber og maskiner, kirketjenerens materiel. Det er sneslynge, og det er plæneklipper. I øjeblikket er noget inde i tårnet, og andet under kirken, i kælderen. Det er ikke optimalt at slæbe det op hver gang .Men her har vi fået konkretiseret de ønsker og behov, vi følte, vi havde. Der er kommet lidt til undervejs, det er blevet suppleret på forskellig måde og pudset af . Men det er det, der har været vores hovedtema gennem vores diskussioner omkring bygningen af et menighedshus.

21.44.

Jeg vil så tillade mig at gå over til den rejse, vi har været igennem omkring beslutningerne  Det er jo ikke nogen hemmelighed at Kirkepladsen 1 altid har været i vores tanker og i forskellige menighedsråds tanker. Det er jo mere end 20 år siden at man første gang begyndte at tale, at man skulle have et nyt kirkehus, og der er Kirkepladsens beliggenhed helt fantastisk flot lige over for kirken. Så vi kiggede først på den eksisterende bygning, som vi har liggende heroppe, overfor kirken, der ligger her, hvor tårnet og indgangen ligger her. Og så ligger den rigtig rigtig flot overfor arbejdet i kirken. Vi kender den, hvordan den ser ud, huset her, hvor vi har indgangen herhenne, der er tydelige etageadskillelser, kælderen forneden, så stueetagen, 1. sal og så udnyttet oppe i taget, der er bygget nogle vinduer ind. Vi lavede hurtigt allerede i februar 2013 nogle småskitser på hvordan det kunne være, vi sad og skitserede lidt på det, det her er stueplan og 1. sal, og jeg kan med det samme sige, at de blev kasseret efter 10 minutter fordi vi hurtigt fandt ud af at for det første konfirmandstuerne var for små, vi kunne ikke være der, og for det andet så syntes vi, at det var meget vigtigt for os at få de primære funktioner ned i gadeniveau, så at  huset virker levende, når man kom hertil, så det ikke var et mørkt hus. Så vi ville ikke have de store rum i bunden, men på 1. sal så alle de der ting var vi igennem og det her blev så kasseret, og vi diskuterede så mange andre forskellige løsninger og det her var 1. sals plan, og vi havde tagetagen her altså anden sal, og der er to kviste på, og så er der i øjeblikket nogle vinduer til siderne, som er sat ind for at kunne lave noget lys, men der er reelt kun mulighed for at kunne bruge her. Men som sagt nogle skitser, som vi sad og legede med. I februar og marts måned arbejdede vi videre med det. Vi syntes, det var nogle fantastisk gode højder, der var i huset 3,5 m rumhøjde, det er jo fantastisk, når man skal have installationer og med loftet, der hænger lige over vinduerne, så det er nogle rigtig gode højder. Vi var lidt kede af højden i kælderen, som kun er 2,10 m, men det kan der selvfølgelig gøres noget ved.

Vi har nu set, det er dem vi har brugt som udgangspunkt for vores ekskursioner, og det viste sig jo, når vi skal have proppet de her ting ind i huset, så vil de fysiske rammer ikke give det, men der er nogle fordele ved Kirkepladsen 1: Det er tæt på kirken, der er meget stor synlighed i bybilledet, den vil danne en del af byrummet, og der mange aktivitetsmuligheder på det torv, der er der i øjeblikket. Den har en god folkelig historie, det ved i jo alt om, det har været folkeskole, handelsskole, teknisk skole og til sidst musikskole, så mange har haft deres gang der og dermed også en historie sammen med huset. Der er mange m2 at boltre sig på 770 m2 + 265 m2 kælder, der er gode rumhøjder som sagt undtagen i kælderen, men der er også nogle ulemper.

25.36

Jeg nævnte adgangsforhold var en vigtig post for os, og i det her skal al adgang foregå via trapper eller elevator. Det vil være vanskelig at lave en energioptimering p.g.a. de gamle facadevægge, jeg kan sige, at vi har fået opgørelsen for varmeforbruget i 2010. Der blev brugt 110.000 kwatt eller i penge ca. 90.000 kroner. Det er klart, at I vores budget ikke kan bære det, så der skulle ske et eller andet, hvis vi skal bruge det, men det er jo vanskeligt, for vi kan jo ikke bare komme isolering på indvendig i store mængder, så får man fugtophobning i facadevæggene med større risiko for frostsprængning. Så det er også en udfordring, der ligger i energioptimeringen. Men det vigtigste og det der gav os størst kvaler, det var indretningen og disponeringen. Ruminddelingen, der er der i dag er nogle store lokaler, og stabiliserende vægge. Hvis de skal væk, skal man have noget andet ind, som kan stabilisere og bære. Ruminddelingen er også bunden af de store vinduespartier, I kan sikkert godt huske, at der er nogle meget store bredde vinduespartier, og deres placering, det binder jo også for de opdelinger, man kan lave af rummene. En anden ting, som vi også blev opmærksomme på, er opgangen, som er placeret i gavlen, og det medfører, at man får mange ganglinjer og mange gangarealer i rigtig mange m2. Det vi i daglig tale kalder spildm2. Men det er selvfølgelig nødvendigt for at man kan komme fra det ene plan til det anden, men det er unødvendigt. Vi synes også den måde, vi kom til huset på, det var ikke sådan, vi havde forestillet os, man skulle komme til et hus venlig og imødekommen og åben. Hvis vi skal være i huset, så skal vi også fordele arbejdspladserne på flere etager, og så opnår vi altså ikke den synergieffekt, vi havde håbet på at kunne få ved at medarbejderne sad sammen, så vi syntes ikke vi fik det mulige kollegiale fællesskab.

27.51

Så det mere praktiske. Etageadskillelsen er træbjælkelag. Det har vi ikke helt arbejdet videre med, men lyd og brand kunne godt være et problem, og energioptimeringen har jeg været omkring, vi vil gerne have opfyldt de krav, som gælder fra næste år. Det kan i hvert fald være meget, meget vanskeligt. Jeg sagde, at der var mange m2, og det er selvfølgelig på den ene side en fordel, men også en ulempe, hvis man skal have varmet dem alle sammen op, så det vil være en ulempe her, de skal nødvendigvis være aktive, hvis vi skal fordele os på alle tre etager. Taget på østsiden og på adgangsbygningen skal udskiftes snarest. Det har været med i alle de tilstandsrapporter, der har været lavet, så langt man kan kigge tilbage, så det er i hvert fald noget der haster rigtig meget. Så er der udvendige murstensfacader. Egentlig lægger man ikke så meget mærke til når man går forbi første gang. Anden gang gør man måske, så når man begynder at skal have et projekt op at stå, så kigger man mere og mere på stenene, og det bliver faktisk værre og værre at se. De er virkelig dårlig vedligeholdt. Og der er mange uheldige facadeændringer og –reparationer, der. Så alle facader skal omfuges, nedbrudte facadesten skal udskiftes, der er facadeændringer og –reparationer, der så absolut skal føres tilbage. Så skal sydgavlen stabiliseres permanent, som I sikkert har læst og hørt, så hælder den mellem 7-10 cm ud ad af en eller anden grund. Vi er meget betænkelige ved facadens almene tilstand, hvor meget stabilitet er der i den, hvor mange af binderne er rustet over, er det derfor det skrider, hvorfor er der så mange revner i alle false i kældervinduerne, er det fordi der sker en bevægelse i huset, som skyldes, at der ikke længere er sammenhæng i facaden længere. Det ved vi selvfølgelig ikke, fordi alle de her ting, gjorde, at vi stoppede op og mange af , det kræver at man laver et projekt på det og finder ud af, hvordan skal det inddeles, og hvordan skal det indrettes, og hvad skal der laves af stabiliserende ting, og skal vi vide noget om murerne, så skal vi lave nogle destruktive indgreb for at finde ud af det. Men vi har huset her

30.12.

og jeg må sige, at nordsiden, undskyld nu skal jeg lige have rettet ind, østsiden, nordsiden omme bag på, det er den, der har det bedst, når man sådan kigger på huset. Der er nogle uheldige placeringer af vinduer og døre, men ellers så har den det rimeligt pænt, der er nogle felter med dårlige sten, men det er til at overse, men det bliver lidt værre, når vi kommer på denne her side, specielt i det, der ligger herinde og så her. Sydsiden er slem, men vestsiden er absolut den værste. Der er rigtig, rigtig mange sten, men også de reparationer, som er lavet undervejs, er præget af at der er stort saltindhold i luften her og så fugerne. Jeg har bare taget et billede her. Det her er en pille

på vestsiden, sådan ser den ud. Det er sydfacaden vi har hernede, hvor man kan se de forskellige udmuringer og de forskellige sten og farvenuancer.

Det var det grundlag , vi har haft for at tage vores beslutning omkring Kirkepladsen 1. Så vi fravælger den, fordi vi synes der er for mange ting med den fysiske indretning af rummene, og den disponering vi kan få  ved at lave syv selvstændige arbejdspladser. Der skal også være plads til de store konfirmandstuer, de fællesrum, der skal være, synes vi heller ikke rigtig, vi får plads til. Så det primære for os, når vi vælger den fra, er simpelthen indretningen. Vi kan ikke disponere den, som vi gerne vil. Adgangsforholdene er ikke åbne og brugervenlige, som vi gerne ville. Det er en omkostningstung energioptimering, det har jeg været inde på, og det er en omkostning den udvendige renovering af facaden og taget, det er der nok ikke nogen, der vil være uenig i. Så det vil være drifts- og anlægsøkonomisk uforsvarligt at indgå i en sådan proces, så derfor har vi valgt Kirkepladsen fra, og det gjorde vi i foråret 2013.

32.28

Det betød, at så måtte vi ud på markedet  og kigge på hvad er der så ellers. Så vi tog et luftfoto over Ringkøbing og lagde ud på bordet, og så begyndte vi at kigge på, hvad er der af muligheder, og tegnede røde cirkler rundt om. Vi kiggede på ejendommene, der var til salg. Kontaktede ejendomsmæglere, der var også nogle der kontaktede os for at sælge, dem kredsede vi ind, vi kiggede på ejendomme, der var til leje, for nødvendigvis behøver menighedsrådet ikke at eje et kirkehus, det kunne man også godt leje. Og vi kiggede på ejendomme, som ikke var til salg, men som var interessante, men vi kiggede også på , hvad er der af muligheder for nybyggeri. Der kiggede vi selvfølgelig på  skolegrunden, som var lige blevet ryddet på det tidspunkt, men der var også kontakt til nogle ejere af ejendomme, som ligger i nærheden, som vi kunne bruge. Men hele tiden så kredsede vores tanker om Kirkepladsen 1, for det var den vi gerne ville have, det var den vi altid har talt om, den menighedsrådene altid har talt om, så det var prioritet nr. 1, så igen gik vi tilbage til Kirkepladsen 1, for i den afsøgning vi havde lavet her, der havde vi fundet ud af, at Kirkepladsen havde en bevaringsværdi på 6, så da vi vidste, at det var den mest optimale adresse, og den var i bevaringsklasse 6, det er en vurdering, der er lavet i 92 for 22 år siden, og den består af nogle forskellige vurderinger, den arkitektoniske værdi er den øverste. Den er på 6, og for dem af jer, der ikke ved det, så går skalaen fra 1- 9, hvor 9 er det bedste og 1 den dårligste, og det deler man så ind i  tre dele fra 1 til 3 er højt, fra 4-6 er middel, og fra 7-9 er lavt. Så bevaringsværdien på, den arkitektoniske bevaringsværdig på 6 den ligger så i middelværdi – i den dårligste del af middelværdien. Den næste er den kulturhistoriske værdi. Det er det her med ,at den har været skole, og mange her har en historie i den, derfor er den vægtet højt, nemlig et 3-tal, så den ligger i den højeste her. Originaliteten har et 7-tal, den ligger helt her oppe i lavt, så den blev på det tidspunkt ikke betragtet som særlig original, og tilstanden for 22 år siden var 5, lige midt i bevaringsværdisøjlen, og det må vi sige, at det er gået tilbage siden. Men samlet giver det en vægtet bevaringsværdi på 6, og det giver mulighed for at ansøge om at nedbryde huset og erstatte det med et nyt. Så vi påbegynder en forhandling med Økonomiudvalget om nedbrydning kunne være en mulighed. Og vi kører over nogle måneder, har en del møder for at føle hinanden lidt på tænderne ,hvad vi skal, men de accepterer, at vi kan få en købsaftale, hvor vi får lov til at nedbryde det og bygge et nyt op. Vi bliver også enige om i forhandlingen at købsprisen skal være 1.800.000 kr.

36.22

men der er nogle krav til os. En nybygning, den skal i udformning og byggestil udføres, så den arkitektonisk falder ind med de andre bygninger på Kirkepladsen – altså Torvet og Kirkepladsen. Det vil vi selvfølgelig gerne, for vi vil også gerne blive ved med at bevare miljøet og det arkitektoniske udtryk omme i den del af byen, så det vil vi gerne, og det viser også at byrådet i hvert fald har bymidten og dens bevarelse i tankerne, når de sætter sådan nogle krav til os. Så det har vi det rigtig godt med. Det blev også et krav, at til den købsaftale, der skal der vedlægges et skitseforslag for det nybyggeri, d.v.s. at rammerne skulle vises, inden man ville give os nedbrydningstilladelsen og acceptere købstilbudet. Det blev også forlangt, at det skulle udarbejdes i tæt samarbejde med forvaltningen, de skulle simpelthen være med i vores projekteringsmøder, og det skulle så udsendes i høring både om nedrivning og om nybyggeri. Når og hvis vi så havde nået så langt, så er det færdige detailprojekt, som blev lavet derefter, det skulle så inden vi får byggetilladelsen også fremvises for udvalget. D.v.s. de ville have lov til endnu engang lige at nikke til det her, men der var rammerne, og det var detaljerne der skulle accepteres der. Det vi gerne ville fra menighedsrådets side, det var en bygning i to etager med udnyttet kælder, og mulighed for at udnytte tagetagen. Så det var grundlaget  for vores aftale med Ringkøbing-Skjern kommune. Da vi nu skulle have lavet et skitseprojekt, inden vi kunne komme videre i handelen, så gik vi hurtig i gang med at kigge på det, og det brugte vi november og december måned til.  

38.32

Men vi vidste også, at der i de mange aftaler og mange forbehold, byrådet havde givet, de rammer, der er i lokalplanen, de begrænsede muligheder for at lave et arkitektonisk frihed  for udfoldelse - - - - - skrat - - - - - skrat så vi vidste, det var en meget begrænset, en meget styrende proces, vi skulle igennem. Menighedsrådet, de har som en af deres ønsker,  og et meget vigtigt ønske, gjort meget ud af at få medejerskab så mange som muligt skulle være en del af det her projekt. Så derfor ville menighedsrådet gerne have byggearbejdet udbudt i fagentrepriser, som en begrænset licitation, det man i gamle dage kaldte indbudt licitation, hvor man inviterer 4 håndværkere fra lokalområdet, og så en udefra, altså uden for kommunen, og vi ville gøre det i fagentrepriser, så vi dermed også får så mange som overhovedet mulig. Vi ser gerne, at det er lokale der får arbejdet, men der er nogen regler, der skal overholdes, og det havde vi selvfølgelig tænkt på at gøre. Da det nu var så givet en opgave at projektere, så har menighedsrådet ønsket at få projekteringen udført af en lokal arkitekt, så da valgte vi efter indstilling 3 lokale arkitekter, BayArch, Lindqvist, og Tegnestuen, og de kom så med deres bud på arbejdet, og det blev Tegnestuen Fjordlyst, der blev valgt. Så skal købsaftalen opfyldes, skitseprojektet blev sat i gang med det samme. Vi arbejdede meget tæt sammen med Teknik og Miljø og havde nogle fantastiske gode møder, inspirerende møder, forvaltningen entrerer med arkitektfirmaet H. Lindqvist som konsulenter. Forvaltningen ville også gerne, at der kom orden på uden for forvaltningen og ude nfor os som bygherre, og det havde vi det rigtig, rigtig  godt med, jeg synes, det har været en god proces. Vi har haft to projekteringsmøder, hvor firmaet Lindqvist har deltaget også, så jeg har følt, at vi har inspireret hinanden og  prøvet at finde noget,  som vi kunne være bekendt at placere på grunden. Skitseprojektet bliver så gjort færdigt. Afleveret sammen med vores tilbud, købstilbud, og det er det Teknik og Miljøudvalget så godkender den 16.12.2013, og Ringkøbing Kirke overtager så herefter Kirkepladsen 1 fra 1. januar 2014.

41.32

Vi indsatte købesummen på en deponeringskonto, hvor den afventer et anmærkningsfrit skøde, og det gør vi sådan set stadigvæk, så de står der stadigvæk bare på deponeringskontoen. Og detailprojekteringen påbegynder, vi så. Lige for at vise hvor meget papir der er for at købe en lille grund, så havde  vi vores købstilbud her, en pressemeddelelse omkring det, vores aftale med borgmesteren og byrådet, og her har vi beslutningen i Teknik og Miljø. Men vores projekt blev sat på standby, det gør den den 15.01. fordi Ringkøbing bevaringsforening ankede byrådets beslutning helt naturligt, og vel også forventelig, det er det bevaringsforeningen er sat i verden for, det er  at holde øje med, hvad det er, der  bliver gjort. Det accepterer vi, og sætter det hele på standby. Vi får at vide, at der er en behandlingstid på 9 måneder, så i den tid der tager forvaltningen kontakt til de naboer, der har haft indvendinger mod ----skrat---- det er mit indtryk, at det har været en positiv proces er gået godt, en af de ting, der kom ud af det, var, at der blev lavet en simulering af byggeriets skyggevirkning, nu da, når der kom en anden bygning der, og det er sådan, at når man har skyggevirkning hen over året, men også hen over døgnet. Og det viste sig, at skyggevirkningen er mindre, end det er ved det eksisterende byggeri.

Vi fik svar fra nævnet, der ikke giver dem medhold i den klage, det ved vi alle jo, den 29. september, så de nåede næsten at overholde de 9 måneder, og så genoptager vi detailprojekteringen.

43.32.

så må du komme til Johnny

HOJ; som lige vil tale omkring tegningen og det projekt, som ligger.

JA: Nu har vi hørt menighedsrådets begrundelse for, hvorfor den eksisterende bygning ikke kan lykkedes for dem med de funktionskrav, som stilles til et fremtidig kirkehus. Min opgave har været et nyt kirkehus. I forhold til det nye hus, havde vi indledende møder med kommunen med ønsker og krav til det fremtidige blev drøftet. Og hvilke krav kommunen havde til sådan en bygning. Og det, der kom ud af det, var at det skulle være en harmonisk bygning, indpasses i byggestilen med Kirkepladsens øvrige bygninger samt i form og størrelse således, at Kirkepladsens rum forbliver intakt. Med udgangspunkt i det afholdte møde med kommunen udarbejdede vi et oplæg til fremtidige facader. Facaderne blev på de efterfølgende møder forelagt kommunen samt et arkitektfirma, som var indkaldt som kommunens konsulenter. Efterfølgende blev facaderne principielt godkendt og dannede grundlag for egentlige tilladelse. Vi havde nogle rigtige, vi havde nogle fine møder omkring det bygningsmæssige med konsulentfirmaet og kommunen, hvor vi drøftede bygningshøjder, vindueshøjder, og taghældninger m.v. som blev tilpasset ind i projektet. Sideløbende med facadebearbejdningen blev der, som Hans Ole tidligere har nævnt, arbejdet i menighedsrådet sammen med medarbejderne omkring kirken med at vende de sidste sten i forhold til ønsker og krav til bygningen indvendig. Funktionskravene fra medarbejderne og menighedsrådet samt kravene til de ydre har således dannet grundlag for det ønskede projekt.

46.07

Så lige  en gennemgang af det nye hus. Nederst der har vi Skolebo, gavlen af

Skolebo, vindfanget, der spænder imellem det nye byggeri. og som binder det sammen. Vindfanget er åbent i begge ender og selvfølgelig niveaufri adgang, dvs. parkeringspladserne på nordsiden bliver mere naturlig at anvende i forhold til både til kirken og til kirkehuset. Indvendig i bygningen i stueplan der har vi valgt at indrette det med arbejdspladser, således at vi får det liv i bygningen, vi gerne vil have. Det første man træder ind, så mærker man. der sker og samtidig i den mørke tid, er der lys i vinduerne,  og det ser ud som det skal i stedet for noget mørk og kedelig stueplan. Sådan ren rumindelingsmæssigt så har kordegnen de har et kontor til 2 arbejdspladser, organisten har en arbejdsplads, og vi har en kirketjener, en provstisekretær, et provstikontor, derudover har vi et mødelokale og  kantinefacielitet til fælles for medarbejderne, så har vi et redskabsrum til kirketjeneren og  hans udendørs grej, toiletter, og så har vi torvet, som man træder ind i når man kommer ind i kirkehuset i stueplan,  og det kan bruges til mange ting, det kunne f.eks. være en reception i forbindelse med et bryllup eller et eller andet, hvor man lige har brug for at stå og hygge sig over et eller andet. Og i stueplan er der trapper, og der er en elevator, elevatoren til 1. sal, der har vi de to konfirmandstuer, som kan slås, lukkes op, så man har et større rum til andre formål eller hvad skal man sige arrangementer. Derudover er der et præstekontor og et kontor til menighedsplejen og der er toiletter, og der er thekøkken og så lidt foyer eller forrum i forhold til konfirmandstuerne. I kælderen har vi personalefaciliteter med omklædning, toilet og bad. Vi har depoter, arkivbokse, og vi har anretterkøkken, det var faktisk noget vi faldt over i Lemvig, da vi var deroppe, hvor genialt de havde fået det lavet, med dør lige over for elevator. Så man hurtig kunne komme rundt i bygningen, så har vi AV-rum, og depot. En facade mod Vestergade, efter den

49.40

har været igennem diverse møder i forbindelse med nedrivningstilladelsen, så har vi fra Tovet af og en af de lidt bedre ting ved det synes jeg er at Skolebo, den får sine egne markeringer, og bliver en pænere bygning af, at man ligesom får lukket lidt op. Derudover har der også været noget med ideen at gøre, at vi gerne vil, at man kommer til at se noget mere af kirketårnet oppe fra nordsiden af,og ved at vi så trods alt stadig binder det sammen med vindfangsbygningen, jamen så bevarer vi gårdmiljøet i kirketorvet. (snak i baggrunde kan ikke høre hvad) De gerne ville have det på den her måde her.

HOJ:Det var forvaltningen, der havde et ønske om at trække det nye hus fra Skolebo, men så det bliver et selvstændigt hus med sit eget udtryk. Det skulle så bindes sammen med et vindfang eller en lille mellembygning, for at blive ved med at fastholde torvevirkningen og gården.

JA: Det  er nogle detaljeringer, som vi har været igennem i vores møder, det er ikke noget, der er færdigbearbejdet endnu, men det er noget vi tager op, når vi begynder næste step. Og der er et udsnit i facaden, en opstalt, omkring skorstenen, det er også noget af det, vi har snakket lidt om, så ja, så har vi fået lavet noget visualisering, set ovre fra kirken af, hvor man har det fremtidige for neden, og vi har det eksisterende forhold. Materialevalg er det røde vingetegl, og facadestenene bliver også så det kommer til at passe ind i området, en rød tegl af som ikke ligger fast endnu. Der vil vi selvfølgelig også gerne benytte os af vores konsulenter, som er tilknyttet hertil. Det er så et billede fra Vestergade, så har vi fra nordsiden omme fra parkeringspladsen, hvor jeg synes at den her vinkel at man kan se at Skolebo bliver mere kommer til sin ret, og det gør den nye bygning sådan set også . Så har vi åbningen imellem, hvor man kan se kirken, men som jeg lige nævnte, så synes jeg i oplægget, at der Skolebo får sin egen markering, man skal ikke kigge så meget på gavlløsningen på Skolebo, det er der ikke arbejdet med, men bygningen kommer til at stå selv, og det bliver den kun kønnere af, og det synes jeg også den nye den gør, og noget af det jeg er mest vild med i det, det er nærmest, ja, det er,at man kommer til at se kirken omme fra nordsiden af, og der kan man se, at man har gennemgangen igennem bygningen. Ja.

53.43

HOJ: så vil jeg tage over igen

Nu er det så lidt som menighedsrådets kasserer. Vi mener forudsætningerne er opfyldt, de forudsætninger, der har været i vores forhandlinger med Byrådet. Vi har fået en udformning og byggestil, så der opnås en god arkitektonisk helhedsvirkning med omgivelserne. Det har I jo selv kunne bedømme nu. Skitseprojektet er udarbejdet i tæt dialog med forvaltningen og deres konsulenter, og det er indsendt den 30. november, aftale og skitseprojekt blev godkendt blev godkendt af udvalg for teknik og miljø mandag den 16. december efter en høringsrunde, og så blev købssummen indsat på en deponeringskonto, hvor Ringkøbing Kirke er ejer af Kirkepladsen fra  01.01.2014 formelt ejer.

Men økonomi kan vi ikke komme uden om. Og jeg har lige samlet nogle hovedtal, så i kan forstå, hvad vores rammer er. Jeg kan lige prøve at stille det op. Vi får en kirkelig ligning hvert år på omkring 4,4 mio., det er en kirkeskatteprocent på 1,05. Faktisk en af de højeste i region midt, så den kan vi ikke pille ret meget ved, så den må vi nok forestille os, at den ligger rimelig fast. Så har vi indtægter på kirkegården på 1.4 mio., altså i alt har vi en samlet indtægt på 5.8 mio kr. Her bruger vi lønudgifter på 4.2 mio langt den væsentligste, så drift af kirken 0,5 mio. og drift af kirkegården 700.000, og så den øvrige drift 450.000. Så det balancerer med de 5.8. Vi forventer ikke, at den kirkelige ligning, som jeg nævnte i starten, vil ændre sig ret meget. Der er lidt vigende tendens i folkekirken, der er en fraflytning på 3-400 mennesker i kommunen, hvilket vil gøre skattegrundlaget blive  mindre, også ved vores ligning, men vi håber på, at vi sådan kan holde status quo på 4,4 mio kr. og så med en indeksregulering så vi i hvert fald kan få dækket vores løn og forhøjelse år for år, det vil der jo komme. Det skulle gerne balancere med det, vi kan ikke forvente at få ret meget mere. Med hensyn til byggeriet så er der ´jo et anlægsbudget

56.38

der skal finansieres, og vi har købt grunden eller ejendommen for 1.8 mio kr. af kommunen. Dem har vi betalt med nogle penge, som vi har til at ligge på kirke- og præsteembedets kapitaler nede i stiftet. Det er penge, vi har fået ind, da vi solgt den ene præstebolig for et par år siden. Så den er betalt, så skal der noget inventar ind, der har vi lavet et budget har kigget på, hvad vi skal bruge af borde, stole, tallerkner og hvad der ellers er, tavler, elektroniske tavler,  alle de der ting, der er nødvendige for at man kan køre huset, 1 mio har vi fundet frem til, hvad det koster. Der har vi indestående i Vestjysk Bank  650.000, nogen vi har haft til at stå i rigtig mange år, fordi vi har jo vidst, at vi gerne ville have et kirkehus i mange år,  så det har vi fået samlet ind, dem vil vi bruge til inventar, men som I nok har hørt nogle gange, så vil vi gerne have et medejerskab for det her hus, så derfor har vi sagt, at de sidste penge for at kunne betale vores inventar, det ville vi gøre ved en sogneindsamling.

Det kunne være noget med at købe en af stolene til kirkehuset, og så på den måde er en del af huset. Jeg ved ikke om det er for optimistisk, men det er et forsøg på at skabe et medejerskab ude i sognet også til. Byggeriet har vi budgeteret til, vi har jo et projekt, som der har været muligt at kalkulere på det til 9.5 mio. Vi har stadigvæk lidt penge til at stå, efter vi har betalt grunden, i stiftet 1.6 mio, så har vi bevilget med opsparing i provstiet i 2015 på 1,1 og så har vi nogle ikke forbrugte midler i 2014, som regnskabet ser ud i dag på 345.000, og så vil vi gerne låne de sidste penge nemlig 6,5 mio. så det balancerer med de 9,5 mio.

Og jeg kan nævne, at provstiet havde møde  i går, der blev den her finansieringsplan godkendt.

Men det er byggeriets økonomi.

59.10

men man kan ikke have sådan et hus, uden at der også er noget drift i det.

Fordi vi skal jo forrente de 6.5 mio med 3%, og det giver 200.000, der er noget forsikring, der  er noget opvarmning, el og noget vand, så er der noget rengøring, pasning af huset vært eller værtinde-rolle, vi har sagt at det vil vi bruge 16 timer til om ugen, dels for at gøre rent og for at der er en person, der kan tage sig af de brugere, der er og så lidt diverse og så har jeg trukket udgifterne fra til den nuværende drift altså   425.000  koster det i merudgifter med sådan et hus her inklusiv renter. Det har vi fået, det forventer vi finansieret ved omlægning af nogle opgaver dels i kirken hvor vi har lavet lidt om på árbejdsopgaverne og på kirkegården, sådan at vi der samler 1500 timer i alt i besparelse. Vi har brugt i år og næste år til at lægge driften om på kirkegården. Det er jo sådan, at der er færre kistebegravelser, men flere urnebegravelser og det gør jo også , at vi skal tænke lidt anderledes på kirkegården. Det har vi gjort i nogle år, og det vil vi prøve at slutte af så vi får lidt nemmere drift på kirkegården i fremtiden og det har vi kunnet spare 1000 timer i. Så igen har medarbejderne været meget aktive og iderige,  når vi skulle finde ud af hvordan vi skulle få det her  projekt op at stå.

Men ,300.00 i løn og så skal vi finde 125.000 på driften det tror vi på, at vi kan . Så menighedsrådet mener, at vi nu kan få realiseret et længe næret ønske. Vi kan få moderne og attraktive lokaler til vores personale, vi kan få en konfirmandundervisning som er tidssvarende, vi får rum til alle vores konfirmandhold, der skabes bedre, større rammer for vores menigheds stigende aktivitetsniveau, jeg nævnte sogneplejen, sognemenighedsplejen som et godt eksempel på, men der er rigtig, rigtig rigtig mange foreninger, rundt om kirken. Vi synes selv, vi har udvist økonomisk forsvarlighed med at arbejde med det her, og så synes vi også, at vi bevarer et byrum der skaber en historisk virkning og udvikler hele Ringkøbing bymidte. Vi tror på at ved at vi flytter op på hjørnet på Kirkepladsen 1 gør at der kommer endnu mere liv på den del af Torvet. Så vi mener, at den beslutning vi har taget her, det er den rigtige ud fra de givne forudsætninger. Det var hvad, jeg havde.

Klap, klap, klap

HJ: Tak til Hans Ole og Johnny for den grundige gennemgang af forløbet og projektet. Det næste det er lige at formanden har ordet for at give en status – værsgo Poul.

PA: I har nu hørt udførligt, hvordan processen er forløbet i forhold til  menighedsrådets ønske om et nyt kirkehus. Dette hus skal danne ramme om den stigende aktivitet som også er nævnt i sognet og rumme tidssvarende arbejdspladser for medarbejderne. Vi kan ikke garantere at vi har været kloge hele vejen igennem men vi kan garantere, at vi har været grundige og ærlige. Men der er som I de fleste ved, opstået, en ubehagelig atmosfære i byen. Ér du for eller imod, lyder det rundt omkring, og vi i menighedsrådet og kirkens personale har hver især mødt flere, som siger, at de støtter os, men de ikke bryder sig om at stå frem. Vi har respekt for bevaringsforeningen, og for den modstand der siden fakkeloptoget er blevet ytret imod det nedbrydningen  af musikskolen, og vi er alle glade for Ringkøbings historiske midtby.

1.03.57

Lige som de allerfleste her i bygningen ønsker også vi, at torvet bevarer sit fine udtryk af gammelt og nyt  og samtidigt er et levende sted. Og det mener jeg også at det vi ser der er et eksempel på. Kommunens arkitekter, har hjulpet os med at udfylde nej opfylde lokalplanen for området og i den står der, at nybyggeri skal udføres så der opnås en god arkitektonisk helhedsvirkning med omgivelserne. På baggrund af situationen, og den nuværende situation vi i, vil vi gerne invitere bestyrelsen for Ringkøbing bevaringsforening til en samtale med menighedsrådet og menighedsrådets arkitekt i begyndelsen af det nye år. Målet for denne samtale er at undersøge mulighederne for at få opfyldt menighedsrådets behov på Kirkepladsen 1 og hermed er denne invitation så kundgjort.

HJ: Tak til Poul, Og så er der lige en kort pause hvor man kan forsyne sig med kaffe og er der nogen, der ønsker ordet så er det som sagt at I kan komme op og blive skrevet op her, så er der nogle der vil gå rundt med mikrofonerne og får man lyst senere kan man også bare række hånden op. Vi holder lige en kort pause.

P A U S E 

Afskrift af lydfil fra menighedsmødet onsdag den 11. december 2014 – 2. akt

Hans Jeppesen (HJ), Hans Ole Jessen (HOJ), Poul Agergaard (PA), Merete Ørskov (MØ)

1.24.30

HJ: Så går vi i gang med den næste del af mødet. Og som jeg sagde før så (har svært ved at høre, hvad han siger p.g.a. uro i salen)er frit slag, og jeg har fået skrevet nogle personer op her, og jeg har fået at vide af hensyn til referatet, at  når man får ordet, så må man gerne lige nævne sit navn, og hvor man kommer fra, så vi kan finde ud af det. Den første, jeg har lovet at give ordet, er, det er Henrik Lindqvist. Og det foregår på den måde, at

mikrofonen den kommer rundt , og hvis man rejser sig op, så værsgo;

Henrik Lindqvist:

Ja, tak. Jeg er indehaver af det her konsulentfirma, som har været omtalt flere gange i løbet af i aften. Og til det, der føler jeg, at jeg måske lidt at man bruger os lidt. Som tidligere nævnt lidt som gidsel i, at man prøver på at få lovliggjort nogle ting. Det er ikke tilfældet, fordi vi havde af kommunen var indbudt til en bunden konsulentopgave, som gik på, at vi skulle forholde os til skyggevirkning, vinduer, gesimser, taghældning, indgang/gennemgang, som vi også så på oversigten. Og det er det, vi har forholdt os til. Vi har ikke på noget tidspunkt forholdt os til om det skulle renoveres, om der skulle nybygges eller noget som helst. Det var ordene fra konsulentfirmaet.

HJ: Ja tak, så går vi videre til Kristian Geertsen, hvis du vil rejse dig op, så kommer  mikrofonen hen i nærheden af dig.

Kristian Geertsen: Jeg kommer op til jer, Jeg har julegaver med til jer.

HJ: Nå,

Kristian Geertsen: Ja, mit navn er Kristian Geertsen, og jeg var den første arkitekt, der blev ansat ved Ringkøbing kommune. Det er godt nok mange år siden, men   HØJERE FRA SALEN – jeg havde været ovre på en studietur, som Niels Vium, der var en af mine elever på arkitektskolen, nu kgl. bygningsinspektør, havde inviteret os over på. Og da jeg kom hjem herovre fra, sagde jeg til min kone, hvis der nogensinde kommer et job i Ringkøbing, så søger jeg det. Og jeg fik det. Og jeg fik også øretæver, fordi at mit job var at varetage den bevaringsbestemmelse, som var gældende for den indre del af byen. Det var absolut ikke populært på det tidspunkt at komme og stille krav til de forretningsdrivende, hvordan de måtte skilte, hvordan beboerne i deres små ejendomme i byen skulle lave deres vinduer, hvordan de skulle males

1.27.27

og den slags ting, og hvad tage, der skulle på, men jeg overlevede, og udover det også førte jeg tilsyn med kommunale bygningsopgaver, lavede honorarforhandlinger med teknikere, og endelig byplanlægning og senere den kommuneplanen, som det første store planlægningsarbejde, vi lavede ved Ringkøbing kommune. I relation til de arbejdsopgaver, jeg havde på det tidspunkt i til knytning til den sag, der kører i øjeblikket, og jeg har skrevet en række spørgsmål op, som jeg også har delt ud til panelet, og det er  blevet oplyst, at der har været udarbejdet forslag på økonomiudregning på ombygning af den eksisterende bygning. Er dette materiale tilgængeligt? Hvem har besigtiget bygningen og fundet den i meget dårlig stand, jeg ved ikke, om der skal svares på spørgsmålene nu, eller hvordan det skal foregå?

HJ: Vi kan samle dem op under vejs, eller vi kan

Kristian Geertsen: Det er helt op til jer.

HOJ: Jeg synes, du skal køre din igennem, stå tager jeg over

Kristian Geertsen: Jeg forventer, at umiddelbart efter får jeg svar på det (kan ikke høre de næste fire ord) Kan der udleveres et sæt tegninger af de foreliggende projekt? Det har vi sådan set til en hvis grad fået fået og så med økonomien, en detaljeret økonomiberegning. Hvordan er udvælgelsen af rådgiver, arkitekt, ingeniør, o.l. foregået? Og hvad har været udslagsgivende for de trufne valg. Hvordan skal udbudet af byggearbejde være? Det har vi sådan set i total-, fagentreprise, offentlig licitation, og hvem kan forestå det daglige tilsyn på byggepladsen? Har der været kontakt til fonde om økonomisk støtte til bevaring? Hvad er menighedsrådets holdning til lokalrådgivernes udtalelser om bevaring  f.eks. Knud Fuusgaards udtalelser om facaden, civilingeniør Erik Vagn Hansens udtalelser om bygningens tilstand, og Bo Christensens udsagn om økonomi. På hvad måde har Bevaringsforeningens formand været involveret i det foreliggende forslag, det er ikke ligefrem de bedste udsagn fra det kgl. bygningsinspektorat. Det var de spørgsmål, jeg havde til sagen 

HJ: Ja,

HOJ: Ja, Kristian jeg prøver at svare på det så godt som jeg kan. Som jeg nævnte for dig, så var det en proces i starten af vores periode fra januar og hen til foråret, vi bearbejdede den eksisterende bygning. Hvor vi startede med nogle lidt håbløse og primitive tegninger, og fik talt os igennem det. Dette der har været det primære for os, det har været, at vi ikke på nogen måde kunne få kontorer ind, som der er behov for, de to 50 m2 store konfirmandstuer og de der andre sociale rum og

1,30.57

fællesrum, der skal være, så det er der vi har tænkt ikke kunnet være der, så sagde vi den fra, og vil ikke være der, så begyndte vi at kigge på noget, som vi kunne bygge nyt eller være i på en anden måde, så der blev sagt fra, det blev der udelukkende p.g.a. vi ikke kunne være der. Det var vores vurdering.

Kristian Geertsen: Det var ikke det, jeg spurgte om, jeg spurgte om jeg kunne få udleveret noget materiale der ligger til grund for de afgørelser. Nu så vi nogle planer, der var også sagt noget økonomi i forbindelse med sagen, at det var for dyrt at renovere. Jeg vil gerne se beregningerne og egningerne, så kan jeg prøve at kigge på dem.

HOJ: Så udtrykker jeg mig ikke godt nok. Fordi det har ikke været økonomien, der har været afgørende for, et fravalg eller ej, vi sagde den fra, fordi vi ikke kunne være der. Derfor når den droppes. Det kunne lige så godt være et andet sted vi begyndte at arbejde derefter, det synes jeg  har prøvet at sige så tydeligt som jeg kan. Det er på grund af den fysiske indretning, vi har valgt den fra.

Med hensyn til udvælgelse af rådgiver, jamen da inviterede vi tre navngivende arkitekter, og tog en snak med dem, inden vi, da de havde sagt ja til at give en pris på at lave materiale til os, tog vi en snak med dem og byggeudvalget, hvor vi forelagde igen vores planer og de rammer, der var givet. De kunne jo stille spørgsmål, lige som man normalt kan til et formøde, og så afgav de en pris, ud fra den samtale og så udbudsmateriale specificeret, og det er den måde, vi har valgt på. Og det er totalrådgivning, så vi har ikke kontakt direkte til nogen ingeniører, revisor det bliver vores normale revisor, kan vi se. Men det var prisen, og kun prisen, der var udslagende, og det blev også nævnt i materialet, og det blev også nævnt, da vi havde samtalen. Og byggearbejdets udbud, der har i forstået, at vi gerne vil have stor medejerskab som muligt, så derfor vil vi gerne havde det ud i en indbudt licitation i fagentrepriser for at få så meget med som muligt.

Så er der menighedsrådets holdning til lokalrådgivers udsagn om bevaring Fuusgaard og Erik Vagn hansen og Bo Christensen, det har vi ikke drøftet på den måde, for vi har ikke forholdt os til en renovering af huset. For os der har vi sagt den fra, som den er, og vi vil bygge nyt. Det er det, vi har købt den på, det er på den betingelse, vi har købt den på. Så det har vi ikke haft inde i vores drøftelser endnu og heller ikke efterfølgende.

Så spørger du om til sidst, hvordan har bevaringsforeningens formand været involveret i det foreliggende forslag. Altså, bevaringsforeningens formand har jo ikke som person eller som formand været involveret i det her. Jeg ved heller ikke lige hvad du spørger om?

Kristian Geertsen: Det er fordi vi hele tiden har fået at vide, at der har været et godt samarbejde med formanden for bevaringsforeningen. Det har stået i avisen.

HOJ: Der er aldrig blevet lagt skjul på, at Søren ikke var der som bevaringsforeningsformand, men som ansat ved Lindqvist. Det sagde han også tydeligt til os, da vi havde det første møde sammen, så det

Kristian Geertsen: Det har stået i pressen. Vi fik ikke svaret på, om der er søgt om økonomi til bevaring?

HOJ: Nå, Okay, undskyld. Vi har haft, i starten, i de der to måneder, hvor vi arbejdede på om vi skulle være i huset, da havde vi nogle løse snak med bl.a. med Socialministeriet tror jeg det hedder omkring tilskud til forbedring af handicappedes adgang til huset. Og den lå så der. Så havde vi kontakt til RealDania, hvor jeg spurgte til, om vi kunne få penge til sådan noget her, og det blev afvist med det samme, det var en Gitte Iversen, der sad der som kontorchef. Når bygningen ejes af folkekirken, så giver de ikke tilskud eller midler.

Kristian Geertsen: Var det til bevaring eller nybyggeri?

HOJ: Det var til bevaring, det var i den periode i 13

Kristian Geertsen: Okay, nr. 2 fik jeg heller ikke svar på, om der kan udleveres  projekt  og økonomiberegningerne. På nuværende tidspunkt, må der være nogle rimelige detaljerede udregninger på økonomi.

HOJ: Nu har du været så mange år i byggebranchen, du ved godt for at man kan lave nogle

1.36.02

detaljeret økonomi så skal man have lavet et projekt, så man ved, hvad man vil lave, og da vi ikke gik længere, vi har ikke arbejdet med hvor meget jern, der skal i huset for at stabilisere, hvor mange mursten, det har vi ikke gået videre med, så derfor ligger der ikke noget detaljerede beregninger på det. Men der ligger da nogle skøn, nogle runde tal, som i som arkitekter også bruger. Vi er slet ikke nede i dybden, som vi har været med det andet projekt.

Kristian Geertsen: Men i er kommet frem til et beløb, det var det, jeg godt kunne tænke mig at se

HOJ: Hvad siger du?

Kristian Geertsen: Du er jo kommet frem til det beløb

HOJ: Jamen igen, så er det jo næsten umulig at sige, hvad sådan noget skal koste. Man kan blive ved med at arbejde frem og tilbage med det, men de rammer vi sådan har været, men det kommer an på, hvor meget du vil lave, hvor mange mursten vil du skifte, hvor meget vil du lave om indvendig, det kommer meget an på det arbejde du gør, men det bedste skøn vi havde på det tidspunkt, det var meget løst det gik fra 10.5 mio til 14.6. Det var de niveauer vi havde, men de er ingenting værd, når man ikke arbejder sig ned i det, og da lagde vi den død, for det viste sig, at jo vi kunne ikke være i det hus, så var økonomien fuldstændig lige meget, så arbejdede vi ikke videre med. Den fysiske inddeling af huset og de rum, der skal være der, det kunne ikke være der. Derfor sagde vi pænt nej tak til den bygning. Bedre kan det da ikke gøres.

Kristian Geertsen: Det var punkt 2 jeg spurgte om nemlig økonomiopstillingen og især den, der er vist heroppe, den må jo være detaljeret på en eller anden måde.

HOJ: Er det på nybyggeri? Det har vi

Kristian Geertsen: Det var det jeg spurgte til

HOJ: okay, jamen det har vi.

Kristian Geertsen: Jeg spørger om, er det tilgængeligt?

HOJ: Når vi skal mødes, så skal vi lægge det frem. Det er jo ikke et budget vi vil have ud og flyde i omverdenen, men fordi det er så detaljeret, så er det ikke rimeligt, at den skal ud, men selvfølgelig kan man sidde og kigge lige så meget, som man vil. Der er en meget fin beregning på det.

HJ: Tak til hans Ole, næste på min liste er Grethe Mølskov, så hvis du kunne rejse dig op, så kommer mikrofonen lige hen til dig.

1.38.08

Grethe Mølskov: Jeg hedder Grethe Mølskov, og jeg har siddet i det tidligere menighedsråd, og jeg vil gerne knytte nogle kommentarer til musikskolen og det nye menighedshus. Kommunen har i mange år været ejer af musikskolen, der har været skiftende byråd, og jeg vil nok sige, at man har misligholdt, virkelig misligholdt det. Vi kan jo se det i dag, når vi kigger på bygningen og hvor forfalden den efterhånden er. Vi har fået at vide, at der var indkommet et forslag eller et tilbud, og det har kommunen selv meldt ud, og man kan så forbavses over, at der er gået tre år fra den første udbudsrunde til den næste udbudsrunde og et tilbud, så tænker man, efter al den debat, der har været i pressen, så undrer man sig over, der ikke er flere, der er kommet med tilbud. Jeg synes man skal rette en stor tak til menighedsrådet, fordi de vil påtage sig den store opgave det er at vi får et kirkehus på kirkepladsen. Der er brug for det, Aktivitetscentret i Grønnegade blev lukket, der er rigtig mange mennesker,  der er kede af det, og savner det. Alle aktiviteter og møder er lagt ud til det nye aktivitetscenter og det nye plejehjem ude i Rindum, så der er brug for et åbent og levende hus, og jeg er sikker på, at det vil blive til glæde både for sogn og for byen. Men hvad havde alternativet været, såfremt menighedsrådet ikke havde budt ind på huset. Det havde sikkert fået lov til at ligge nogle år, og hvad skulle kommunen gøre, der er ingen, der vil have det hus, jamen så må man rive det ned, det kan være, der var en storm, der forbarmede sig inden, altså så var problemet jo løst. Tilsidst så havde man en byggegrund liggende, byens bedste sted. Og det tror jeg ikke, at der er nogen der ønsker. Men jeg siger tak for ordet.

HJ: Ja, tak. Næste på min liste er Sven Beiter. Hvis du lige vil rejse dig op. Ja, der kommer mikrofonen

Sven Beiter: En, to tre, jeg vil gerne sige tak for en god og detaljeret gennemgang af hele den sag her økonomisk og historisk også. Jeg synes, at menighedsrådet har givet os en ganske udmærket gennemgang af det, og jeg kender i hvert tilfælde fra mine mange år i byrådet også til de her byggesager, og jeg har også siddet sammen med dig Geertsen, mange gange og snakket om sådan nogle ting, og her kan jeg godt genkende forretningsgangen i det, og jeg mener,  hvad det angår, der er der ikke noget at komme efter. Det er måske et slidt udtryk, sådan rent politisk,  men så vil jeg også gerne sådan også  føje en lille vinkel til, det er at for mange år siden, der var der blevet en arkitektkonkurrence om, hvad der skulle ske med Torvet, det er helt tilbage til det tidspunkt, hvor man måtte parkere på Torvet, og der skete der forskellige ting. Man kunne lave mange fantastiske ting, en af de ting, som var fremme, det var at man kunne løfte Priorgården på ruller, og så kunne man rulle den helt frem, så den flugtede med Amtsrådhusets facade. Jeg troede ikke på, at det kunne lade sig gøre, men det kunne det. Det blev bare ikke til noget. Og vi kan også alle sammen huske, tror jeg,  i hvert fald nogen af os, der har været her i rigtig længe at hvis ikke, Bertel Møller, som dengang var bankdirektør i Ringkøbing Landbobank

Hvis ikke han var sprunget ind med hensyn til Priorgården, så havde den slet ikke været der i dag.

Det var i så elendig forfatning, at man må forestille sig, at den måtte have været væk. Så stod jeg en dag og snakkede med Erik Westerbye nede på Torvet, mange af jer vil kunne huske Erik Westerbye, vi stod og snakkede om, hvad der kunne ske, og hvad der var sket, og der skete noget nede ved Landbobanken på det tidspunkt der inde bag ved, og så stod vi og kiggede lidt på det og selve  Torvet, og så sagde han: Jah, sagde han, Landbobankens facade, det er misforstået barok ud mod Torvet og ind mod kirken, er det ideforladt rædsel. Det var en meget klar tilkendegivelse. Jeg vil gerne sige, at sådan har jeg det faktisk også med den gamle skole der. Der både har været folkeskole, det var den, da vi kom, kort efter blev den teknisk skole, handelsskole, så var der skoleadministration, og skolepsykologisk rådgivning øverst, alle flygtede fra det. Der er ingen, der har villet være der. Kommunen slet ikke. Det var jo dem, der først og fremmest havde ansvaret for den. Jeg har det sådan set på samme måde med den bygning som Erik Westerbyes udtalelser. Men lad det så være. Så jeg har været tilfreds med den gennemgang, der har været, så har jeg kun et spørgsmål, og det er, jeg kunne ønske mig, at når man kigger på den matrikel der, at der kom til at stå et hus, som svarer til den tid.

1.43.24

vi lever i, men lavet på en sådan måde, den falder ind i de andre rammer, der er Skolebo og Kirken, sådan, så der er sat et fint arkitektonisk aftryk på det sted fra den tid, vi lever i.

HJ: ja tak, det blev nævnt som et spørgsmål, men der var vist ikke noget spørgsmål, vel?

Sven Beiter: Det er der, jo sådan set.

HJ: Hvad går spørgsmålet så præcist på?

Sven Beiter: Det var måske en, ja altså, hvis der kan gives en kommentar til det ønske, det spørgsmål, med hensyn til arkitekturen på sådan en bygning, for jeg mener, det er et forslag stadigvæk, men man kan jo også godt lave noget andet, end det der er i det forslag Og det er et stort ønske fra flere, jeg tror ikke, at jeg står alene med det. Jeg mener også, at Niels Vium, vores gamle elev, her i byen, han også har givet udtryk for i en eller anden note, at skulle man lave om, så skulle det være noget, der svarer til den tid vi lever i. Det kunne jeg godt tænke mig at få en kommentar for. Fra arkitekten, der har lavet det forslag her, han har jo haft både bunden hænder og fødder.

HOJ: Det vil jeg gerne prøve at svare på. Vi har sandelig også følt, at det var en meget meget bunden opgave. Da vi sad i forhandlingerne med kommunen, da blev der præciseret meget skarpt, at den skulle falde ind med de bygninger, der var der. Det kan man gøre på mange måder, men ved at vi havde så tæt samarbejde med forvaltningen, så følte vi faktisk, at vi havde været på rigtig vej og gået ud fra det byrådet ville, så vi har følt, at det var en låst opgave. Selvfølgelig kan man sagtens lave noget andet, men for os var det mere vigtigt, at få indholdet, det har i nok forstået, al den snak, der har været, det har været indholdet, de indretninger vi kunne få, det er det der betød noget for os.

Om vinduerne ser ud på den ene eller anden måde

1.45.46

derfor kan vi jo rummet indvendig ligesågodt. Så det har ikke været et tema, vil jeg sige, at man skulle ændre på det ydre, du vil over i noget helt moderne, som jeg næsten forstår det, eller hvad?

Sven Beiter: Noget der svarer til den tid vi lever i og som kan falde ind i det gamle, som noget selvstændigt, og det kan jeg ikke forstå, hvis man ikke kan tage det op. Jeg tror ikke på, at man er så stive i knoppen i byrådet, at man ikke også kan gå den vej.

HOJ: Jeg siger heller ikke, at vi ikke kan, og jeg synes også vi skal tage den med, det jeg egentlig bare ville fortælle var, at vi var låst indtil nu, det er først nu, der kommer de her tilkendegivelser. Vi tager det med.

HJ: Tak til  HansOle for svaret og for spørgsmålet. Næste på min liste er Lotte Kaalund. Der kommer mikrofonen lige om.

Lotte Kaalund: Jeg råber så godt og jeg kan nemt råbe det op selv, og jeg har brug for begge arme, så.  Og hvis nogen ikke kan høre mig, så skal jeg nok tage mikrofonen. Vi mangler godt nok lidt lys, faklerne var ikke stærke nok.

1.47.08.

Resultater er bygget på drømme, og jeg forstår jeres drøm om et menighedshus med den fantastiske beliggenhed lige ved kirken.

Jeg vil gerne belyse vore drømme om et menighedshus ud fra dette billede. Se på dette prægtige gamle hus som kunne ombygges til et enestående menighedshus. Se på forløbet af bygningerne, hvor Den gamle musikskole danner en helhed sammen med Skolebo. På øverste etage kunne man fjerne de små vinduer, som er isat hist og pist. Her kunne laves kviste som på Skolebo. Efter at have  solgt præsteboligen på Toften, ville man her have mulighed for at indrette en super penthouselejlighed med fjordudsigt til præstebolig.

Resten af huset kunne danne en fin ramme om et rigt menighedsliv og måske en ungdomsafdeling i kælderen. Se lyssætningen på dette billede. Her kunne man både oplyse kirke og det bevarede menighedshus med up lights fra jorden. Så kunne kirketorvet virkelig få den opmærksomhed, som den fortjener og lur mig bevaringsprisen er i hus, samt glade borgere.

Menighedsrådets drøm har de jo på glimrende vis selv belyst. Et stort moderne hus. Som jeg mener burde bygges på den grund, hvor man har væltet den smukke gamle Plesner skole. Den gamle bygning er tabt for tid og evighed. Så lad ikke musikskolen blive den næste. I 80’erne ville menighedsrådet have væltet Priorgården og det kan vi vist alle være enige om, havde været et stort tab for vores bymidte. Lad ikke jeres drømme blive til den gamle bys mareridt.

Drømme ja, men noget andet er virkelighed, når man kommer til økonomi. Hvad ved en kludehandler om det?

Jeg har selv for mine private penge ombygget og bevaret en næsten naboejendom til musikskolen. Min bygning, Nygade 19, er lidt større, men fra cirka samme tidsperiode som musikskolen. Så jo jeg ved, hvad det kræver at istandsætte den type ejendomme.

Med jeres relative lave købspris for en så stor ejendom og et budget på 9,5 million til nybygning, er det ikke et spørgsmål om økonomi, men om hvilken vej jeres drømme går. Vær helt ærlige omkring dette.

Jeres argumenter omkring, hvorfor I ikke kan bruge den gamle bygning, tilgængelighed, rumfordeling og energieffektivitet. Det er argumenter, som kan bruges til at nedrive alle vore gamle bygninger . De samme udfordringer har vi alle, som driver erhverv i indre bymidte. Men vi har løst det med fine indgange til vore gamle bygninger med chaussesten, som hæver indgangsniveauer, så det kan benyttes at gangbesværede. Selve rumfordelingen løses med charmerende indretninger med søjler og diverse jernbjælker til afstivning. Hvor svært kan det være?

Hvis vi spørger turister og fastboende, ja selv menighedsrådsformanden om hvorfor man vælger at besøge og bosætte sig i Ringkøbing. Så er det entydige svar: P.g.a. den hyggelige gamle by ved fjorden.

Så det er udvikling, frem for afvikling at bevare. Det er her vores by har sin force. Så hvis vi vil beskytte vores fælles værdier, tænker huspriser, levende handelsby, hvor detailhandlen aldrig har været så presset som nu. Så står vi sammen om den gamle bymidte.

I har mange tavse medlemmer i jeres store forening, som ikke vælger at benytte de mange glimrende tilbud I tilbyder. Mange i dette tavse flertal betaler kirkeskatten med glæde i forvisning om ,at det bidrager til at bevare vores kulturarv til fælles glæde. Hvor er vi henne hvis kirken er dem, som går forrest i nedrivningen af bevaringsværdige ejendomme?

Sluttelig vil jeg gerne på Bevar Ringkøbing Bymidtes vegne give menighedsrådet en gave. Et billede til minde om det smukke, stolte gamle hus, som rådet ønsker nedrevet.

Bevar mig vel!

1.53.57

HJ: Så går jeg videre til den næste på min række, det er Bo Christensen

Bo Christensen: Jeg kommer lige herop. Det er nok ikke så let at komme efter Lotte, det kan jeg godt høre. Det er godt, at det ikke er os to, der skal diskutere. Jeg vil godt lige præsentere mig selv, mit navn er Bo Christensen og jeg er bosiddende her i byen i snart 50 år, og jeg er medlem af folkekirken, og det er som medlem af foreningen, at jeg sådan set opponerer at man bruger mine  penge til at rive den gamle bydel ned. Derudover så er jeg professionel arkitekt, jeg har været arkitekt i 25 år, og jeg har eget firma. Der er nogle af de spørgsmål, som jeg egentlig har villet stillet, som er blevet besvaret, men jeg er lidt forbavset over, den kovending der kommer, at det ikke længere er økonomien. Så sent som de sidste læserbreve (kan ikke høre ordet) der siger I, at I ikke har råd til at renovere det, og nu er økonomien fuldstændig uvedkommende. Det er godt nok uforståeligt. Men det kommer jeg lige tilbage til. Med hensyn til det forsøg der har været på at indrette den gamle bygning, der vil jeg gerne høre  hvem der har gjort det, hvem har udformet forslaget?

HOJ: Kan du ikke bare lige gøre det færdigt nu?

Bo Christensen: Joh, men der følger flere spørgsmål, når du først svarer

HOJ: Det har vi gjort i byggeudvalget. Jeg har selv været med til

Bo Chrisensen: Der har ikke været tilknyttet arkitekt på det tidspunkt?

HOJ: ikke på det tidspunkt.

Bo Christensen: Nej, okay, men det synes jeg egentlig det siger alt. At man sidder som et menighedsråd og med al respekt for det, men  efterfølgende hyrer man en arkitekt til at lave indretningen, det er måske en rigtig god ide hvis man har prøvet en arkitekt først, hvis man skulle indrette en besværlig bygning. Og det var faktisk også derfor, at jeg bad om et møde med jer i foråret hvor jeg fremlagde en skitse. Det vil sige, I så den nok ikke, men rent faktisk så kunne i sagtens få plads i det hus. En anden ting, som jeg godt vil spørge om, i forbindelse med at I udbyder nybyggeriet, er det ikke korrekt, at det er et meget mindre byggeri, vi snakker om der?  Mindre end de 5-800 m2 vi er oppe på nu?

HOJ: Nej,

Bo Christensen: Det har jeg ellers hørt 400 m2

HOJ: 400-500  m2 som der stod, men det kunne udvides, så der var fuld kælder og udnyttet tagetage. Det stod med  i udbudsmaterialet til arkitekterne.

Bo Christensen: Det er korrekt, det var 400 m2, der var udmeldt der.

HOJ: 4-500 m2 stod der, og det var indvendige mål også.

Bo Christensen: Ja, okay, men på det tidspunkt var budgettet så også 8 mio.

HOJ: ja, ja

Bo Christensen: Det står også i avisen, som i går ud fra, og nu vil I så bygge 800 m2 for var det 9,5 mio. Hvis jeg regner efter, så skulle det blive meget dyrere dyrere end at renovere, hvis det 10,5 til 14 mio. Nu er prisen på renovering åbenbart ikke et issue mere. Jeg vil også høre, er der ikke andre, der udover os her i sidste omgang som har sagt og påstået at det var billigere at renovere. Er der ikke nogen der har  tidligere i processen, der har påstået at det var billigere at renovere end at bygge nyt.

HOJ: jo det har du

Bo Christensen: jo, men også før mig.

HOJ: ikke jeg har talt med

Bo Christensen, okay

HOJ: men det

Bo Christensen: det har jeg på skrift, vil jeg bare sige. Så er der noget misforståelse omkring forløbet af det her. Da  du gennemgik det, Hans Ole, så siger du, at i foråret 2013, der besluttede i jer for at rive bygningen,

HOJ: for hvad?

Bo Christensen: for at bygningen den ikke skulle renoveres, der vil I rive den ned.

HOJ: Nej,

Bo Chrisensen: Var det ikke det du sagde, at I opgav den?

HOJ, jo vi opgav den, vi kunne ikke være i den.

Bo Christensen: okay, det er lidt sjovt, fordi i forbindelse med at i så, ja det er så i november 2013, der siger I sådan set stadigvæk, at I i løbet af december måned, der vil i afgøre om i vil renovere den eller bygge nyt. Men på det tidspunkt, der har I faktisk inviteret arkitekter til at bygge noget nybyggeri. Men det er jo korrekt.

HOJ: jamen, det ved jeg ikke.

Bo Christensen: Det er dig selv, der udtaler det.  (der grines)

HOJ: Forløbet er sådan her. Det kan du også selv se, når du

Bo Chrisensen: Jeg synes vi skal holde os til facts. Vi snakker om ærlighed her.

HOJ: Jeg synes vi kommer ind på noget  .

Bo Christensen: Vi skal have svar på dette her. Du siger, at I opgav det i 2013 foråret

HOJ: Ja, det er rigtigt

Bo Christensen: Hvordan kan du så i november 2013 sige, at I overvejer stadigvæk om I skal  renovere. Jeg går ud fra, at det er dine udtalelser, der står her.

HOJ: Da vi havde handlet med kommunen, da var det med den betingelse, at den måtte erstattes af en nybygning. Det ligger jo fast, det kan du jo se, hvornår det tilbud er sendt frem. Derfra har det i hvert fald været nybyggeri.

BO Christensen: Det her er november 2013, hvor du udtaler, inden udgangen af december skal vi have været afklaret om vi vil renovere den bestående bygning eller vi vil bygge nyt.

HOJ: jeg kan ikke sige det,  jeg ved bare, at det er udbudt på det tidspunkt til arkitekter om at

lave noget tegning på noget nyt.

BO Christensen: ja, jeg angriber jer kun fordi jeg synes at I skifter holdning hele tiden at det har været et issue hele tiden at det er alt for dyrt at renovere. Og det har lige pludselig slet ikke noget med sagen at gøre. Det undrer os bare meget mange af os. Det var sådan lige umiddelbart mine spørgsmål.

HJ: ja, tak så går vi videre til den næste på listen,  og det er  Birte Pedersen. Hvis du vil rejse dig op.

1.59.15

Birte Pedersen:  Jeg hedder Birte Pedersen, jeg er praktiserende læge. Og interesserer mig rigtig meget for Ringkøbings bymidte. Jeg har kliniklokaler i nogle gamle lokaler  her i midtbyen og kender bl.a. til den grund til at skulle sidde i gamle rum og have fortrolige samtaler. Og en af de ting, som jeg sådan falder over i den her proces, det er at man siger, at man ikke kan etablere rum til fortrolige samtaler i den eksisterende bygning på grund af de forhold, der er. Dels ved jeg jo, at jeg sidder med fortrolige samtaler i gamle rum, på gamle rums præmisser, og det går aldeles strålende. Jeg synes måske, jeg kan forudsige en vis form for opgaveglidning, hvis I skal varetage nogle flere fortrolige samtaler, i de syv rum i skal have. Så det kan jeg jo kun glæde mig til. Det var såmænd en mindre ting, det her. Jeg undrer mig over hele det her forløb. I 2010 der var første udbudsrunde i den gamle musikskole og kirken bød ind på det, og bød åbenbart ikke nok, i hvert fald så blev handelen ikke til noget. På det tidspunkt da var der ikke tale om nedrivning. På det tidspunkt, da var der ikke tale om at det var så forfærdeligt forfalden en bygning, så man ikke kunne etablere menighedshus i den. Så jeg tænker,, har det været et fuldstændigt uansvarligt menighedsråd

2.01.03.

vi havde siddende dengang. Tænk, hvis de nu havde handlet, så havde I ikke kunnet få de behov tilfredsstillet, som I åbenbart har nu, I må jo næsten have haft de samme behov for fire år siden. I havde flere medlemmer i folkekirken dengang, så jeg kan ikke forestille mig, at behovene var mindre. Så det kunne jeg godt tænke mig at få svar på. Hvad er det, der er sket på de fire år?

HJ: Ja, værsgo Ole:

HOJ: Ja, Birte, jeg ved ikke hvordan jeg skal svare på dit spørgsmål. For det første så har jeg kun været med i de to år, men jeg kunne da forestille mig, at man har gjort sig nogle overvejelser, man var måske ikke kommet så langt ind i det som vi efterhånden er kommet, vi kom, da vi sagde det fra. Det er jo svært for mig at gisne om. Tingene har garanteret ændret sig, og ønskerne har været anderledes. Vores ønsker og behov har også flyttet sig fra vi startede den første dag og så hen midt på året, hvor vi fik alle vores informationer og fik snakket så meget om opgaven. Jeg tror det er en proces, som vi har været igennem, som er anderledes, som vi var igennem dengang, men jeg kan ikke sige dig hvorfor.

Birte Pedersen: Må jeg tilknytte en kommentar hertil: Det der er så underligt, det er at man vil købe et gammelt hus, man vil rigtig gerne have et gammelt hus, og så går man ikke ind på det gamle huses præmisser, men i stedet for så laver man  en glidning i behov ved andre  som er vant til at bo i de gamle huse vi ved, at det er præmisserne. På det tidspunkt, hvor regionen  ville gå ind og omdanne Ringkøbing sygehus til lægepraksis, da vi var i de forhandlinger, da sagde de til os, der bliver ikke flyttet en væg, så de lægepraksis, der er lavet dernede, de er med konsultationslokaler i fire-sengs-stuer.

2.03.01.

Sådan er det bare. Og hvis vilkårerne er sådan, så kan man indrette sig. Det undrer mig rigtig meget at man ikke kan indrette sig i det eksisterende hus.

HJ: ja tak, så er det Poul Jørgensen

Poul Jørgensen: Ja, hvis jeg lige skal præsentere mig. Så har jeg boet i Hover for nogle år siden, og så har jeg i otte år boet i Herning, og egentlig oplevet i Herning, at man vælter husene, man bygger nyt, men Herning er også en anden by end Ringkøbing, de har nogle andre ting, de skal friste med.

Og det tror jeg ikke, at Ringkøbing kan klare. Vi har så valgt at flytte til Ringkøbing i et bevaret hus på Tangsvej, og jeg har igennem alle år fulgt, hvordan man i Ringkøbing skulle søge i måneder og år, hvis man skulle have en ny fordør, vindue e.l., men til gengæld vil jeg godt sige, at jeg har kørt en del bus i Tyskland eller andre steder, hvor der er bevaret byer, og jeg har også set byer, hvor de har egentlige bevarede byer og så alligevel lavet huller, hvor man kører forkert. Og det mener jeg altså, man er ved at gøre her. Og så skurken vil jeg så mene, er det siddende byråd, der sidder så nogle stykker her, og det kunne de så prøve at tage med, inden de laver flere fejl. Det starter jo omme ved Plesner-bygningen, og det her er så nummer to, men nu er det så jer, der kan redde det på målstregen, og jeg mener jo, at I er jo, hvad skal man snart sige, nu er det jo snart jul, og der tror jeg, der bliver prædiket lidt for fred på jord, og det har I jo en mulighed for. Måske skulle i køre den lidt tilbage og lytte til, hvad præsten siger i kirken  og så tænker jeg jo på, I er jo også, hvad skal man sige, valgt af os alle sammen også den folkelige modstand opstand, det skal I også tænke på. Det har været en lang proces, og det er træls at byrådet ikke har sat bremser i, men jeg håber i besinder jer

Så vi kan få lidt julefred.

HJ: ja tak, så er det Ebbe Fulgsang. Hvis du rejser dig.

2.06.01.

Ebbe Fuglsang: Tidligere formand for Menighedsrådet. Jeg har også være igennem alle processerne med hensyn til at skaffe bedre menighedslokaler. Og i min tid var vi rundt 10 forskellige steder i byen og prøvede alt muligt, og som det er nævnt tidligere, nybygning. Men det er rigtigt, vi besluttede at byde på musikskolen sidste gang for ca. 9 år siden. Og i forbindelse med vurderingen af musikskolen var god eller dårlig den var, fik vi udarbejdet det, der hedder en tilstandsrapport. Det ved jeg godt, at det får man ikke udarbejdet for offentlige bygninger, men det fik vi i hvert fald fra et anerkendt firma udarbejdet en tilstandsrapport. Og vi bød på musikskolen og fik at vide at vi bød ikke nok. Og dermed så standsede processen sådan set, for at svare lidt på det, hvad vi egentlig havde tænkt os. Men da processen standsede så fik vi at vide, at musikskolen på et senere tidspunkt ville blive udbudt igen. Alle havde mulighed for at byde på musikskolen på det tidspunkt, men der var ikke sket noget, og der er heller ikke sket noget med hensyn til vedligeholdelsen. I dag er der en forsømt bygning, hvis man går ind i bygningen så er det så heldigt, at dengang den tidligere var der før jeg var der, Palle Skyum. Han var nemlig et hoved mindre end jeg var, så han kunne stå oprejst nede i kælderen, men det kan jeg altså ikke, når der er 2.10, for så støder jeg hovedet imod forskellige steder. Jeg vil sige om det forslag, der er udarbejdet, jeg vil gerne rose jer meget, for det forslag, der er udarbejdet, som er meget omhyggelig og meget grundigt således, at alle der er tilstede her i aften kan tage stilling til dette. Så sagde Sven Beiter hvoforr har man ikke forsøgt sig med noget mere dristigt. Og det kan jeg fortælle om i den sidste periode i menighedsrådet, der havde vi også de tanke oppe, og de var mange forskellige gode forslag, og jeg vil kun lufte et af dem. Og detvar, at vi skulle bygge omkring kirken, ligesom i Louvre med pyramiden, det var i hvert fald avanceret, hvis man havde meldt sig til det. Jeg vil gerne ønske jer held og lykke med projektet. Jeg håber det bliver til noget, jeg mener at musikskolen den er nu for dårlig. Det er ligesom om løbet er kørt med hensyn til at renovere bygningen, det skulle man have overvejet for en 5 år siden da man prøvede at sælge den til anden side. N u har musikskolen klaret både Allan og Bodil, den klarer nok også stormen i morgen aften, men det kunne være, det kunne gå galt når Augusta suser hen over byen.

2.08.32.

HJ: Ja, mange tak. Så er der ikke flere, der er skrevet op på min liste. Men det betyder jo ikke, at man ikke kan få ordet. Så er der stadig nogen, som ønsker det, det er der hernede, hvis du lige siger dit navn først.

Mie Nørgaard: Jeg hedder Mie Nørgaard og jeg er tilflytter til byen. Og jeg vil sige, at årsagen til at vi flyttede til byen var, at vi godt kunne lide gamle huse, og vi syntes at byen var et af de få steder, hvor man havde forstået at holde fast i de ting. Og så vil jeg sige, at jeg faktisk er opdraget til at have fantastisk respekt for demokratiet, og synes jo egentlig også at det plejer at gå godt, men jeg har også hørt at ethvert demokrat skal sørge for at finde ud af , hvad græsrod de tøvs, og så tænker jeg her, at i forbindelse med menighedsrådet så kan jeg ikke forstå, at i ikke igen overvejer at finde ud af, hvad kan vi gøre for at bevare den gamle bygning og få de ting, som I nu vil have, og som vi alle sammen skal nyde godt af, og selvfølgelig kan det laves. Og jeg kender mange gamle bygninger, som bliver renoveret, og som kommer til at blive flotte, og de er brugbare. Jeg synes det er lidt synd, at i som har slået en streg, og så har man lige bestemt at så gør man sådanm og så er det bare det, og det har i jo at høre efter, det synes jeg er for nemt.

2.10.01.

HJ: Der er også markeret  dernede, hvis du lige starter med at sige dit navn, så vi kan få det med.

Leif Jensen (eller Jepsen): Jeg hedde Leif Jensen (Jeppesen) og kommer fra No. Der er skrevet meget om denne her sag, og de er mange kloge hoveder, men hvad ved de om facts. Ikke en skid, undskyld mit ord. Nu har jeg været inden for murerfaget i over 35 år, og hvis man vil have den ulejlighed at gå op og se den gamle musikhus, der er så lidt fure imellem stenene, så det er næsten umulig at tage dem ud, uden at man ødelægger dem ved siden af. D.v.s. nu er der skrevet noget om 70 –80 % af stenen skal skiftes, d.v.s. jamen det bliver faktisk en ny facade, man får, inden man er færdig. Og hvis man så går hen og siger, nu tager vi 10 sten mere eller 20 sten der, så bliver det sådan noget spraglet murværk, vi får at se de næste 50 år. Og man kan ikke bare sådan lige hive nogle sten ud. Det er næsten umulig der omme, og så er der også nogen der siger, jamen  man kan se oppe på den gamle biograf, hvis man går derom og ser, der er dobbelt så meget mellem murstenene, der kan man renovere, men musikskolen, den er, jeg var selv til åben hus der omme, jamen, der er kun en vej, og det er ned med den. Jeg vil sige i hvert fald til Bo, og til Lotte, der  var i TV-midt-vest, det er for turister, nu har jeg boet herude i næsten 60 år, jeg ved ikke hvor gammel du er, jeg ved ikke om jeg må spørge om en dames navn, eller alder, men jeg kan ikke mindes nogen sinde at musikskolen eller handelsskolen er blevet trukket frem for turister. Jeg kan ikke mindes det. Jeg har gået ind for bevaring, jeg har arbejdet sammen med Draiby flere gange, den gamle praktiske mand, når han kom med, vi kaldte ham, nu kommer ham med alpeluen, men når man først kendte ham, og fik hans ideer ind, så var han en utrolig meget behagelig mand, og som han sagde engang, vi lavede om nede på hotel Ringkøbing i80’erne, der skulle badeværelser ind,  og den gamle hotel Ringkøbing ligger oppe i Vestergade, den er totalfredet, men tilbygningen nede i Torvegade, den er ikke fredet. Lige nøjagtig der, skulle vi lave et badeværelse. Vi går i gang, og vi kommer igennem den første mur, så kommer der sådan en egeplanke ned , så siger min makker til mig, den saver vi squ da bare over, er du da binde gal mand, så kommer han da farende, så ringer jeg til Draiby, og han kommer op. Det første han siger, hvem har taget den beslutning, så stod vi der og tænkte nå for fanden, nu får vi en skideballe, jamen det har jeg gjort, det er godt, så er der squ lidt  i dig din lille murertamp. Vi måtte flytte badeværelset for man måtte ikke bare lige sådan save sådan en egeplanke over. Ham lærte jeg meget af. Der med musikskolen, jeg ved snart ikke hvad jeg skal udtale mig. Der er sagt så mange kloge ord, men Poul, må jeg være formand lige i to minutter – ja – så smider jeg håndklædet i ringen, går 100 m op ad Vestergade 100 m ned ad Skolevænget, hov hvad dælen, der ligger da en grund der, så tager jeg min mobil, ringer til Per Green, kan vi få et menighedsrådshus, det kan de nok få noget ud af, tror jeg, hvad vil handelsstandsforeningen og bevaringsforeningen så med musikhuset.

Poul Agergaard: Kan du ikke lige få at vide af ham, hvad det vil koste?

2.14.38.

HJ: Ja tak. Så er der blevet markeret her nede foran, nej det er herovre. Hvis vi lige kan få mikrofonen herom .

Merete Ørskov: Der er blevet stillet mange spørgsmål, og jeg har noteret, og nu vil jeg prøve at svare på dem, jeg gerne vil svare på nogle af dem, der er stillet også dem, jeg er blevet stillet mere eller mindre direkte til mig og Lis, der er numre på. Jeg vil starte med at sige, det med indretningen hvordan, vi har fået at vide mange gange, I kan sagtens indrette jer i det gamle hus. Jeg har talt med Kaj Milter.  Kaj Milter har siddet som leder af musikskolen i de seneste 10 år og haft sin daglige gang. Han kunne desværre ikke selv være med i aften, men han har sagt, at jeg måtte fortælle alt, hvad han har fortalt mig. Og da læser jeg så i rækkefølge, hvad han har sagt. Sidst i 90’erne fik han musikskolen og fik 1 mio kr. til at renovere den i den forstand, at den skulle gøres klar til de kunne have musikskole der. Det første de gerne ville var, at have en sal, der var større, fordi det største rum derovre er på knap 50 m2. Det kunne ikke lade sig gøre, fordi hvis man væltede en mur, hvilket man skal gøre, og hvilket vi skulle gøre, for at kunne få et større rum end de der knap 50 m2, så ville hele huset falde sammen. Og så spurgte jeg, hvem har sagt det, og så sagde han, at det sagde teknisk forvaltning, og han fik at vide dengang, at det var fuldstændig en umulighed at få et rum, der var større en  50 m2. Kilden til den oplysning er teknisk forvaltning, og jeg kan se, at i griner, men i må gerne sige imod, nu  refererer jeg Kaj Milter. Så sagde han, at der var meget lydt, og det var et stort problem for musikskolen, jeg kan fortælle, at konfirmander er også rimelige støjende.

2.16.18.

Så når vi skal have to hold konfirmander på samme tid, så er det også vigtigt , at der ikke er alt for lydt. Den mio. han fik, det er den, han siger, der gør, at det ser nogenlunde rimeligt ud, når man kigger derover i dag , for der er blevet malet, men der er ellers ikke rimeligt, det er hans kommentar. De 300.000 altså 1/3 af hans mio gik bare til det ene lokale, nemlig det ,der var stort og det var for at gøre det i stand til de kunne bruge det. Resten af pengene gik til lamper og maling. Kælderen er alt for lav. Alt for lavt til loftet til at man kan bruge det til arbejdsplads, det siger arbejdstilsynet. Så det kunne de ikke. Toiletterne i kælderen stinker, siger han, så de måtte i løbet af de 10 år meget jævnligt ned og skylle, simpelthen blive ved med at skylle ud, fordi kloaksystemet var for dårligt. Tilbygningen, som er den, der vender ud mod Torvet, altså den store del af bygningen, er ved at falde ud, den hælder, det var også det vi fik at vide, ex. antal cm. foroven. Den er blevet  indendørs blevet sikret med nogle jernbjælker, da der blev ansat en der hed Tove, så sagde de, at de spøgte med at sætte Tove i hjørnet på 2. sal, så var hun den, der først ville falde ud. Den sidst ansatte, den første der falder ud. Så sagde han, at det var en meget kold bygning. Der var ingen, der savnede det kolde miljø, og så sagde han, at de havde kontorer, køkken og spisesal øverst. Rørsystemet i huset duer ikke, det var nærmest brunt vand, der kom ud af vandhanerne. Så sagde han, så siger han også,  hvad er det egentlig man vil bevare: er det den gule indgangsparti man vil bevare, er det hoveddelen, der er opført i 1910 altså den gamle uden den store klods foran, eller er det den oprindelige der ligger lidt længere væk, og så gør han opmærksom på at det er Skolebo, der er den helt gamle skole. Og at den jo bliver bevaret. Så vidt Knud Milter, lige som vi har, ja Kaj, undskyld. Det som vi har taget stilling fra

2.18.18.

til i Menighedsrådet, det er jo netop også ud fra, hvis vi skulle indrette os, hvis vi skulle bevare de fire ydermure, og det er også en mulighed, at man bevarer ydermurerne, så vidt jeg har forstået, og jeg har virkelig ikke forstand på at bygge andre huse, end de åndelige, så har jeg forstået sådan, at man i Berlin, og I må korrekse mig, hvis jeg tager fejl, men at man i Berlin har bevaret gamle facader, har pillet indmaden ud  og sat nogle jernfacetter op, og det har vi også haft som og nogle og nogle af de løsninger, de muligheder vi undersøgte den gang eller snakkede om, fordi hvis man skal pille de bærende vægge ned, så skal der sættes noget andet ind, så skal der stives af, plus indretningen skal laves sådan, at det svarer til de vinduesnicher, der er, hvis det skal gøres, så er det, at det bliver for dyrt, og det er det, jeg har skrevet i mit læserbrev, som jeg selvfølgelig står ved, at så er vi ude i et beløb der er for stort til at vi kan finansiere det som menighedsråd. Så og derfor er det at de muligheder bliver slukket. Godt. Så var der punkt 3. Birte, du citerede Ole for at sige, at man ikke kunne have fortrolige samtaler i et gammelt hus. Som jeg hørte ham var det, at man ikke kunne have fortrolige samtaler, når man havde et fælles kontor. Derfor var man nødt til at have syv forskellige kontorer så jeg har ikke hørt ham sige, at man ikke kunne have fortrolige samtaler i et gammelt hus. Så var der det glimrende forslag om en penthouselejlighed. Det havde det gamle menighedsråd også oppe dengang, og vi gik deroppe, og jeg blev spurgt, om jeg kunne tænke mig at flytte derind, og jeg sagde engang, når min yngste, som flytter hjemmefra, det gør han til sommer, så kunne det da godt være, at jeg gerne ville flytte fra parcelhuskvarteret og ind i en penthouselejlighed. Min chef, som er Lone, der  sidder der, hun sagde med det samme. Det vil jeg ikke give tilladelse til, så ved du udmærket godt, at så snart der mangler kaffe nede i menighedshuset, så render man op og banker på hos præsten, og siger undskyld ,jeg ved at du har fri, men har du ikke lige lidt kaffe vi kan låne. Så af hensyn til beskyttelsen af de ansatte præster måtte vi ikke bo ovenpå kirkehuset, som skulle være fuld af liv, fordi vi også skulle have lov til at have fred og ro. Så vidt den penthouselejlighed. Så var der punkt 5. Joh, hvad præsten siger i kirken prædiker fred til jul, det gør jeg gerne og hvis man kommer i kirken vil man også jævnligt høre, hvordan kan jeg egentlig variere det samme budskab med ord, det jeg siger om næstekærlighed bruger ordet solidaritet, det er jeg siger solidaritet betyder, at vores problemer med hinanden mine problemer med dem jeg har problemer eller mine naboers problemer med mig er også mine problemer. Jeg lærer konfirmanderne at sige uden ad, så hvis jeg vækker dem om natten, og jeg spørger dem om ,hvad betyder solidaritet, så vågner de og siger, dine problemer er også mine problemer. Så bevaringsforeningens problemer er også menighedsrådets problemer. De mennesker, der står der med fakler deres problemer er også vores problemer og lige præcis derfor inviterer vi også til det her møde. Så vi er fælles om det her. Så er jeg blevet fejlciteret et par gange, det har jeg prøvet at flere gange her på det seneste, det er i orden, hvis der er nogen, der vil diskutere mine læserbreve med mig, så er i meget velkomne, så kan vi tage en snak , jeg har kopier med af mine breve og dem der har svaret mig jeg har således ikke udtalt det der er blevet sagt om bevaringsforeningens formand . Jeg skal lige se, om jeg var alle joh og så til 6. punkt jeg har skrevet på her det er punkt 6 politikere jeg synes at der er at det kunne være rart, hvis der er nogen politikere, der ville tage ordet her og sige, hvordan i ser på det her. Så det var ordene fra mig.

2.22.04.

HJ: Ja, så har Kristian Geertsen meldt sig igen, er det ikke rigtigt?

Kristian Geertsen: Joh, kort bemærkning til fure. Jeg ved ikke om i er bekendt med at vi her til nytår der ophører tilskud til forbedring og istandsættelser. Det vil betyde, at der vil blive ca. 800 ledige fræsere til fugeudfræsning i overskud her i byen. Og formodentlig også en flok håndværkere, som kunne tænke sig at deltage i noget ekstraarbejde,  fordi det bliver der ikke ret meget af, de er allerede begyndt at klage til over mangel på arbejde efter nytår. Det ville være alle tiders gode mulighed for kommunen at få skattekroner ind i igen for det, der vil gå tabt ellers.

HJ: ja, tak Så er det Lotte Kaalund igen

Lotte Kaalund: Jeg vil gerne sige til den der murstensfacade. Det er nøjagtig de samme sten og furer, jeg har ovre ved min ejendom, som jeg har renoveret facadestenene, og jeg har fået facadestenene skåret i forskellige faconer, så de nu passer til de der detaljerede gamle ejendomme, og derfor så er de langt flottere, når de er renoveret end de nye ejendomme, for de er ikke nær så deltaljerede og flotte. Samtidig med en bemærkning til kælderen. Min kælder var ca. samme højde som Fuglsang benævnte var her, der har jeg fået min kælder gravet ud, 1 m ad gangen, og så har man støbt under med noget beton, som så udvider sig som presser op ad, så det kan sagtens lade sig gøre. Jeg har den fineste kælder, og i skal alle sammen være velkommen til at komme ned og se min kælder i Miss Q’s Universe, der er en flot kælder med gulvvarme og vi har det lækreste køkken og alting dernede, det fungerer fantastisk. I skal være velkomne ned og se, hvordan en gammel kælder kan komme til at se ud. Så har vi også sammenlægninger af lokaler. Nu er det sådan, at jeg i hvert fald flere gange en lille butik og en butik mere lagt sammen og en butik mere lagt sammen. Det kan man sagtens finde ud af, og det kan man også i menighedsrådet, man skal bare acceptere, at man skal lave et eller andet charmerende med nogle bjælker ind mellem eller man skal lægge bjælker over, som er lidt dyrere, men søjler ind imellem med spejle eller hvad man så kan sætte på dem, så kan det altså godt lade sig gøre at lægge flere rum sammen. Så det kan ikke passe, at Teknisk Forvaltning ikke kan finde ud af det, for det har de kunnet finde ud af ovre ved min ejendom Nygade 19 og Nygade 21, for den sags skyld, som er ved at blive istandsat nu. ØH, ja  jow, og så synes jeg det er lidt sjovt at man kan sidde og sige, jamen en renovering en bevaring er for stor for et menighedsråd som har så mange medlemmer som vi er i menighedsrådet, men hvis vi andre private så kan vi nemt finde ud af det, for det bliver der hele tiden sat krav om fra kommunen. Kommunens ejendomme de har bare fået lov at forfalde, og man får lov at blænde af, og hvad man ellers har gjort ved den gamle musikskole mens vi andre, når vi

har skullet gøre noget, jamen så skal det gøres fuldstændigt efter bogen og tak og lov for det, for ellers havde vores by måske set slem ud i dag, nu er det da kun kommunens ejendomme, der se slemme ud i dag. Så derfor vil jeg sådan set give Merete Ørskov ret i, at der faktisk også var en politiker, som burde rejse sig op.

2.25.15

HJ: Ja tak, det ser ud til, at der er en politiker, som har rejst sig op.

Jens Erik Damgaard: Jeg siger da gerne noget, om det her Jeg hedder Jens Erik Damgaard, og jeg sidder i Byrådet. Jeg sidder for Kristendemokraterne, KD. Jeg har været med til at tage den her beslutning. Og det står jeg ved. Sådan som jeg husker det, så var det et samlet byråd, der tog den beslutning .Det kan godt være, at det var på det forkerte grundlag. Nu kan man jo altid se tilbage, nej, det er ikke en undskyldning, men det er en forklaring. Det er jeg bare nødt til at sige. Jeg står ved, det jeg har været med til at beslutte. Hvis jeg vidste dengang, hvad jeg ved i dag, så kan det godt være, at jeg har gjort det anderledes. Men jeg er bare nødt til at sige, at jeg står ved det, jeg har gjort. Og det kan i dømme mig på. Men jeg vil gerne starte et helt andet sted. Jeg synes simpelthen, det er herligt, at den oprør er kommet. Der er ingenting som en god debat, bare man kan holde sig sagligt og ordentligt til det, det hilser jeg rigtig meget velkommen. Men jeg synes bare, at det er lidt sent. Det er  en proces, der har været i gang rigtig længe, og Lotte jeg er nødt til lige at adressere til dig. Du ved lige nøjagtigt, hvordan det her skal gøres, og du kan det hele, det er ærgerligt, at du ikke har købt den i sin tid. Jeg er bare nødt til at sige, der var ingen der ville købe den bygning. Det var også det, vi blev præsenteret for i sin tid. Det skal også med i historien. Og når jeg har hørt, det jeg har hørt nu, så bliver jeg bare forvirret på et højere plan. Nogen siger at den intet er værd, der er intet at bygge på, andre siger det kan godt være, jeg har lige hørt en arkitekt sige, at man kan gøre det til de samme penge med en renovering, ja, jeg er simpelthen forvirret over det. Jeg er bare nødt til at anerkende, at det er en demokratisk proces, som man beslutter ud fra det, der hvor man er, det man ved noget om, jeg har forstand på skibe, så det kunne jeg så snakke om, men det er uinteressant i den her sammenhæng. Men jeg anerkender, det arbejde som menighedsrådet trods alt har lagt i det her. Det synes jeg dog, man skylder dem. Og når man nu skyder så hårdt, som man gør, så kunne jeg godt ønske mig, at man havde været lidt mere på banen på de rigtige tidspunkter. Det er jeg også bare nødt til at sige. Hvis i ønsker yderligere uddybning så skal jeg gerne svare på det.

Fra salen: Et spørgsmål til dig, inden du går ned.

Sven Beiter: Når du har været med til at behandle den sag i byrådet, kan du så ikke give os et lille indtryk af, grunden til at kommunen ikke selv vil bruge det.

2.28.00

Jens Erik Damgaard: hvis i læste i avisen på et tidspunkt, hvor Ole Kamp, han var ude og være ret ærlig om nogen ting, jeg er nødt til at sige, at det her er jo ikke noget der lige kommer over natten. Det er jo en lang årrække hvor man har forsømt nogen ting. Jeg skal nok påtage mig min del, jeg har været med i næsten 5 år nu,  og jeg anerkender, at jeg måske ksulle have været lidt mere skarp på nogle ting, det har jeg ikke været. Det r sådan det er. Men det her er en lang årrække der ikke ersket noget på, og det må hver især også stå på mål over for. Er det nok, eller hvad?

Sven Beiter: Du svarede ikke på spørgsmålet

Jens Erik Damgaard: Hvad så

Sven Beiter: Der må på et eller andet tidspunkt være foregået en drøftelse i byrådet med hensyn til hvad kommunen selv kunne have brugt den til.

Jens Erik Damgaard: Jamen, det kan jeg sådan set ikke huske. Den sagsfremstilling, vi fik, i sin tid, hvad vi skulle med bygningen, den kunne godt have været grundigere undersøgt: hvad kan den, hvad kan den ikke. Så det kan jeg sådan set ikke svare dig på. Nu sidder jeg ikke i udvalget, og det er ikke nogen undskyldning, for jeg skulle måske have sat mig noget mere ind i det, det anerkender jeg måske i dag, - så må du komme og hjælpe mig

Bent Brodersen: Det kan ikke være rigtigt, at Jens Erik skal stå og tage hele ansvaret for byrådet. Så er jeg nødt til at sige noget. Der er blevet taget rigtig rigtig mange drøftelser omkring den bygning. I Socialudvalget har vi haft den inde omkring de sidste 4-5 år, hvorvidt vi kunne flytte vores alkoholbehandling derover. Hvorvidt vi kunne bruge det til nogen af vores andre aktiviteter i forbindelse med vores Sundhedshus og forskellige andre ting. Det er jeg nødt til at sige til jer, det har vi været inde på rigtig mange gange. Der har ikke været et seriøst bud. hvordan vi kunne placere vores ting derinde på en ordentlig fornuftig måde. Så ja, selvfølgelig har vi kigge på det. Så må man også lige anerkende, at der står rigtig mange tomme bygninger rundt og der står bygninger andre steder end Ringkøbing. Der har vi en forpligtigelse til selvfølgelig at fylde flest mulig og bedst mulig, og dem som vi ikke kan bruge, dem har vi nogen af, ellers har vi i alt fald en for stor administration, dem er vi altså også nødt til at sælge Den har været til salg i 7 år. Så der har været rigelig mulighed for at købe den. Jeg har selv været en af dem, der har været ovre og overvejet at købe den. Jeg har brugt mange penge på at renovere bygninger i vores by. Jeg elsker vores by, jeg elsker vores gamle huse, jeg elsker det vi har hernede, og det er vigtigt for os. Men det kræver også at man har

2.30.22

den kapital, der skal til for at kunne renovere sådan en for at gøre den rentabel. Jeg har så sent som snakket med en af vores større bygherrer i dag. Jeg er sikker på, at han også har købt den, det havde vi en god lille snak om, hvis han syntes den var interessant. Vi har en bygning, som er nedslidt, det kan godt være, at jeg skal tage ansvar for det, de sidste 5 år sammen med Jens Erik, men fakta er, den er ikke god, den er ikke køn, hvis ikke der kommer nogen og tager den op og vil bruge pengene på den ,så står den og bliver nedslidt, og så misklæder den i hvert fald vores by. Så kan man have en holdning til om den er pæn. Jeg ser den ovre fra min side hver eneste dag, når jeg går ovre i vores køkken oven overbutikken, jeg er nødt til at sige, jeg synes ikke, den er synderlig pæn, jeg synes ikke den specielt klæder den. Det er min holdning. Jeg synes det projekt, der er lavet, hvor man kan se ind og se kirken bagved, det er flot. Jeg synes det giver noget byrum. Jeg synes egentlig det er meget fin. Jeg kunne godt tænke mig lidt, som du siger Beiter, at man måske havde udfordret den og lavet en hel ny bygning som man gør ude ved Louvre og lave noget inde midt som matcher det gamle, hvad ved jeg. Det kunne være spændende, rigtig spændende. Men vi har været omkring vores bygninger, vi er omkring vore bygninger , og der er noget af vores bygningsmasse, som ikke er godt nok vedligeholdt, det anerkender jeg. Og det var bare sådan lige prøvet med aktiviteter i det. Jeg står også ved den her beslutning. De fleste af os har ikke været med for det er en udvalgsbeslutning, men selvfølgelig står jeg ved, at når byrådet har taget en beslutning, så står vi bag. Det betyder ikke, at vi ikke kan tage den op, hvis der var et massivt krav til det. Men så skal vi bare finde ud af, om der er flere der synes, at det skal være det nye eller det andet. Det er sådan lige det. Vi tager valg hver eneste dag, nogen er gode nogen er dårlige, vi tager sjældent et valg alle er enige om, og det er vi bare også nødt til at forholde os til. Men jeg synes, at det er fint at du står op Jens Erik, og jeg synes også det er rigtigt.

HJ: Nu går vi over til dem der har markeret. Den næste jeg har fået skrevet op er Svend Åge Hoppe herovre.

2.32.22

Svend Åge Hoppe: Jeg har siddet og lyttet nu her, og jeg har siddet og lyttet til, hvorfor vi ikke i, nu kan jeg ikke huske årstallet, men i den menighedsperiode, hvor Ebbe Fuglsang også var med, hvorfor vi ikke kunne få med, det vi bød Musikskolen, og det var fordi politikerne på det tidspunkt og stadigvæk har en fuldstændig urealistisk forestilling om, hvad den bygning er værd. Fuldstændig urealistisk. Vi bød mere for den dengang, end vi har fået den for nu. Og i virkeligheden så var det sådan, at man umiddelbart inden da, havde overdraget lignende nedlagte skoler til andre offentlige eller halvoffentlige institutioner for 1 kr stk., og havde de gjort det, så havde det været en hel anden situation, end vi er nu. Og så har jeg siddet og lyttet til at man i menighedsrådet vil nedrive den ene og den anden, jeg ved ikke hvad, men vi er ikke nogle nedrivningsorganisation eller nedbrydningfirma eller noget i den retning, vi har ageret som et menighedsråd, og et menighedsråd ,når man første gang, inden man møder  eller første gang man møder til et møde i et menighedsråd, så skal man underskrive menighedsrådsløftet, og det hedder: Undertegnede erklærer herved på ære og samvittighed, at ville udføre det mig betroede erhverv i troskab mod den danske evangeliske lutherske folkekirke, så den kan få gode vilkår for den kristne menigheds liv og vækst, yde gode vilkår, det er det, der er vores mål med kirkebyggeriet eller med restaureringen, eller hvad det bliver til. Det er ikke hverken nedrivning eller bevaring. Vi er en bevaringsforening, men vi vil gerne både bevare og udvikle. Og hvis man har undersøgt og det er der forhåbentlig mange, der har, hvad der står på vores hjemmeside, Ringkøbing kirkes hjemmeside, under visioner og handleplaner, så har der stået, lige siden vi for nogle år siden skulle udfærdige sådan nogle, da det blev et krav, så har der stået der, at vi ville arbejde for at skaffe bedre menighedslokaler. Og det har vi orienteret om på menighedsmøder hvert år siden. Og vi har også i dette indeværende år, 2014, i jeg kan ikke huske om det var i februar eller marts måned (fra salen: 28.februar) i februar måned, da vi havde menighedsmøde sidst, der fremlagde vi også tanker om det, og der stod det også i vores handleplan og vision.

2.35.30

HJ: Så er det Bo

Bo Christensen: Det er et spørgsmål til dig, Hoppe. Nu nævner du den krone i kunne have fået den for , og det stiller jo jer anderledes, og så snakker i igen om økonomi, jeg synes ikke i helt er afstemt på, om det er økonomien eller indretningen, det drejer sig om. Fordi det er åbenbart ikke noget med penge at gøre, for man vil ikke diskutere, hvor meget det koster at renovere den, og alligevel snakker i videre om det. Jeg bliver simpelthen forvirret på et højere plan, for jeg kan forstå, hvis vi skal have en tilstandsrapport så går man til musikskolelæreren, og hvis man skal have en indretning så går man til menighedsrådet, og det synes jeg således er lidt bemærkelsesværdigt, at udgangspunktet  det er at man læner sig op af en tidligere musikskolelærer og så næstefter, så læner man sig op af – undskyld – nogle tilfældige mennesker i menighedsrådet, hvoraf den bedst egnede det er Hans Ole, som er uddannet ingeniør, og en rigtig dygtig ingeniør. Men en ingeniør er altså ikke den  rigtige til at indrette et hus, så jeg vil stadigvæk sige, I har ikke givet det hus en ærlig chance. Så blev der nævnt noget om, at der er ingen, der vil savne Kirkepladsen 1, nej altså, ligesom en skov består af træer så består byen altså af  huse, og lige nu har vi en bykerne, som består overvejende af gamle huse, med enkelte nye indimellem, men lige pludselig så er det blevet en by med nye huse med enkelte gamle imellem og ved du hvad,  lige pludselig er det bare sket, og derfor er den enkelte bygning bare vigtig. Der er også en anden ting, der er vigtig ved gamle bygninger. Prøv at stil jer foran en gammel bygning. De fleste af jer vil ikke kunne undgå at få en historie ud af den, forestil jer noget, gå ned foran Kvickly eller hvad det nu hedder, Superbrugsen, det er sådan set en okay bygnng, men det eneste man får ud af det, det er et godt tilbud, der kommer ikke en historie ud, og det er derfor gamle huse er vigtige. Det er derfor vi elsker dem, og det tror jeg ikke, I har forstået, og i vil simpelthen være med til, hvis I fjerner det hus, at vi kommer ud på en glidebane og ingen huse kan blive stående i byen, hvis folk vil have dem revet ned, byrådet vil simpelthen ikke kunne nægte nogen af os andre at rive vores huse ned på samme begrundelse.  Og begrundelsen er, at vi ikke kan indrette os, udokumenteret, og at vi i øvrigt siger, det er for dyrt, udokumenteret. Det er der ikke nogen, der kan svare nej til, vel?. Det var vist det.

2.37.29.

HJ: Så er der blevet markeret herovre. Hvis du lige vil rejse dig op og sige dit navn.

Peder Chr. Hvistendahl: Mit navn er Peder Chr. Hvistendahl. Og jeg har i og for sig ikke regnet med, at jeg skulle tage ordet her i aften, men når man har siddet og fulgt med her så har jeg tre ting, jeg godt lige vil knytte en bemærkning til. Det første det er, til murersvenden fra No: Jeg vil lige gøre dig opmærksom på, at jeg har boet i mange år lige over for Priorgården, i det der hedder Torvet 20, Borgmestergården, og efter at Landbobanken overtog Priorgården da ville de jo gerne sætte den i stand. Og netop ud til Vestergade, som der er blevet sagt deroppe fra ,at det er der, det er værst oppe på den gamle Borger- og Realskole, hvad gjorde man i Priorgården? Man vendte bare murstenene om. Det kunne man evt. nare gøre her også. Gå op og kig oppe på Priorgården og se det flotte resultat. Det eneste man har gjort, det er, at man vendte bare murstenene om. Det synes jeg nok, at man lige kunne undersøge den mulighed. Det næste jeg vil punkt 2, det er, at jeg også synes, at der er et problem rent demokratisk. Der har jo ikke været valg til menighedsrådet siden 2004. Og det mener jeg er, det betyder, at det siddende menighedsråd at de da får et ekstra tungt ansvar og skal virkelig lytte til stemningen i byen og til hele folket. I 2008 da blev der jo bare holdt opstillingsmøder eller hvad man kalder det, fredsvalg, det samme  2012. Det er 10 år siden, der har været reelt valg, og jeg har taget ud fra internettet, jeg kan se at Hoppe han sidder der endnu, men han mistede, han opnåede jo ikke valg dengang i 2004, den eneste der er med her endnu, så vidt jeg kan se, det er Lis Jessen, hun blev valgt ind for socialdemokraterne dengang, og hun sidder også i menighedsrådet stadigvæk. Så det tredje punkt. Det er det her med at kommunen har villet benytte lokalet der oppe på den gamle Borger- og Realskole, og der kan jeg da lige så tydeligt huske, ja, jeg tror det var i 2010, eller deromkring, da man herinde, i det der er Borgerservice nu, skulle have nyt tag på grund af det med asbest, og alt skulle tildækkes, og administrationen skulle flyttes ud, og hvor flyttede man det hen, man flyttede det op i den gamle Borger- og Realskole oppe på Kirkepladsen. Når det kunne godkendes af arbejdstilsynet  og andre i 2010, så er det ikke så lang tid siden, at det har været anvendeligt til kommunens folk, ja det var det jeg lige havde nu her.

HJ: ja, tak Birte Pedersen, tror jeg det er, værsgo

2.40.58

Birte Pedersen: ja, men så ellers prøver jeg at råbe op. Det tror jeg godt, at jeg kan. Jeg vil bare sige omkring offentligheden med hensyn til planerne, jeg kan ikke huske, hvem det var der nævnte det, men der har været holdt menighedsmøde søndag den 23. februar, der inviteres alle til frokost, er det det møde I taler om, hvor der blev informeret omkring  kirkehuset. På indkaldelsen til det møde stod der intet som helst om, at der vil blive informeret omkring menighedshuset. Der stod, at man kunne høre om aktiviteter, ideer, økonomi i Ringkøbing sogn, man kan komme med ris og ros til menighedsrådet. Jeg læser kirkebladet. Hvis jeg havde set, at der havde stået i indkaldelsen I informeres om planerne om nedrivning af den gamle musikskole, så var jeg kommet. Hvis der for flere år siden 2012, dengang da der var valg til menighedsrådet sidst, havde været informeret om at en af mulighederne kunne være nedrivning af den gamle musikskole, så  ville jeg have stillet op til menighedsrådet, og det tror jeg, der er  en hel del flere, der ville have gjort. Så jeg tror man kan sige, offentligheden og informationsniveauet omkring det her, det svarer nok til som kirkens normale niveau er. Nu kan man se, at nede i Tarm, der bygger man for 11,5 mio, og hvad kan man finde om information om det på kirkens hjemmeside, nutter. Det glæder mig rigtig meget, at vi i Bevar Ringkøbing Bymidte, har kunnet hjælpe til at højne informationsniveauet i sognet som helhed, det glæder mig rigtig meget at der er kommet så mange mennesker, og det glæder mig rigtig meget at hele processen den sidste måned har været fulgt tæt. Grunden til at vi ikke har været ude af hullerne før, det har været fordi vi har troet på , at de demokratiske processer, de kørte. Vi troede ikke på vores egne øjne og ører, sidste år da vi hørte, at musikskolen blev solgt til nedrivning. Vi troede på, at bevaringsforeningens indsigelse ville have en konsekvens, og vi kunne ikke drømme om at fornuftige historieinteresserede mennesker i Ringkøbing menighedsråd kunne finde på ud fra et lokalebehov alene, vi troede faktisk at det handlede om økonomi, men ud fra et lokalebehov alene,  kunne finde på at forkaste muligheden for at kigge på og bevare den eksisterende bygning. Jeg undrer mig over, hvad det

2.43.44

er for en rådgivning man har fået i de måneder af processen, der er gået, hvor man har taget sine medarbejder med ud og kigge, jeg kan forstå at Johnny Andersen også har været en af  medarbejderne har været i Lemvig og set, hvad mulighederne har været. Kigge på og få inspiration til hvordan et menighedshus kunne være. Denne inspiration har man ikke brugt til at overveje renovering af den eksisterende bygning, man har brugt den på at finde ud hvad det er for nogen ønsker, man kan få opfyldt.  Ja, bare det.

HJ: Så er det lige Fuglsang, der har ordet, og så har jeg lige noteret 2 mere.

Ebbe Fuglsang:

Jeg vil gerne lige gentage, hvad jeg sagde i min indledning, at vurderingen af musikskolen er sket ved et kvalificeret firma og det er hverken Kaj Milters eller menighedsrådsmedlemmerne, der har fortalt hvad bygningen, den er værd. Vi hyrede et professionelt firma af en af dine kollegaer i byggefaget til at udfærdige en såkaldt tilstandsrapport.

2.44.52

HJ: Så var det Geertsen

Kristian Geertsen: Jeg har en kommentar til to ting. (kan ikke høre ordet)  over der ikke blev reflekteret over de forskellige perioder. Da jeg så tegningerne til det nye menighedshus, havde jeg en artikel i avisen, hvor jeg sagde, at jeg syntes det var en forkert beslutning at brække ned, og endelig ,hvis det skulle brækkes ned, så synes jeg det skulle laves bedre, end det der var vist i avisen, og jeg synes, at man skulle evt. søge råd og vejledning ved den kgl. bygningsinspektør  Niels Vium, som kommer her fra Ringkøbing,.og er den der er statens og kirkens rådgivende, og han har været lærer på arkitektskolen sammen med mig, og han har så absolut kunnet været gået ind og været behjælpelig med rådgivning om, hvad man kunne gøre i forbindelse med den byggesag her. Der var en ting mere, nu er den lige forsvundet ud, jo Rudkøbing. Menighedsrådet i Rudkøbing har overtaget det gamle rådhus i Rudkøbing og renoveret den, og de har fået 3 eller 5 mio  fra A. P. Møllerfonden. Og det var da værd at tage med, hvis man kunne hive en slat penge ud af dem, men på betingelse af, at det blev brugt til bevaring af et, som man måske ikke kan sige, det er det kønneste hus i byen, og der har heller ikke været ret mange, hvad hedde det, turister, der har gået og kigget på det, men det kunne jo godt være det blev anderledes, hvis det blev sat i stand, og der blev lavet nogle aktiviteter deroppe, som fra kirkens side, som kunne tiltrække turister. Der er mange turister, som opsøger kirkesammenkomster, når de er rundt i verden og opsøger menigheder der, for at deltage i den uge, de er der,  i de aktiviteter, de pågældende turiststeder.

HJ: Så er der markeret herover.

Knud Hammer: Jeg har haft den store glæde at have været med i byrådet i Ringkøbing igennem mange år i øvrigt sammen med Sven Beiter, og vi kæmpede i fællesskab for at sørge for at holde fast i de kvaliteter, vi har tilbage. Det er sådan set byens bygningsarv, den gamle by, den sammenhæng, vi har i byen. Det er ikke det enkelte hus, det drejer sig om, men det er den sammenhæng, som det enkelte hus indgår i. Der vil vi sige fra Bevaringsforeningens side hver gang, der er en af de huse, som kan reddes, som ligger i den mellemste bevaringsgruppe eller det, der er bedre end det, så vil vi til det sidste gå ind for, at man gør alt muligt for at bevare det hus. Og få det udviklet på en sådan måde, så  det kan tjene fremtidige formål. Vi er ikke en forening, som bare vil bevare og sige, at ting skal stå stille, nej men vi vil bevare de værdier, vi har og udvikle sådan så der indvendig i  de ejendomme der udfoldes værdier for fremtiden, så vi kan komme godt videre. Nu har jeg sagt lidt om det generelle, så har jeg haft den der måske lidt tvivlsomme ære,  at blive skubbet ind i den sag her omkring musikskolen, fordi bevaringsforeningens formand undskyld udtrykket, nærmest blev voldtaget på en sådan måde, så han blev afskåret fra at tage sig af sagen. Menighedsrådet bliver nok ikke dømt og kommunen bliver nok ikke dømt for voldtægt, men det er noget, der nærmer sig. Det har været en måde at forsøge, tror jeg,  at tage vinden ud af bevaringsforeningen lige som at stække dem. Derfor har det været i mit lod lige som at prøve på, og det er fra den allerførste dag, hvor vi hørte at ejendommen var solgt til menighedsrådet, der var jeg kisteglad, fordi jeg tænkte endelig, den bygning i den ramme den indgår i, nu får vi sikret bygningen i den ramme for det er en organisation, som er kendt for at stå inde for at bevare kulturværdier. Og de har de rigtige meninger, som kan de ting. Ganske, ganske kort tid efter

2.50.03

efter fik jeg at vide, at den skulle erhverves med henblik på at nedrive, og siden den tid har det jo stået på at forhindre det, og kommunen har bestemt ikke været flink i behandlingen naf den sag her.

(Fra salen Højere) Kommunen har bestemt ikke været flinke til at håndtere den sag her. De har gjort alt hvad de kunne for at lukke sagen så meget inde, som muligt, så længe som muligt. Men der kommer selvfølgelig et tidspunkt, hvor man får lov til at komme på banen, og det er når de officielle høringer bliver foretaget. Den officielle høring, som blev foretaget, da man skulle behandle Teknik og Miljøudvalgets sidste møde i det gamle byråd, man var for øvrigt mest optaget af, så det ud til  for os, der var tilstede, at komme ud og afslutte med en julefrokost ude hos formanden, men det er hvad det er. Der er sikkert foregået noget seriøst inden døre. Vi blev bedt om en udtalelse fra bevaringsforeningens side, den skulle været byrådet – teknik og miljøudvalget i hænde inden den 17. december, fordi den skulle behandles den 16. december. Vi var flinke, vi svarede den 15. om aftenen og sendte en mail til udvalgsformanden og til forvaltningen med vores indsigelse. Så går vi selvfølgelig ud fra at politikerne i udvalget bliver gjort bekendt med dette. De har senere sagt, at det er blevet udsendt til dem, det har rent fysisk ikke kunnet lade sig gøre, det er hvad det er. Der gjorde vi indsigelse, og vi var til møde med udvalget, var blevet bedt om at være til stede sammen med menighedsrådet, da udvalget skulle på besigtigelse deroppe. Vi deltog i mødet og fremførte vore synspunkter som vi havde skrevet det og der var vi selvfølgelig ikke enige, men vi hørte også der sammen om, at man ville så gerne bevare bygningen, men den var altså er hvervet med henblik på nedrivning og nu kan jeg forstå, at beslutningen om nedrivningen var sådan set allerede truffet. Jeg vil sige, at man bliver jo altid klogere, når man kommer til møder. Jeg er også blevet lidt klogere i aften, fordi jeg troede på baggrund af det der har været af skriverier i avisen, at der ikke var penge til en renovering, så kan jeg forstå, at man slet ikke har ønsket en renovering, fordi man ikke kunne få sine krav opfyldt. Sine ultimative krav. Dem kunne man ikke få opfyldt. Det forstår jeg sådan set ikke rigtigt. at man slet ikke har vurderet, om man kunne få kravene opfyldt, men det har vi fået at vide, at man slet ikke har vurderet de ting, inden man traf beslutningen, fordi man først satte arkitekterne på bagefter, jeg er faktisk forundret, men hvem arkitekter, det så er, det ved jeg så heller ikke. Det var så lidt historisk om, hvad der er sket. I bevaringsforeningens regi vil vi gå ind for, at man får den bygning bevaret. Får den renoveret, får den udviklet og vi får dejlig godt liv i bygningen i rigtig mange komme der og glæde sig over. Det håber vi virkelig, og vi vil selvfølgelig med glæde tage i mod den indbydelse, der næsten blev sagt ved indledningen af  mødet her i aften til at deltage i mødet  med menighedsråde,t hvad der videre skal ske, det kommer vi selvfølgelig til. Det møde vi har haft tidligere det var kun på foranledning af andre, det kom der ikke noget ud af for Bo Christensen også hans forslag,  hvis den eneste gang, man har set nogen seriøs forslag, hvordan bygningen kunne indrettes til et nyt formål, og oven i købet så fremlagde han tilnærmelsesvis dokumentation for at en renovering ville være billigere sammenlignet med (kan ikke høre ordet) tilgodese.  Det krav (kan ikke høre ordet – biblioteket taler). Men vi kommer gerne igen til det møde, men det er med det formål, at vi vil have bygningen bevaret  og vi vil gerne hjælpe til i enhver henseende med, at det kan lade sig gøre, og hvis det er sådan at det måske alligevel er pengene, det er sådan lidt frem og tilbage om det er pengene, det drejer sig om så tror jeg da også, at der er nogle muligheder for at finde en løsning på det, fordi det må ikke være ussel mammon i form af en  ½ eller 1 mio. der står i vejen for at redde bygningen. Tak for ordet.

2.55.31.

HJ: så er der markeret her ovre fra første række, værsgo

 Malene Schultz: Jeg er også en af dem, der ikke havde tænkt mig at sige noget i aften, men nu synes jeg at jeg er nødt til det. Jeg hedde Malene Schultz,og jeg er en af dem, der har siddet i menighedsrådet de sidste to år. Så for mig har det været nyt overhovedet at lære menighedsrådsarbejdet at kende. Jeg har været meget glad for at sidde i menighedsrådet sammen med jer der sidde her, og resten sidder her. Vi har et fantastisk godt samarbejde i menighedsrådet, og vi kan også godt lide at være sammen, og jeg synes, jeg vil godt sige, jer der sidder her, Svend Åge, Poul, Hans Ole og dig Johnny, du sidde ikke i menighedsrådet, men du har været med. De har lavet et kæmpe stykke arbejde omkring dette her byggeri. Det jeg kan høre fra jer i salen her i aften, det er at der har været for lidt dialog, men det synes jeg jo så at Poul har lagt op til, da vi startede mødet at det vil vi gerne prøve at råde bod på i menighedsrådet og jeg sad faktisk og ventede på det svar, som du nu kom med Knud Hammer, at i siger ja tak til invitationen. Det er jeg sådan set ret glad for at i gør. Jeg synes, der er kommet nogle relevante indspark ind fra jer også, som jeg synes, vi godt kan tage med hjem og snakke videre om.

HJ: Så var det her på anden række

MØ: Biblioteket lukker om lidt, jeg ved ikke har vi en bagkant. Jeg skal gøre det så kort, som over hovedet muligt. Tak til Bo for dit humoristiske og Bo du kom med et godt og humoristisk indslag, og du sagde bl.a. at jeg gentog flere gange,  at det var teknisk forvaltning, som Kaj Milter henviste til, så det var Teknisk forvaltning ,der sagde, at man ikke kunne flytte de bærende vægge i musikskolen, men det er noget af det vi selvfølgelig kan gå videre og kigge på. Det jeg vil sige også bare,at Bo kom nævnte et meget vigtigt ord glidebaneeffekten, og der har der jo været  glimrende artikel i weekendavisen skrevet af en af Morten Beiters kollegaer, der blev vist nok lidt overdrevet hvor mange mennesker, der havde været på pladsen til den demonstration, men skidt nu med det, det er en fantastisk god historie, et flot billede med fakkeloptog og selvfølgelig skal det i avisen og især i den rigtige gode sammenhæng den gode og seriøse sammenhæng som kom i weekendavisen. En spændende artikel, en artikel der fortæller lige præcis at det her ikke handler kun og udelukkende om den bygning, der står derover, det handler om rigtig mange ting før artiklen i weekendavisen kom, var der nogen der sagde til mig, Merete, det her handler også om kommunesammenlægningen. Jeg sagde, what, hvad har det her med kommunesammenlægningen at gøre. Men det fattede jeg, da jeg havde læst i weekendavisen. Det her handler om at det også er en protest imod den centralisering, der sker, det handler om det nye management, alting skal gøres op i penge. Det handler om at Ringkøbing er blevet drænet for sine kulturbærende sit kulturborgerskab og det er så blevet stillet op, sådan kan man hvert fald læse det, som om menighedsrådet er ahistoriske og kun tænker på penge, jeg vil nu nok mene, at menighedsrådet er en del af kulturborgerskabet i Ringkøbing, men man har altså der er nogle elitemennesker, der er forsvundet fra Ringkøbing, derfor har det også at gøre med betydning og identitet og Birte er blevet citeret flere steder også på blok også videre for sin glimrende tale, når nu Birte er blevet citeret for hvad har vi så tilbage at være stolte over her i Ringkøbing, hvis ikke vi har vores gamle huse. Jeg kan som tilflytter til Ringkøbing fortælle rigtig mange ting, vi har at være glade af i Ringkøbing ud over vores mursten, der er pæne og gamle, så  nævner Birte også, at der er flere af hendes patienter i hendes praksis, der ikke kan selv, og det kommer der flere af endnu et eksempel på, det som du også var inde på Ole, at der flytte folk fra kommunen. Vi er en kommune, der mister borgere på sigt,og det betyder også de eksempler her, at der bliver et lavere skattegrundlag fremover. Så vi har begrænsede penge i menighedsrådet, og vi er ikke hisorieløse mennesker, der tænker i new-management. I går var der et møde i stiftsudvalget, og vi ved nu, at vi har faktisk fået bevilget penge til det her, og vi har også fået et beløb på der hedder max. 9.5 mio kr. Så er det blevet nævnt flere gange i aften: handler det her om penge eller handler det her om indretning eller handler det her om nogle stive behov. En ting skal stå klart, det er menighedsrådet, der definere vores behov, og det er os, der bestemmer, om vi vil købe eller ej, og om det hus opfylder vores behov. Det skal der ikke være tvivl om. Og selvfølgelig et vi fleksible, og selvfølgelig kan der skrues op og skrues ned,  og som Hans Ole har sagt til mig, det vil jeg gerne gentage her, alt kan lade sig gøre, hvis man har penge nok. Så vi kan også bevare musikskolen, hvis vi har penge nok, og hvad penge nok så er det vides ikke, og det er så et spørgsmål om, og det er netop som Hans Ole siger for at kunne beregne sådan noget, så skal man have et projekt, der ligger klart. Så er det blevet sagt af Knud Hammer også, og mange gange er bygningen blevet kaldt bevaringsværdig og Knud Hamme siger at bevaringforeningen ikke vil bevar for enhver pris, men man kæmper for at bevare, de huse, der ligge i middelklasse og i den høje klasse og vi så på slitet, hvordan de der klasser var delt ind  og da den her bygning den har et 6-tal et 6-tal er det den laveste værdi i middelklassen middelværdifeltet. Den går fra 6,5,4, og den har et 7 tal på det, der hedde originalitet, det vil sige originalitetsmæssigt har denne her konkrete bygning, som vi snakker om en lav bevaringsværdi. Så det her r om meget mere end den helt konkrete bygning, det handler om de ting, som den glimrende artikel i weekend-avisen beskrev. Så var der det der med  hvorvidt og det sagde Hans Ole eller det sagde  Poul, i sin tale vi kan ikke garantere at vi har været kloge hele vejen igennem. Og det vil jeg sige også, at det har vi ikke. Der er en ting vi har fortrudt, og det er, at vi ikke gik videre, at vi ikke mødtes videre med Bo og Knud Hammer dengang,og det var udelukkende fordi situationen var en anden den gang, end den er nu. Og det er selvfølgelig også derfor, at fordi situationen er som den er nu, at vi invitere til at genoptage det møde, men set i bagklubskabets lys, så havde vi nok lyttet mere. Begrundelsen for at vi ikke lyttede mere dengang var, dels at vi syntes, at de ting de kom og fremlagde, var noget vi havde været igennem 10 måneder forinden., og dels fik vi i øvrigt  heller ikke lov til at beholde budgettet eller det der regnskab, men det har vi så fået klart nu  og så tænke jeg også

3.02.21

at tak, fordi i har været med til at sætte det her på dagsordenen, og det har jeg også givet udtryk for fra starten lige som du også sagde byrådsmedlem fra KD, det er fedt, når der kommer en debat, det er fedt, når der sker demonstrationer, det er godt når mennesker komme op af sofaen, og meninger brydes, og der opstår nyt liv. Så det vil jeg også gerne sige tak for og i har virkelig formået,  det er fuldstændig rigtig, at sætte det her på pressens dagsorden på en meget flot måde og meget aktiv måde, og det synes jeg er fantastisk, og med hensyn til vores indkaldelse til mødet som Birte nævner, så vil i se, at den indkaldelse er nøjagtig  identisk med indkaldelsen  året før, og det skyldes bl.a., det er bare lidt som om i får det til at lyde som om vi har noget at skjule, det har vi simepelthen ikke. I skal regne med, at alle der arbejde her, undtagen os der er præster og personale, arbejde frivilligt, og derfor betyder det, at informationsniveauet og kirkebladet og kommunikation har rigtig meget tilbage  lader meget tilbage at ønske. Jeg ville ønske vi havde, jeg kæmper faktisk for det har vi ikke råd til, at vi kan få en der er ansat til netop  at tage af kommunikation. Der har ikke været noget som helst ønske om at skjule, at et evt .kirkehus eller evt. nedbrydning af musikskolen var på dagsordenen. Det er nøjagtig den samme beskrivelse, der er de to år i træk, og vi formulerer, hvad det er man kan komme med til mødet. Det er klart, at hvis vi havde vidst det her nu, så havde vi da slået det højere op  og sagt, kom og diskuter lige som jeg også tænker, at I også det kan man da der er ting man kan fortryde nu,  lige som i også selv har givet udtryk for i fortrød at i fjernede mit indlæg fra jeres facebook-side. Så der er ting man bliver klogere hen ad vejen, Jeg tor faktisk , at det var det, der var tilbage.

Fra salen: må jeg komme med en ultrakort bemærkning

Bo Cristensen: jeg vil gerne gentage mit tilbud om at indgå i en dialog om at indrette det gamle hus. Jeg tror faktisk godt, det kan lade sig gøre og jeg vil sige, at med 9,5 mio det kan vi også sagtens gøre det til og så var det i øvrige ikke mig der sagde, glidebane, jeg vil nærmere udtrykke der var frit valg, men lad det nu ligge.

HJ: Der var markeret ovre på siden. Det var der

Knud Erik Søgaard: Jeg har såmænd ikke så meget at sige, men Merete har sagt det meste af det for den artikel i weekend-avisen, den påpeger faktisk, at det det drejer sig om er meget andet og måske endnu mere, end vi regner med her, det der er sket med Ringkøbing. Vi har mistet så meget i tidens løb, så tilbage er der kun agt sige, at på et tidspunkt hvor Birte sætter sit læserbrev i avisen, så rammer det bare ned, hvor folk siger nu er det fandme nok, nu går den ikke længere, nu må vi stoppe her. Og det er det, som er skyld i sandsynligvis, der kommer så megen kraftig reaktion. Der er jo ingen her, der er uenig i, at vi skal have et menighedshus, spørgsmålet er bare, hvordan det skal være. Så kan I finde ud af det, så er det fint. Noget andet er, at Hvistendahl har jo ret i, at da der har været fredsvalg adskillige gange, så påhviler der menighedsrådet et stort ansvar for at repræsentere alle de mennesker, som ikke har stemt fordi, der ikke var valg. Og der ville være blevet valg, hvis det her havde været et emne, det er stensikkert. Og grunden til at man ikke  at folk ikke er kommet ud af hullerne før, det er,at her i byen,desværre er sådan en stemning, at det gider vi ikke, det kan ikke betale sig. Vi render alligevel panden mod en mur. Og det har vi oplevet så tit, og det er ikke mindst byrådets skyld.

3.06.18.

HJ: Så erdet lige bagved

Nancy Frich: Jeg hedder Nancy Frich. Jeg synes lige at der lige pludselig kom sådan en fugl flyvende I luften over fra Kristian Geertsen, var det ikke sådan den unge mand hed, derovre. Og det var noget med, at man lige kunne slå nogle nye streger til en ny bygning i forhold til det, i var kommet med som forslag, og hvis man nu gjorde de, havde man så ikke løst den gordiske knude ved at give sig lidt fra hver side, og så fik bevaringsforeningen lidt at sige til, hvordan det skulle se ud og inde, og Knud Hammer sagde, at det drejede sig jo også lidt om, at man skulle have en sammenhæng mellem de bygninger, der var derinde, og jeg er helt sikker på at bevaringsforeningen, de ville kunne se den sammenhæng og hjælpe menighedsrådet med at se den sammenhæng, og så havde man sådan set måske nået det, man gerne ville, uden at der var nogen, der havde tabt ansigt, for det er nok lige der, den trykker lige nu, det er der ingen der vil. Så prøv nu lige at kigge på det, i stedet for og så husk lige at syv år, det er jo godt nok lang tid at ligge med en bygning, man ikke kan sælge Det kunne jo godt være, at der var en grund til, at man ikke kunne sælge sådan noget gammel skrammel.

3.07.40

HJ: Ja, så ved jeg ikke, om der er nogen, der har en kort bemærkning her til sidst inde n vi slutter mødet.

Lotte Kaalund: jeg synes helt ærlig at vores kommune, de skulle give Hoppe den til en krone, og så Hoppe han kunne finde ud af sammen med det øvrige menighedsråd og menigheden i det hele taget, at bevare det hus, fordi så tror jeg, det kan indstilles efter behovene. Jeg hørte godt nok at Merete hun sagde, at det ikke var menigheden, der bestemte, hvordan kirkehuset skulle se ud, det var menighedsrådet, men jeg tror dog alligevel, at det kunne være en fordel at tage menigheden med på råd, så bliver det et rigtig menighedshus og så på den måde kunne vi ( merete blander sig noget med at det har hun ikke sag og Lotte siger, at det har vi på bånd) for jeg synes, at vi skal prøve at forlige i stedet for at grave yderligere grøfter,  og det kunne vores rigtige dygtige politikere jo hjælpe os med, ved at sælge den ud for en krone, så fik vi en god julegave i Ringkøbing.

HJ: ja, så tror jeg vi har været hele vejen rundt. Nej, der er sørme markeret.

Thor? Kierstein: Nu er der sagt mange ord, og jeg vil ikke tilføje ret meget, jeg håber at menighedsrådet, de tænker sig om engang mere. Men et eller andet sted kom jeg til at tænke på det nye hus, Man forestiller sig, at der kommer en masse mennesker med meget store lokaler hvorfor skal de op på første sal. Hvis man nu siger, tænk sig hvis der bliver brand eller evakuering, så skal alle sammen myldre ned af den lille trappe, de kan jo ikke bruge den ene lille elevator.  Det er der ikke taget højde for. Jeg forstår ikke begrundelsen for de store lokaler på første sal i stedet for at holde dem nede. De små kontorer deroppe på første sal.

HJ: Var der en ekstra kommentar fra nabomanden, nej. Jamen, så tror jeg vil give ordet til formanden for det sidste punkt på dagsordenen. Værsgo Poul:

Poul Agergaard: Tak skal du have. Tak for ledelsen. Men her til sidst, der vil jeg ganske kort sige først og fremmeste tak for det store fremmøde, og for det engagement I har lagt for dagen. Tak for de mange spørgsmål. Jeg håber at I føler jer lidt mere informeret nu, end da I kom. Og også tak for jeres tilsagn om, til bevaringsforeningen, men det må vi så lige finde ud af, hvornår vi skal mødes i løbet af det nye år. Og så vil jeg slutte af med at ethvert samarbejde, det starter med en samtale, og derfor vil jeg til aller allersidst gentage, det er måske lidt unødvendigt, når nu i har sagt ja, så ved i jo alle hvad vi har inviteret til. Vi sagde her, i den nuværende situation vil vi gerne invitere bestyrelsen for Ringkøbing Bevaringsforening til en samtale med menighedsrådets arkitekt i begyndelsen af det nye år. Målet for denne samtale er at undersøge mulighederne for at få opfyldt menighedsrådets behov, på Kirkepladsen, som du også har været inde på  Merete, men endnu engang tak og naturligvis har vi og naturligvis skal vi indgå i

Karen Hindø: Det du konkluderer her, er det det der bliver konklusionen i referatet. Er det det, som der kommer til at stå i referatet?

Poul Agergaard: Det der er hele essensen i det her det er at vi har indbudt åben indbudt til et fremtidigt samtale og til et samarbejde om

Karen Hindø: og det er det, der komme til at stå i referatet

Poul Agergaard: Jamen, jeg kan ikke konkludere andet.

HJ: Hvis der skal konkluderes noget på mødet, så er det jo, at der er efterspurgt en dialog og det har man også herovrefra rakt hånden frem, så hvis du spørger om det er det, der er udgangen på mødet, så er det det, der er jo.

Poul Agergaard: Og så slutte vi med sangen …..

                     

Afskrift af lydfil fra menighedsmødet onsdag den 11. december 2014 – 2. akt

Hans Jeppesen (HJ), Hans Ole Jessen (HOJ), Poul Agergaard (PA), Merete Ørskov (MØ)

1.24.30

HJ: Så går vi i gang med den næste del af mødet. Og som jeg sagde før så (har svært ved at høre, hvad han siger p.g.a. uro i salen)er frit slag, og jeg har fået skrevet nogle personer op her, og jeg har fået at vide af hensyn til referatet, at  når man får ordet, så må man gerne lige nævne sit navn, og hvor man kommer fra, så vi kan finde ud af det. Den første, jeg har lovet at give ordet, er, det er Henrik Lindqvist. Og det foregår på den måde, at

mikrofonen den kommer rundt , og hvis man rejser sig op, så værsgo;

Henrik Lindqvist:

Ja, tak. Jeg er indehaver af det her konsulentfirma, som har været omtalt flere gange i løbet af i aften. Og til det, der føler jeg, at jeg måske lidt at man bruger os lidt. Som tidligere nævnt lidt som gidsel i, at man prøver på at få lovliggjort nogle ting. Det er ikke tilfældet, fordi vi havde af kommunen var indbudt til en bunden konsulentopgave, som gik på, at vi skulle forholde os til skyggevirkning, vinduer, gesimser, taghældning, indgang/gennemgang, som vi også så på oversigten. Og det er det, vi har forholdt os til. Vi har ikke på noget tidspunkt forholdt os til om det skulle renoveres, om der skulle nybygges eller noget som helst. Det var ordene fra konsulentfirmaet.

HJ: Ja tak, så går vi videre til Kristian Geertsen, hvis du vil rejse dig op, så kommer  mikrofonen hen i nærheden af dig.

Kristian Geertsen: Jeg kommer op til jer, Jeg har julegaver med til jer.

HJ: Nå,

Kristian Geertsen: Ja, mit navn er Kristian Geertsen, og jeg var den første arkitekt, der blev ansat ved Ringkøbing kommune. Det er godt nok mange år siden, men   HØJERE FRA SALEN – jeg havde været ovre på en studietur, som Niels Vium, der var en af mine elever på arkitektskolen, nu kgl. bygningsinspektør, havde inviteret os over på. Og da jeg kom hjem herovre fra, sagde jeg til min kone, hvis der nogensinde kommer et job i Ringkøbing, så søger jeg det. Og jeg fik det. Og jeg fik også øretæver, fordi at mit job var at varetage den bevaringsbestemmelse, som var gældende for den indre del af byen. Det var absolut ikke populært på det tidspunkt at komme og stille krav til de forretningsdrivende, hvordan de måtte skilte, hvordan beboerne i deres små ejendomme i byen skulle lave deres vinduer, hvordan de skulle males

1.27.27

og den slags ting, og hvad tage, der skulle på, men jeg overlevede, og udover det også førte jeg tilsyn med kommunale bygningsopgaver, lavede honorarforhandlinger med teknikere, og endelig byplanlægning og senere den kommuneplanen, som det første store planlægningsarbejde, vi lavede ved Ringkøbing kommune. I relation til de arbejdsopgaver, jeg havde på det tidspunkt i til knytning til den sag, der kører i øjeblikket, og jeg har skrevet en række spørgsmål op, som jeg også har delt ud til panelet, og det er  blevet oplyst, at der har været udarbejdet forslag på økonomiudregning på ombygning af den eksisterende bygning. Er dette materiale tilgængeligt? Hvem har besigtiget bygningen og fundet den i meget dårlig stand, jeg ved ikke, om der skal svares på spørgsmålene nu, eller hvordan det skal foregå?

HJ: Vi kan samle dem op under vejs, eller vi kan

Kristian Geertsen: Det er helt op til jer.

HOJ: Jeg synes, du skal køre din igennem, stå tager jeg over

Kristian Geertsen: Jeg forventer, at umiddelbart efter får jeg svar på det (kan ikke høre de næste fire ord) Kan der udleveres et sæt tegninger af de foreliggende projekt? Det har vi sådan set til en hvis grad fået fået og så med økonomien, en detaljeret økonomiberegning. Hvordan er udvælgelsen af rådgiver, arkitekt, ingeniør, o.l. foregået? Og hvad har været udslagsgivende for de trufne valg. Hvordan skal udbudet af byggearbejde være? Det har vi sådan set i total-, fagentreprise, offentlig licitation, og hvem kan forestå det daglige tilsyn på byggepladsen? Har der været kontakt til fonde om økonomisk støtte til bevaring? Hvad er menighedsrådets holdning til lokalrådgivernes udtalelser om bevaring  f.eks. Knud Fuusgaards udtalelser om facaden, civilingeniør Erik Vagn Hansens udtalelser om bygningens tilstand, og Bo Christensens udsagn om økonomi. På hvad måde har Bevaringsforeningens formand været involveret i det foreliggende forslag, det er ikke ligefrem de bedste udsagn fra det kgl. bygningsinspektorat. Det var de spørgsmål, jeg havde til sagen 

HJ: Ja,

HOJ: Ja, Kristian jeg prøver at svare på det så godt som jeg kan. Som jeg nævnte for dig, så var det en proces i starten af vores periode fra januar og hen til foråret, vi bearbejdede den eksisterende bygning. Hvor vi startede med nogle lidt håbløse og primitive tegninger, og fik talt os igennem det. Dette der har været det primære for os, det har været, at vi ikke på nogen måde kunne få kontorer ind, som der er behov for, de to 50 m2 store konfirmandstuer og de der andre sociale rum og

1,30.57

fællesrum, der skal være, så det er der vi har tænkt ikke kunnet være der, så sagde vi den fra, og vil ikke være der, så begyndte vi at kigge på noget, som vi kunne bygge nyt eller være i på en anden måde, så der blev sagt fra, det blev der udelukkende p.g.a. vi ikke kunne være der. Det var vores vurdering.

Kristian Geertsen: Det var ikke det, jeg spurgte om, jeg spurgte om jeg kunne få udleveret noget materiale der ligger til grund for de afgørelser. Nu så vi nogle planer, der var også sagt noget økonomi i forbindelse med sagen, at det var for dyrt at renovere. Jeg vil gerne se beregningerne og egningerne, så kan jeg prøve at kigge på dem.

HOJ: Så udtrykker jeg mig ikke godt nok. Fordi det har ikke været økonomien, der har været afgørende for, et fravalg eller ej, vi sagde den fra, fordi vi ikke kunne være der. Derfor når den droppes. Det kunne lige så godt være et andet sted vi begyndte at arbejde derefter, det synes jeg  har prøvet at sige så tydeligt som jeg kan. Det er på grund af den fysiske indretning, vi har valgt den fra.

Med hensyn til udvælgelse af rådgiver, jamen da inviterede vi tre navngivende arkitekter, og tog en snak med dem, inden vi, da de havde sagt ja til at give en pris på at lave materiale til os, tog vi en snak med dem og byggeudvalget, hvor vi forelagde igen vores planer og de rammer, der var givet. De kunne jo stille spørgsmål, lige som man normalt kan til et formøde, og så afgav de en pris, ud fra den samtale og så udbudsmateriale specificeret, og det er den måde, vi har valgt på. Og det er totalrådgivning, så vi har ikke kontakt direkte til nogen ingeniører, revisor det bliver vores normale revisor, kan vi se. Men det var prisen, og kun prisen, der var udslagende, og det blev også nævnt i materialet, og det blev også nævnt, da vi havde samtalen. Og byggearbejdets udbud, der har i forstået, at vi gerne vil have stor medejerskab som muligt, så derfor vil vi gerne havde det ud i en indbudt licitation i fagentrepriser for at få så meget med som muligt.

Så er der menighedsrådets holdning til lokalrådgivers udsagn om bevaring Fuusgaard og Erik Vagn hansen og Bo Christensen, det har vi ikke drøftet på den måde, for vi har ikke forholdt os til en renovering af huset. For os der har vi sagt den fra, som den er, og vi vil bygge nyt. Det er det, vi har købt den på, det er på den betingelse, vi har købt den på. Så det har vi ikke haft inde i vores drøftelser endnu og heller ikke efterfølgende.

Så spørger du om til sidst, hvordan har bevaringsforeningens formand været involveret i det foreliggende forslag. Altså, bevaringsforeningens formand har jo ikke som person eller som formand været involveret i det her. Jeg ved heller ikke lige hvad du spørger om?

Kristian Geertsen: Det er fordi vi hele tiden har fået at vide, at der har været et godt samarbejde med formanden for bevaringsforeningen. Det har stået i avisen.

HOJ: Der er aldrig blevet lagt skjul på, at Søren ikke var der som bevaringsforeningsformand, men som ansat ved Lindqvist. Det sagde han også tydeligt til os, da vi havde det første møde sammen, så det

Kristian Geertsen: Det har stået i pressen. Vi fik ikke svaret på, om der er søgt om økonomi til bevaring?

HOJ: Nå, Okay, undskyld. Vi har haft, i starten, i de der to måneder, hvor vi arbejdede på om vi skulle være i huset, da havde vi nogle løse snak med bl.a. med Socialministeriet tror jeg det hedder omkring tilskud til forbedring af handicappedes adgang til huset. Og den lå så der. Så havde vi kontakt til RealDania, hvor jeg spurgte til, om vi kunne få penge til sådan noget her, og det blev afvist med det samme, det var en Gitte Iversen, der sad der som kontorchef. Når bygningen ejes af folkekirken, så giver de ikke tilskud eller midler.

Kristian Geertsen: Var det til bevaring eller nybyggeri?

HOJ: Det var til bevaring, det var i den periode i 13

Kristian Geertsen: Okay, nr. 2 fik jeg heller ikke svar på, om der kan udleveres  projekt  og økonomiberegningerne. På nuværende tidspunkt, må der være nogle rimelige detaljerede udregninger på økonomi.

HOJ: Nu har du været så mange år i byggebranchen, du ved godt for at man kan lave nogle

1.36.02

detaljeret økonomi så skal man have lavet et projekt, så man ved, hvad man vil lave, og da vi ikke gik længere, vi har ikke arbejdet med hvor meget jern, der skal i huset for at stabilisere, hvor mange mursten, det har vi ikke gået videre med, så derfor ligger der ikke noget detaljerede beregninger på det. Men der ligger da nogle skøn, nogle runde tal, som i som arkitekter også bruger. Vi er slet ikke nede i dybden, som vi har været med det andet projekt.

Kristian Geertsen: Men i er kommet frem til et beløb, det var det, jeg godt kunne tænke mig at se

HOJ: Hvad siger du?

Kristian Geertsen: Du er jo kommet frem til det beløb

HOJ: Jamen igen, så er det jo næsten umulig at sige, hvad sådan noget skal koste. Man kan blive ved med at arbejde frem og tilbage med det, men de rammer vi sådan har været, men det kommer an på, hvor meget du vil lave, hvor mange mursten vil du skifte, hvor meget vil du lave om indvendig, det kommer meget an på det arbejde du gør, men det bedste skøn vi havde på det tidspunkt, det var meget løst det gik fra 10.5 mio til 14.6. Det var de niveauer vi havde, men de er ingenting værd, når man ikke arbejder sig ned i det, og da lagde vi den død, for det viste sig, at jo vi kunne ikke være i det hus, så var økonomien fuldstændig lige meget, så arbejdede vi ikke videre med. Den fysiske inddeling af huset og de rum, der skal være der, det kunne ikke være der. Derfor sagde vi pænt nej tak til den bygning. Bedre kan det da ikke gøres.

Kristian Geertsen: Det var punkt 2 jeg spurgte om nemlig økonomiopstillingen og især den, der er vist heroppe, den må jo være detaljeret på en eller anden måde.

HOJ: Er det på nybyggeri? Det har vi

Kristian Geertsen: Det var det jeg spurgte til

HOJ: okay, jamen det har vi.

Kristian Geertsen: Jeg spørger om, er det tilgængeligt?

HOJ: Når vi skal mødes, så skal vi lægge det frem. Det er jo ikke et budget vi vil have ud og flyde i omverdenen, men fordi det er så detaljeret, så er det ikke rimeligt, at den skal ud, men selvfølgelig kan man sidde og kigge lige så meget, som man vil. Der er en meget fin beregning på det.

HJ: Tak til hans Ole, næste på min liste er Grethe Mølskov, så hvis du kunne rejse dig op, så kommer mikrofonen lige hen til dig.

1.38.08

Grethe Mølskov: Jeg hedder Grethe Mølskov, og jeg har siddet i det tidligere menighedsråd, og jeg vil gerne knytte nogle kommentarer til musikskolen og det nye menighedshus. Kommunen har i mange år været ejer af musikskolen, der har været skiftende byråd, og jeg vil nok sige, at man har misligholdt, virkelig misligholdt det. Vi kan jo se det i dag, når vi kigger på bygningen og hvor forfalden den efterhånden er. Vi har fået at vide, at der var indkommet et forslag eller et tilbud, og det har kommunen selv meldt ud, og man kan så forbavses over, at der er gået tre år fra den første udbudsrunde til den næste udbudsrunde og et tilbud, så tænker man, efter al den debat, der har været i pressen, så undrer man sig over, der ikke er flere, der er kommet med tilbud. Jeg synes man skal rette en stor tak til menighedsrådet, fordi de vil påtage sig den store opgave det er at vi får et kirkehus på kirkepladsen. Der er brug for det, Aktivitetscentret i Grønnegade blev lukket, der er rigtig mange mennesker,  der er kede af det, og savner det. Alle aktiviteter og møder er lagt ud til det nye aktivitetscenter og det nye plejehjem ude i Rindum, så der er brug for et åbent og levende hus, og jeg er sikker på, at det vil blive til glæde både for sogn og for byen. Men hvad havde alternativet været, såfremt menighedsrådet ikke havde budt ind på huset. Det havde sikkert fået lov til at ligge nogle år, og hvad skulle kommunen gøre, der er ingen, der vil have det hus, jamen så må man rive det ned, det kan være, der var en storm, der forbarmede sig inden, altså så var problemet jo løst. Tilsidst så havde man en byggegrund liggende, byens bedste sted. Og det tror jeg ikke, at der er nogen der ønsker. Men jeg siger tak for ordet.

HJ: Ja, tak. Næste på min liste er Sven Beiter. Hvis du lige vil rejse dig op. Ja, der kommer mikrofonen

Sven Beiter: En, to tre, jeg vil gerne sige tak for en god og detaljeret gennemgang af hele den sag her økonomisk og historisk også. Jeg synes, at menighedsrådet har givet os en ganske udmærket gennemgang af det, og jeg kender i hvert tilfælde fra mine mange år i byrådet også til de her byggesager, og jeg har også siddet sammen med dig Geertsen, mange gange og snakket om sådan nogle ting, og her kan jeg godt genkende forretningsgangen i det, og jeg mener,  hvad det angår, der er der ikke noget at komme efter. Det er måske et slidt udtryk, sådan rent politisk,  men så vil jeg også gerne sådan også  føje en lille vinkel til, det er at for mange år siden, der var der blevet en arkitektkonkurrence om, hvad der skulle ske med Torvet, det er helt tilbage til det tidspunkt, hvor man måtte parkere på Torvet, og der skete der forskellige ting. Man kunne lave mange fantastiske ting, en af de ting, som var fremme, det var at man kunne løfte Priorgården på ruller, og så kunne man rulle den helt frem, så den flugtede med Amtsrådhusets facade. Jeg troede ikke på, at det kunne lade sig gøre, men det kunne det. Det blev bare ikke til noget. Og vi kan også alle sammen huske, tror jeg,  i hvert fald nogen af os, der har været her i rigtig længe at hvis ikke, Bertel Møller, som dengang var bankdirektør i Ringkøbing Landbobank

Hvis ikke han var sprunget ind med hensyn til Priorgården, så havde den slet ikke været der i dag.

Det var i så elendig forfatning, at man må forestille sig, at den måtte have været væk. Så stod jeg en dag og snakkede med Erik Westerbye nede på Torvet, mange af jer vil kunne huske Erik Westerbye, vi stod og snakkede om, hvad der kunne ske, og hvad der var sket, og der skete noget nede ved Landbobanken på det tidspunkt der inde bag ved, og så stod vi og kiggede lidt på det og selve  Torvet, og så sagde han: Jah, sagde han, Landbobankens facade, det er misforstået barok ud mod Torvet og ind mod kirken, er det ideforladt rædsel. Det var en meget klar tilkendegivelse. Jeg vil gerne sige, at sådan har jeg det faktisk også med den gamle skole der. Der både har været folkeskole, det var den, da vi kom, kort efter blev den teknisk skole, handelsskole, så var der skoleadministration, og skolepsykologisk rådgivning øverst, alle flygtede fra det. Der er ingen, der har villet være der. Kommunen slet ikke. Det var jo dem, der først og fremmest havde ansvaret for den. Jeg har det sådan set på samme måde med den bygning som Erik Westerbyes udtalelser. Men lad det så være. Så jeg har været tilfreds med den gennemgang, der har været, så har jeg kun et spørgsmål, og det er, jeg kunne ønske mig, at når man kigger på den matrikel der, at der kom til at stå et hus, som svarer til den tid.

1.43.24

vi lever i, men lavet på en sådan måde, den falder ind i de andre rammer, der er Skolebo og Kirken, sådan, så der er sat et fint arkitektonisk aftryk på det sted fra den tid, vi lever i.

HJ: ja tak, det blev nævnt som et spørgsmål, men der var vist ikke noget spørgsmål, vel?

Sven Beiter: Det er der, jo sådan set.

HJ: Hvad går spørgsmålet så præcist på?

Sven Beiter: Det var måske en, ja altså, hvis der kan gives en kommentar til det ønske, det spørgsmål, med hensyn til arkitekturen på sådan en bygning, for jeg mener, det er et forslag stadigvæk, men man kan jo også godt lave noget andet, end det der er i det forslag Og det er et stort ønske fra flere, jeg tror ikke, at jeg står alene med det. Jeg mener også, at Niels Vium, vores gamle elev, her i byen, han også har givet udtryk for i en eller anden note, at skulle man lave om, så skulle det være noget, der svarer til den tid vi lever i. Det kunne jeg godt tænke mig at få en kommentar for. Fra arkitekten, der har lavet det forslag her, han har jo haft både bunden hænder og fødder.

HOJ: Det vil jeg gerne prøve at svare på. Vi har sandelig også følt, at det var en meget meget bunden opgave. Da vi sad i forhandlingerne med kommunen, da blev der præciseret meget skarpt, at den skulle falde ind med de bygninger, der var der. Det kan man gøre på mange måder, men ved at vi havde så tæt samarbejde med forvaltningen, så følte vi faktisk, at vi havde været på rigtig vej og gået ud fra det byrådet ville, så vi har følt, at det var en låst opgave. Selvfølgelig kan man sagtens lave noget andet, men for os var det mere vigtigt, at få indholdet, det har i nok forstået, al den snak, der har været, det har været indholdet, de indretninger vi kunne få, det er det der betød noget for os.

Om vinduerne ser ud på den ene eller anden måde

1.45.46

derfor kan vi jo rummet indvendig ligesågodt. Så det har ikke været et tema, vil jeg sige, at man skulle ændre på det ydre, du vil over i noget helt moderne, som jeg næsten forstår det, eller hvad?

Sven Beiter: Noget der svarer til den tid vi lever i og som kan falde ind i det gamle, som noget selvstændigt, og det kan jeg ikke forstå, hvis man ikke kan tage det op. Jeg tror ikke på, at man er så stive i knoppen i byrådet, at man ikke også kan gå den vej.

HOJ: Jeg siger heller ikke, at vi ikke kan, og jeg synes også vi skal tage den med, det jeg egentlig bare ville fortælle var, at vi var låst indtil nu, det er først nu, der kommer de her tilkendegivelser. Vi tager det med.

HJ: Tak til  HansOle for svaret og for spørgsmålet. Næste på min liste er Lotte Kaalund. Der kommer mikrofonen lige om.

Lotte Kaalund: Jeg råber så godt og jeg kan nemt råbe det op selv, og jeg har brug for begge arme, så.  Og hvis nogen ikke kan høre mig, så skal jeg nok tage mikrofonen. Vi mangler godt nok lidt lys, faklerne var ikke stærke nok.

1.47.08.

Resultater er bygget på drømme, og jeg forstår jeres drøm om et menighedshus med den fantastiske beliggenhed lige ved kirken.

Jeg vil gerne belyse vore drømme om et menighedshus ud fra dette billede. Se på dette prægtige gamle hus som kunne ombygges til et enestående menighedshus. Se på forløbet af bygningerne, hvor Den gamle musikskole danner en helhed sammen med Skolebo. På øverste etage kunne man fjerne de små vinduer, som er isat hist og pist. Her kunne laves kviste som på Skolebo. Efter at have  solgt præsteboligen på Toften, ville man her have mulighed for at indrette en super penthouselejlighed med fjordudsigt til præstebolig.

Resten af huset kunne danne en fin ramme om et rigt menighedsliv og måske en ungdomsafdeling i kælderen. Se lyssætningen på dette billede. Her kunne man både oplyse kirke og det bevarede menighedshus med up lights fra jorden. Så kunne kirketorvet virkelig få den opmærksomhed, som den fortjener og lur mig bevaringsprisen er i hus, samt glade borgere.

Menighedsrådets drøm har de jo på glimrende vis selv belyst. Et stort moderne hus. Som jeg mener burde bygges på den grund, hvor man har væltet den smukke gamle Plesner skole. Den gamle bygning er tabt for tid og evighed. Så lad ikke musikskolen blive den næste. I 80’erne ville menighedsrådet have væltet Priorgården og det kan vi vist alle være enige om, havde været et stort tab for vores bymidte. Lad ikke jeres drømme blive til den gamle bys mareridt.

Drømme ja, men noget andet er virkelighed, når man kommer til økonomi. Hvad ved en kludehandler om det?

Jeg har selv for mine private penge ombygget og bevaret en næsten naboejendom til musikskolen. Min bygning, Nygade 19, er lidt større, men fra cirka samme tidsperiode som musikskolen. Så jo jeg ved, hvad det kræver at istandsætte den type ejendomme.

Med jeres relative lave købspris for en så stor ejendom og et budget på 9,5 million til nybygning, er det ikke et spørgsmål om økonomi, men om hvilken vej jeres drømme går. Vær helt ærlige omkring dette.

Jeres argumenter omkring, hvorfor I ikke kan bruge den gamle bygning, tilgængelighed, rumfordeling og energieffektivitet. Det er argumenter, som kan bruges til at nedrive alle vore gamle bygninger . De samme udfordringer har vi alle, som driver erhverv i indre bymidte. Men vi har løst det med fine indgange til vore gamle bygninger med chaussesten, som hæver indgangsniveauer, så det kan benyttes at gangbesværede. Selve rumfordelingen løses med charmerende indretninger med søjler og diverse jernbjælker til afstivning. Hvor svært kan det være?

Hvis vi spørger turister og fastboende, ja selv menighedsrådsformanden om hvorfor man vælger at besøge og bosætte sig i Ringkøbing. Så er det entydige svar: P.g.a. den hyggelige gamle by ved fjorden.

Så det er udvikling, frem for afvikling at bevare. Det er her vores by har sin force. Så hvis vi vil beskytte vores fælles værdier, tænker huspriser, levende handelsby, hvor detailhandlen aldrig har været så presset som nu. Så står vi sammen om den gamle bymidte.

I har mange tavse medlemmer i jeres store forening, som ikke vælger at benytte de mange glimrende tilbud I tilbyder. Mange i dette tavse flertal betaler kirkeskatten med glæde i forvisning om ,at det bidrager til at bevare vores kulturarv til fælles glæde. Hvor er vi henne hvis kirken er dem, som går forrest i nedrivningen af bevaringsværdige ejendomme?

Sluttelig vil jeg gerne på Bevar Ringkøbing Bymidtes vegne give menighedsrådet en gave. Et billede til minde om det smukke, stolte gamle hus, som rådet ønsker nedrevet.

Bevar mig vel!

1.53.57

HJ: Så går jeg videre til den næste på min række, det er Bo Christensen

Bo Christensen: Jeg kommer lige herop. Det er nok ikke så let at komme efter Lotte, det kan jeg godt høre. Det er godt, at det ikke er os to, der skal diskutere. Jeg vil godt lige præsentere mig selv, mit navn er Bo Christensen og jeg er bosiddende her i byen i snart 50 år, og jeg er medlem af folkekirken, og det er som medlem af foreningen, at jeg sådan set opponerer at man bruger mine  penge til at rive den gamle bydel ned. Derudover så er jeg professionel arkitekt, jeg har været arkitekt i 25 år, og jeg har eget firma. Der er nogle af de spørgsmål, som jeg egentlig har villet stillet, som er blevet besvaret, men jeg er lidt forbavset over, den kovending der kommer, at det ikke længere er økonomien. Så sent som de sidste læserbreve (kan ikke høre ordet) der siger I, at I ikke har råd til at renovere det, og nu er økonomien fuldstændig uvedkommende. Det er godt nok uforståeligt. Men det kommer jeg lige tilbage til. Med hensyn til det forsøg der har været på at indrette den gamle bygning, der vil jeg gerne høre  hvem der har gjort det, hvem har udformet forslaget?

HOJ: Kan du ikke bare lige gøre det færdigt nu?

Bo Christensen: Joh, men der følger flere spørgsmål, når du først svarer

HOJ: Det har vi gjort i byggeudvalget. Jeg har selv været med til

Bo Chrisensen: Der har ikke været tilknyttet arkitekt på det tidspunkt?

HOJ: ikke på det tidspunkt.

Bo Christensen: Nej, okay, men det synes jeg egentlig det siger alt. At man sidder som et menighedsråd og med al respekt for det, men  efterfølgende hyrer man en arkitekt til at lave indretningen, det er måske en rigtig god ide hvis man har prøvet en arkitekt først, hvis man skulle indrette en besværlig bygning. Og det var faktisk også derfor, at jeg bad om et møde med jer i foråret hvor jeg fremlagde en skitse. Det vil sige, I så den nok ikke, men rent faktisk så kunne i sagtens få plads i det hus. En anden ting, som jeg godt vil spørge om, i forbindelse med at I udbyder nybyggeriet, er det ikke korrekt, at det er et meget mindre byggeri, vi snakker om der?  Mindre end de 5-800 m2 vi er oppe på nu?

HOJ: Nej,

Bo Christensen: Det har jeg ellers hørt 400 m2

HOJ: 400-500  m2 som der stod, men det kunne udvides, så der var fuld kælder og udnyttet tagetage. Det stod med  i udbudsmaterialet til arkitekterne.

Bo Christensen: Det er korrekt, det var 400 m2, der var udmeldt der.

HOJ: 4-500 m2 stod der, og det var indvendige mål også.

Bo Christensen: Ja, okay, men på det tidspunkt var budgettet så også 8 mio.

HOJ: ja, ja

Bo Christensen: Det står også i avisen, som i går ud fra, og nu vil I så bygge 800 m2 for var det 9,5 mio. Hvis jeg regner efter, så skulle det blive meget dyrere dyrere end at renovere, hvis det 10,5 til 14 mio. Nu er prisen på renovering åbenbart ikke et issue mere. Jeg vil også høre, er der ikke andre, der udover os her i sidste omgang som har sagt og påstået at det var billigere at renovere. Er der ikke nogen der har  tidligere i processen, der har påstået at det var billigere at renovere end at bygge nyt.

HOJ: jo det har du

Bo Christensen: jo, men også før mig.

HOJ: ikke jeg har talt med

Bo Christensen, okay

HOJ: men det

Bo Christensen: det har jeg på skrift, vil jeg bare sige. Så er der noget misforståelse omkring forløbet af det her. Da  du gennemgik det, Hans Ole, så siger du, at i foråret 2013, der besluttede i jer for at rive bygningen,

HOJ: for hvad?

Bo Christensen: for at bygningen den ikke skulle renoveres, der vil I rive den ned.

HOJ: Nej,

Bo Chrisensen: Var det ikke det du sagde, at I opgav den?

HOJ, jo vi opgav den, vi kunne ikke være i den.

Bo Christensen: okay, det er lidt sjovt, fordi i forbindelse med at i så, ja det er så i november 2013, der siger I sådan set stadigvæk, at I i løbet af december måned, der vil i afgøre om i vil renovere den eller bygge nyt. Men på det tidspunkt, der har I faktisk inviteret arkitekter til at bygge noget nybyggeri. Men det er jo korrekt.

HOJ: jamen, det ved jeg ikke.

Bo Christensen: Det er dig selv, der udtaler det.  (der grines)

HOJ: Forløbet er sådan her. Det kan du også selv se, når du

Bo Chrisensen: Jeg synes vi skal holde os til facts. Vi snakker om ærlighed her.

HOJ: Jeg synes vi kommer ind på noget  .

Bo Christensen: Vi skal have svar på dette her. Du siger, at I opgav det i 2013 foråret

HOJ: Ja, det er rigtigt

Bo Christensen: Hvordan kan du så i november 2013 sige, at I overvejer stadigvæk om I skal  renovere. Jeg går ud fra, at det er dine udtalelser, der står her.

HOJ: Da vi havde handlet med kommunen, da var det med den betingelse, at den måtte erstattes af en nybygning. Det ligger jo fast, det kan du jo se, hvornår det tilbud er sendt frem. Derfra har det i hvert fald været nybyggeri.

BO Christensen: Det her er november 2013, hvor du udtaler, inden udgangen af december skal vi have været afklaret om vi vil renovere den bestående bygning eller vi vil bygge nyt.

HOJ: jeg kan ikke sige det,  jeg ved bare, at det er udbudt på det tidspunkt til arkitekter om at

lave noget tegning på noget nyt.

BO Christensen: ja, jeg angriber jer kun fordi jeg synes at I skifter holdning hele tiden at det har været et issue hele tiden at det er alt for dyrt at renovere. Og det har lige pludselig slet ikke noget med sagen at gøre. Det undrer os bare meget mange af os. Det var sådan lige umiddelbart mine spørgsmål.

HJ: ja, tak så går vi videre til den næste på listen,  og det er  Birte Pedersen. Hvis du vil rejse dig op.

1.59.15

Birte Pedersen:  Jeg hedder Birte Pedersen, jeg er praktiserende læge. Og interesserer mig rigtig meget for Ringkøbings bymidte. Jeg har kliniklokaler i nogle gamle lokaler  her i midtbyen og kender bl.a. til den grund til at skulle sidde i gamle rum og have fortrolige samtaler. Og en af de ting, som jeg sådan falder over i den her proces, det er at man siger, at man ikke kan etablere rum til fortrolige samtaler i den eksisterende bygning på grund af de forhold, der er. Dels ved jeg jo, at jeg sidder med fortrolige samtaler i gamle rum, på gamle rums præmisser, og det går aldeles strålende. Jeg synes måske, jeg kan forudsige en vis form for opgaveglidning, hvis I skal varetage nogle flere fortrolige samtaler, i de syv rum i skal have. Så det kan jeg jo kun glæde mig til. Det var såmænd en mindre ting, det her. Jeg undrer mig over hele det her forløb. I 2010 der var første udbudsrunde i den gamle musikskole og kirken bød ind på det, og bød åbenbart ikke nok, i hvert fald så blev handelen ikke til noget. På det tidspunkt da var der ikke tale om nedrivning. På det tidspunkt, da var der ikke tale om at det var så forfærdeligt forfalden en bygning, så man ikke kunne etablere menighedshus i den. Så jeg tænker,, har det været et fuldstændigt uansvarligt menighedsråd

2.01.03.

vi havde siddende dengang. Tænk, hvis de nu havde handlet, så havde I ikke kunnet få de behov tilfredsstillet, som I åbenbart har nu, I må jo næsten have haft de samme behov for fire år siden. I havde flere medlemmer i folkekirken dengang, så jeg kan ikke forestille mig, at behovene var mindre. Så det kunne jeg godt tænke mig at få svar på. Hvad er det, der er sket på de fire år?

HJ: Ja, værsgo Ole:

HOJ: Ja, Birte, jeg ved ikke hvordan jeg skal svare på dit spørgsmål. For det første så har jeg kun været med i de to år, men jeg kunne da forestille mig, at man har gjort sig nogle overvejelser, man var måske ikke kommet så langt ind i det som vi efterhånden er kommet, vi kom, da vi sagde det fra. Det er jo svært for mig at gisne om. Tingene har garanteret ændret sig, og ønskerne har været anderledes. Vores ønsker og behov har også flyttet sig fra vi startede den første dag og så hen midt på året, hvor vi fik alle vores informationer og fik snakket så meget om opgaven. Jeg tror det er en proces, som vi har været igennem, som er anderledes, som vi var igennem dengang, men jeg kan ikke sige dig hvorfor.

Birte Pedersen: Må jeg tilknytte en kommentar hertil: Det der er så underligt, det er at man vil købe et gammelt hus, man vil rigtig gerne have et gammelt hus, og så går man ikke ind på det gamle huses præmisser, men i stedet for så laver man  en glidning i behov ved andre  som er vant til at bo i de gamle huse vi ved, at det er præmisserne. På det tidspunkt, hvor regionen  ville gå ind og omdanne Ringkøbing sygehus til lægepraksis, da vi var i de forhandlinger, da sagde de til os, der bliver ikke flyttet en væg, så de lægepraksis, der er lavet dernede, de er med konsultationslokaler i fire-sengs-stuer.

2.03.01.

Sådan er det bare. Og hvis vilkårerne er sådan, så kan man indrette sig. Det undrer mig rigtig meget at man ikke kan indrette sig i det eksisterende hus.

HJ: ja tak, så er det Poul Jørgensen

Poul Jørgensen: Ja, hvis jeg lige skal præsentere mig. Så har jeg boet i Hover for nogle år siden, og så har jeg i otte år boet i Herning, og egentlig oplevet i Herning, at man vælter husene, man bygger nyt, men Herning er også en anden by end Ringkøbing, de har nogle andre ting, de skal friste med.

Og det tror jeg ikke, at Ringkøbing kan klare. Vi har så valgt at flytte til Ringkøbing i et bevaret hus på Tangsvej, og jeg har igennem alle år fulgt, hvordan man i Ringkøbing skulle søge i måneder og år, hvis man skulle have en ny fordør, vindue e.l., men til gengæld vil jeg godt sige, at jeg har kørt en del bus i Tyskland eller andre steder, hvor der er bevaret byer, og jeg har også set byer, hvor de har egentlige bevarede byer og så alligevel lavet huller, hvor man kører forkert. Og det mener jeg altså, man er ved at gøre her. Og så skurken vil jeg så mene, er det siddende byråd, der sidder så nogle stykker her, og det kunne de så prøve at tage med, inden de laver flere fejl. Det starter jo omme ved Plesner-bygningen, og det her er så nummer to, men nu er det så jer, der kan redde det på målstregen, og jeg mener jo, at I er jo, hvad skal man snart sige, nu er det jo snart jul, og der tror jeg, der bliver prædiket lidt for fred på jord, og det har I jo en mulighed for. Måske skulle i køre den lidt tilbage og lytte til, hvad præsten siger i kirken  og så tænker jeg jo på, I er jo også, hvad skal man sige, valgt af os alle sammen også den folkelige modstand opstand, det skal I også tænke på. Det har været en lang proces, og det er træls at byrådet ikke har sat bremser i, men jeg håber i besinder jer

Så vi kan få lidt julefred.

HJ: ja tak, så er det Ebbe Fulgsang. Hvis du rejser dig.

2.06.01.

Ebbe Fuglsang: Tidligere formand for Menighedsrådet. Jeg har også være igennem alle processerne med hensyn til at skaffe bedre menighedslokaler. Og i min tid var vi rundt 10 forskellige steder i byen og prøvede alt muligt, og som det er nævnt tidligere, nybygning. Men det er rigtigt, vi besluttede at byde på musikskolen sidste gang for ca. 9 år siden. Og i forbindelse med vurderingen af musikskolen var god eller dårlig den var, fik vi udarbejdet det, der hedder en tilstandsrapport. Det ved jeg godt, at det får man ikke udarbejdet for offentlige bygninger, men det fik vi i hvert fald fra et anerkendt firma udarbejdet en tilstandsrapport. Og vi bød på musikskolen og fik at vide at vi bød ikke nok. Og dermed så standsede processen sådan set, for at svare lidt på det, hvad vi egentlig havde tænkt os. Men da processen standsede så fik vi at vide, at musikskolen på et senere tidspunkt ville blive udbudt igen. Alle havde mulighed for at byde på musikskolen på det tidspunkt, men der var ikke sket noget, og der er heller ikke sket noget med hensyn til vedligeholdelsen. I dag er der en forsømt bygning, hvis man går ind i bygningen så er det så heldigt, at dengang den tidligere var der før jeg var der, Palle Skyum. Han var nemlig et hoved mindre end jeg var, så han kunne stå oprejst nede i kælderen, men det kan jeg altså ikke, når der er 2.10, for så støder jeg hovedet imod forskellige steder. Jeg vil sige om det forslag, der er udarbejdet, jeg vil gerne rose jer meget, for det forslag, der er udarbejdet, som er meget omhyggelig og meget grundigt således, at alle der er tilstede her i aften kan tage stilling til dette. Så sagde Sven Beiter hvoforr har man ikke forsøgt sig med noget mere dristigt. Og det kan jeg fortælle om i den sidste periode i menighedsrådet, der havde vi også de tanke oppe, og de var mange forskellige gode forslag, og jeg vil kun lufte et af dem. Og detvar, at vi skulle bygge omkring kirken, ligesom i Louvre med pyramiden, det var i hvert fald avanceret, hvis man havde meldt sig til det. Jeg vil gerne ønske jer held og lykke med projektet. Jeg håber det bliver til noget, jeg mener at musikskolen den er nu for dårlig. Det er ligesom om løbet er kørt med hensyn til at renovere bygningen, det skulle man have overvejet for en 5 år siden da man prøvede at sælge den til anden side. N u har musikskolen klaret både Allan og Bodil, den klarer nok også stormen i morgen aften, men det kunne være, det kunne gå galt når Augusta suser hen over byen.

2.08.32.

HJ: Ja, mange tak. Så er der ikke flere, der er skrevet op på min liste. Men det betyder jo ikke, at man ikke kan få ordet. Så er der stadig nogen, som ønsker det, det er der hernede, hvis du lige siger dit navn først.

Mie Nørgaard: Jeg hedder Mie Nørgaard og jeg er tilflytter til byen. Og jeg vil sige, at årsagen til at vi flyttede til byen var, at vi godt kunne lide gamle huse, og vi syntes at byen var et af de få steder, hvor man havde forstået at holde fast i de ting. Og så vil jeg sige, at jeg faktisk er opdraget til at have fantastisk respekt for demokratiet, og synes jo egentlig også at det plejer at gå godt, men jeg har også hørt at ethvert demokrat skal sørge for at finde ud af , hvad græsrod de tøvs, og så tænker jeg her, at i forbindelse med menighedsrådet så kan jeg ikke forstå, at i ikke igen overvejer at finde ud af, hvad kan vi gøre for at bevare den gamle bygning og få de ting, som I nu vil have, og som vi alle sammen skal nyde godt af, og selvfølgelig kan det laves. Og jeg kender mange gamle bygninger, som bliver renoveret, og som kommer til at blive flotte, og de er brugbare. Jeg synes det er lidt synd, at i som har slået en streg, og så har man lige bestemt at så gør man sådanm og så er det bare det, og det har i jo at høre efter, det synes jeg er for nemt.

2.10.01.

HJ: Der er også markeret  dernede, hvis du lige starter med at sige dit navn, så vi kan få det med.

Leif Jensen (eller Jepsen): Jeg hedde Leif Jensen (Jeppesen) og kommer fra No. Der er skrevet meget om denne her sag, og de er mange kloge hoveder, men hvad ved de om facts. Ikke en skid, undskyld mit ord. Nu har jeg været inden for murerfaget i over 35 år, og hvis man vil have den ulejlighed at gå op og se den gamle musikhus, der er så lidt fure imellem stenene, så det er næsten umulig at tage dem ud, uden at man ødelægger dem ved siden af. D.v.s. nu er der skrevet noget om 70 –80 % af stenen skal skiftes, d.v.s. jamen det bliver faktisk en ny facade, man får, inden man er færdig. Og hvis man så går hen og siger, nu tager vi 10 sten mere eller 20 sten der, så bliver det sådan noget spraglet murværk, vi får at se de næste 50 år. Og man kan ikke bare sådan lige hive nogle sten ud. Det er næsten umulig der omme, og så er der også nogen der siger, jamen  man kan se oppe på den gamle biograf, hvis man går derom og ser, der er dobbelt så meget mellem murstenene, der kan man renovere, men musikskolen, den er, jeg var selv til åben hus der omme, jamen, der er kun en vej, og det er ned med den. Jeg vil sige i hvert fald til Bo, og til Lotte, der  var i TV-midt-vest, det er for turister, nu har jeg boet herude i næsten 60 år, jeg ved ikke hvor gammel du er, jeg ved ikke om jeg må spørge om en dames navn, eller alder, men jeg kan ikke mindes nogen sinde at musikskolen eller handelsskolen er blevet trukket frem for turister. Jeg kan ikke mindes det. Jeg har gået ind for bevaring, jeg har arbejdet sammen med Draiby flere gange, den gamle praktiske mand, når han kom med, vi kaldte ham, nu kommer ham med alpeluen, men når man først kendte ham, og fik hans ideer ind, så var han en utrolig meget behagelig mand, og som han sagde engang, vi lavede om nede på hotel Ringkøbing i80’erne, der skulle badeværelser ind,  og den gamle hotel Ringkøbing ligger oppe i Vestergade, den er totalfredet, men tilbygningen nede i Torvegade, den er ikke fredet. Lige nøjagtig der, skulle vi lave et badeværelse. Vi går i gang, og vi kommer igennem den første mur, så kommer der sådan en egeplanke ned , så siger min makker til mig, den saver vi squ da bare over, er du da binde gal mand, så kommer han da farende, så ringer jeg til Draiby, og han kommer op. Det første han siger, hvem har taget den beslutning, så stod vi der og tænkte nå for fanden, nu får vi en skideballe, jamen det har jeg gjort, det er godt, så er der squ lidt  i dig din lille murertamp. Vi måtte flytte badeværelset for man måtte ikke bare lige sådan save sådan en egeplanke over. Ham lærte jeg meget af. Der med musikskolen, jeg ved snart ikke hvad jeg skal udtale mig. Der er sagt så mange kloge ord, men Poul, må jeg være formand lige i to minutter – ja – så smider jeg håndklædet i ringen, går 100 m op ad Vestergade 100 m ned ad Skolevænget, hov hvad dælen, der ligger da en grund der, så tager jeg min mobil, ringer til Per Green, kan vi få et menighedsrådshus, det kan de nok få noget ud af, tror jeg, hvad vil handelsstandsforeningen og bevaringsforeningen så med musikhuset.

Poul Agergaard: Kan du ikke lige få at vide af ham, hvad det vil koste?

2.14.38.

HJ: Ja tak. Så er der blevet markeret her nede foran, nej det er herovre. Hvis vi lige kan få mikrofonen herom .

Merete Ørskov: Der er blevet stillet mange spørgsmål, og jeg har noteret, og nu vil jeg prøve at svare på dem, jeg gerne vil svare på nogle af dem, der er stillet også dem, jeg er blevet stillet mere eller mindre direkte til mig og Lis, der er numre på. Jeg vil starte med at sige, det med indretningen hvordan, vi har fået at vide mange gange, I kan sagtens indrette jer i det gamle hus. Jeg har talt med Kaj Milter.  Kaj Milter har siddet som leder af musikskolen i de seneste 10 år og haft sin daglige gang. Han kunne desværre ikke selv være med i aften, men han har sagt, at jeg måtte fortælle alt, hvad han har fortalt mig. Og da læser jeg så i rækkefølge, hvad han har sagt. Sidst i 90’erne fik han musikskolen og fik 1 mio kr. til at renovere den i den forstand, at den skulle gøres klar til de kunne have musikskole der. Det første de gerne ville var, at have en sal, der var større, fordi det største rum derovre er på knap 50 m2. Det kunne ikke lade sig gøre, fordi hvis man væltede en mur, hvilket man skal gøre, og hvilket vi skulle gøre, for at kunne få et større rum end de der knap 50 m2, så ville hele huset falde sammen. Og så spurgte jeg, hvem har sagt det, og så sagde han, at det sagde teknisk forvaltning, og han fik at vide dengang, at det var fuldstændig en umulighed at få et rum, der var større en  50 m2. Kilden til den oplysning er teknisk forvaltning, og jeg kan se, at i griner, men i må gerne sige imod, nu  refererer jeg Kaj Milter. Så sagde han, at der var meget lydt, og det var et stort problem for musikskolen, jeg kan fortælle, at konfirmander er også rimelige støjende.

2.16.18.

Så når vi skal have to hold konfirmander på samme tid, så er det også vigtigt , at der ikke er alt for lydt. Den mio. han fik, det er den, han siger, der gør, at det ser nogenlunde rimeligt ud, når man kigger derover i dag , for der er blevet malet, men der er ellers ikke rimeligt, det er hans kommentar. De 300.000 altså 1/3 af hans mio gik bare til det ene lokale, nemlig det ,der var stort og det var for at gøre det i stand til de kunne bruge det. Resten af pengene gik til lamper og maling. Kælderen er alt for lav. Alt for lavt til loftet til at man kan bruge det til arbejdsplads, det siger arbejdstilsynet. Så det kunne de ikke. Toiletterne i kælderen stinker, siger han, så de måtte i løbet af de 10 år meget jævnligt ned og skylle, simpelthen blive ved med at skylle ud, fordi kloaksystemet var for dårligt. Tilbygningen, som er den, der vender ud mod Torvet, altså den store del af bygningen, er ved at falde ud, den hælder, det var også det vi fik at vide, ex. antal cm. foroven. Den er blevet  indendørs blevet sikret med nogle jernbjælker, da der blev ansat en der hed Tove, så sagde de, at de spøgte med at sætte Tove i hjørnet på 2. sal, så var hun den, der først ville falde ud. Den sidst ansatte, den første der falder ud. Så sagde han, at det var en meget kold bygning. Der var ingen, der savnede det kolde miljø, og så sagde han, at de havde kontorer, køkken og spisesal øverst. Rørsystemet i huset duer ikke, det var nærmest brunt vand, der kom ud af vandhanerne. Så sagde han, så siger han også,  hvad er det egentlig man vil bevare: er det den gule indgangsparti man vil bevare, er det hoveddelen, der er opført i 1910 altså den gamle uden den store klods foran, eller er det den oprindelige der ligger lidt længere væk, og så gør han opmærksom på at det er Skolebo, der er den helt gamle skole. Og at den jo bliver bevaret. Så vidt Knud Milter, lige som vi har, ja Kaj, undskyld. Det som vi har taget stilling fra

2.18.18.

til i Menighedsrådet, det er jo netop også ud fra, hvis vi skulle indrette os, hvis vi skulle bevare de fire ydermure, og det er også en mulighed, at man bevarer ydermurerne, så vidt jeg har forstået, og jeg har virkelig ikke forstand på at bygge andre huse, end de åndelige, så har jeg forstået sådan, at man i Berlin, og I må korrekse mig, hvis jeg tager fejl, men at man i Berlin har bevaret gamle facader, har pillet indmaden ud  og sat nogle jernfacetter op, og det har vi også haft som og nogle og nogle af de løsninger, de muligheder vi undersøgte den gang eller snakkede om, fordi hvis man skal pille de bærende vægge ned, så skal der sættes noget andet ind, så skal der stives af, plus indretningen skal laves sådan, at det svarer til de vinduesnicher, der er, hvis det skal gøres, så er det, at det bliver for dyrt, og det er det, jeg har skrevet i mit læserbrev, som jeg selvfølgelig står ved, at så er vi ude i et beløb der er for stort til at vi kan finansiere det som menighedsråd. Så og derfor er det at de muligheder bliver slukket. Godt. Så var der punkt 3. Birte, du citerede Ole for at sige, at man ikke kunne have fortrolige samtaler i et gammelt hus. Som jeg hørte ham var det, at man ikke kunne have fortrolige samtaler, når man havde et fælles kontor. Derfor var man nødt til at have syv forskellige kontorer så jeg har ikke hørt ham sige, at man ikke kunne have fortrolige samtaler i et gammelt hus. Så var der det glimrende forslag om en penthouselejlighed. Det havde det gamle menighedsråd også oppe dengang, og vi gik deroppe, og jeg blev spurgt, om jeg kunne tænke mig at flytte derind, og jeg sagde engang, når min yngste, som flytter hjemmefra, det gør han til sommer, så kunne det da godt være, at jeg gerne ville flytte fra parcelhuskvarteret og ind i en penthouselejlighed. Min chef, som er Lone, der  sidder der, hun sagde med det samme. Det vil jeg ikke give tilladelse til, så ved du udmærket godt, at så snart der mangler kaffe nede i menighedshuset, så render man op og banker på hos præsten, og siger undskyld ,jeg ved at du har fri, men har du ikke lige lidt kaffe vi kan låne. Så af hensyn til beskyttelsen af de ansatte præster måtte vi ikke bo ovenpå kirkehuset, som skulle være fuld af liv, fordi vi også skulle have lov til at have fred og ro. Så vidt den penthouselejlighed. Så var der punkt 5. Joh, hvad præsten siger i kirken prædiker fred til jul, det gør jeg gerne og hvis man kommer i kirken vil man også jævnligt høre, hvordan kan jeg egentlig variere det samme budskab med ord, det jeg siger om næstekærlighed bruger ordet solidaritet, det er jeg siger solidaritet betyder, at vores problemer med hinanden mine problemer med dem jeg har problemer eller mine naboers problemer med mig er også mine problemer. Jeg lærer konfirmanderne at sige uden ad, så hvis jeg vækker dem om natten, og jeg spørger dem om ,hvad betyder solidaritet, så vågner de og siger, dine problemer er også mine problemer. Så bevaringsforeningens problemer er også menighedsrådets problemer. De mennesker, der står der med fakler deres problemer er også vores problemer og lige præcis derfor inviterer vi også til det her møde. Så vi er fælles om det her. Så er jeg blevet fejlciteret et par gange, det har jeg prøvet at flere gange her på det seneste, det er i orden, hvis der er nogen, der vil diskutere mine læserbreve med mig, så er i meget velkomne, så kan vi tage en snak , jeg har kopier med af mine breve og dem der har svaret mig jeg har således ikke udtalt det der er blevet sagt om bevaringsforeningens formand . Jeg skal lige se, om jeg var alle joh og så til 6. punkt jeg har skrevet på her det er punkt 6 politikere jeg synes at der er at det kunne være rart, hvis der er nogen politikere, der ville tage ordet her og sige, hvordan i ser på det her. Så det var ordene fra mig.

2.22.04.

HJ: Ja, så har Kristian Geertsen meldt sig igen, er det ikke rigtigt?

Kristian Geertsen: Joh, kort bemærkning til fure. Jeg ved ikke om i er bekendt med at vi her til nytår der ophører tilskud til forbedring og istandsættelser. Det vil betyde, at der vil blive ca. 800 ledige fræsere til fugeudfræsning i overskud her i byen. Og formodentlig også en flok håndværkere, som kunne tænke sig at deltage i noget ekstraarbejde,  fordi det bliver der ikke ret meget af, de er allerede begyndt at klage til over mangel på arbejde efter nytår. Det ville være alle tiders gode mulighed for kommunen at få skattekroner ind i igen for det, der vil gå tabt ellers.

HJ: ja, tak Så er det Lotte Kaalund igen

Lotte Kaalund: Jeg vil gerne sige til den der murstensfacade. Det er nøjagtig de samme sten og furer, jeg har ovre ved min ejendom, som jeg har renoveret facadestenene, og jeg har fået facadestenene skåret i forskellige faconer, så de nu passer til de der detaljerede gamle ejendomme, og derfor så er de langt flottere, når de er renoveret end de nye ejendomme, for de er ikke nær så deltaljerede og flotte. Samtidig med en bemærkning til kælderen. Min kælder var ca. samme højde som Fuglsang benævnte var her, der har jeg fået min kælder gravet ud, 1 m ad gangen, og så har man støbt under med noget beton, som så udvider sig som presser op ad, så det kan sagtens lade sig gøre. Jeg har den fineste kælder, og i skal alle sammen være velkommen til at komme ned og se min kælder i Miss Q’s Universe, der er en flot kælder med gulvvarme og vi har det lækreste køkken og alting dernede, det fungerer fantastisk. I skal være velkomne ned og se, hvordan en gammel kælder kan komme til at se ud. Så har vi også sammenlægninger af lokaler. Nu er det sådan, at jeg i hvert fald flere gange en lille butik og en butik mere lagt sammen og en butik mere lagt sammen. Det kan man sagtens finde ud af, og det kan man også i menighedsrådet, man skal bare acceptere, at man skal lave et eller andet charmerende med nogle bjælker ind mellem eller man skal lægge bjælker over, som er lidt dyrere, men søjler ind imellem med spejle eller hvad man så kan sætte på dem, så kan det altså godt lade sig gøre at lægge flere rum sammen. Så det kan ikke passe, at Teknisk Forvaltning ikke kan finde ud af det, for det har de kunnet finde ud af ovre ved min ejendom Nygade 19 og Nygade 21, for den sags skyld, som er ved at blive istandsat nu. ØH, ja  jow, og så synes jeg det er lidt sjovt at man kan sidde og sige, jamen en renovering en bevaring er for stor for et menighedsråd som har så mange medlemmer som vi er i menighedsrådet, men hvis vi andre private så kan vi nemt finde ud af det, for det bliver der hele tiden sat krav om fra kommunen. Kommunens ejendomme de har bare fået lov at forfalde, og man får lov at blænde af, og hvad man ellers har gjort ved den gamle musikskole mens vi andre, når vi

har skullet gøre noget, jamen så skal det gøres fuldstændigt efter bogen og tak og lov for det, for ellers havde vores by måske set slem ud i dag, nu er det da kun kommunens ejendomme, der se slemme ud i dag. Så derfor vil jeg sådan set give Merete Ørskov ret i, at der faktisk også var en politiker, som burde rejse sig op.

2.25.15

HJ: Ja tak, det ser ud til, at der er en politiker, som har rejst sig op.

Jens Erik Damgaard: Jeg siger da gerne noget, om det her Jeg hedder Jens Erik Damgaard, og jeg sidder i Byrådet. Jeg sidder for Kristendemokraterne, KD. Jeg har været med til at tage den her beslutning. Og det står jeg ved. Sådan som jeg husker det, så var det et samlet byråd, der tog den beslutning .Det kan godt være, at det var på det forkerte grundlag. Nu kan man jo altid se tilbage, nej, det er ikke en undskyldning, men det er en forklaring. Det er jeg bare nødt til at sige. Jeg står ved, det jeg har været med til at beslutte. Hvis jeg vidste dengang, hvad jeg ved i dag, så kan det godt være, at jeg har gjort det anderledes. Men jeg er bare nødt til at sige, at jeg står ved det, jeg har gjort. Og det kan i dømme mig på. Men jeg vil gerne starte et helt andet sted. Jeg synes simpelthen, det er herligt, at den oprør er kommet. Der er ingenting som en god debat, bare man kan holde sig sagligt og ordentligt til det, det hilser jeg rigtig meget velkommen. Men jeg synes bare, at det er lidt sent. Det er  en proces, der har været i gang rigtig længe, og Lotte jeg er nødt til lige at adressere til dig. Du ved lige nøjagtigt, hvordan det her skal gøres, og du kan det hele, det er ærgerligt, at du ikke har købt den i sin tid. Jeg er bare nødt til at sige, der var ingen der ville købe den bygning. Det var også det, vi blev præsenteret for i sin tid. Det skal også med i historien. Og når jeg har hørt, det jeg har hørt nu, så bliver jeg bare forvirret på et højere plan. Nogen siger at den intet er værd, der er intet at bygge på, andre siger det kan godt være, jeg har lige hørt en arkitekt sige, at man kan gøre det til de samme penge med en renovering, ja, jeg er simpelthen forvirret over det. Jeg er bare nødt til at anerkende, at det er en demokratisk proces, som man beslutter ud fra det, der hvor man er, det man ved noget om, jeg har forstand på skibe, så det kunne jeg så snakke om, men det er uinteressant i den her sammenhæng. Men jeg anerkender, det arbejde som menighedsrådet trods alt har lagt i det her. Det synes jeg dog, man skylder dem. Og når man nu skyder så hårdt, som man gør, så kunne jeg godt ønske mig, at man havde været lidt mere på banen på de rigtige tidspunkter. Det er jeg også bare nødt til at sige. Hvis i ønsker yderligere uddybning så skal jeg gerne svare på det.

Fra salen: Et spørgsmål til dig, inden du går ned.

Sven Beiter: Når du har været med til at behandle den sag i byrådet, kan du så ikke give os et lille indtryk af, grunden til at kommunen ikke selv vil bruge det.

2.28.00

Jens Erik Damgaard: hvis i læste i avisen på et tidspunkt, hvor Ole Kamp, han var ude og være ret ærlig om nogen ting, jeg er nødt til at sige, at det her er jo ikke noget der lige kommer over natten. Det er jo en lang årrække hvor man har forsømt nogen ting. Jeg skal nok påtage mig min del, jeg har været med i næsten 5 år nu,  og jeg anerkender, at jeg måske ksulle have været lidt mere skarp på nogle ting, det har jeg ikke været. Det r sådan det er. Men det her er en lang årrække der ikke ersket noget på, og det må hver især også stå på mål over for. Er det nok, eller hvad?

Sven Beiter: Du svarede ikke på spørgsmålet

Jens Erik Damgaard: Hvad så

Sven Beiter: Der må på et eller andet tidspunkt være foregået en drøftelse i byrådet med hensyn til hvad kommunen selv kunne have brugt den til.

Jens Erik Damgaard: Jamen, det kan jeg sådan set ikke huske. Den sagsfremstilling, vi fik, i sin tid, hvad vi skulle med bygningen, den kunne godt have været grundigere undersøgt: hvad kan den, hvad kan den ikke. Så det kan jeg sådan set ikke svare dig på. Nu sidder jeg ikke i udvalget, og det er ikke nogen undskyldning, for jeg skulle måske have sat mig noget mere ind i det, det anerkender jeg måske i dag, - så må du komme og hjælpe mig

Bent Brodersen: Det kan ikke være rigtigt, at Jens Erik skal stå og tage hele ansvaret for byrådet. Så er jeg nødt til at sige noget. Der er blevet taget rigtig rigtig mange drøftelser omkring den bygning. I Socialudvalget har vi haft den inde omkring de sidste 4-5 år, hvorvidt vi kunne flytte vores alkoholbehandling derover. Hvorvidt vi kunne bruge det til nogen af vores andre aktiviteter i forbindelse med vores Sundhedshus og forskellige andre ting. Det er jeg nødt til at sige til jer, det har vi været inde på rigtig mange gange. Der har ikke været et seriøst bud. hvordan vi kunne placere vores ting derinde på en ordentlig fornuftig måde. Så ja, selvfølgelig har vi kigge på det. Så må man også lige anerkende, at der står rigtig mange tomme bygninger rundt og der står bygninger andre steder end Ringkøbing. Der har vi en forpligtigelse til selvfølgelig at fylde flest mulig og bedst mulig, og dem som vi ikke kan bruge, dem har vi nogen af, ellers har vi i alt fald en for stor administration, dem er vi altså også nødt til at sælge Den har været til salg i 7 år. Så der har været rigelig mulighed for at købe den. Jeg har selv været en af dem, der har været ovre og overvejet at købe den. Jeg har brugt mange penge på at renovere bygninger i vores by. Jeg elsker vores by, jeg elsker vores gamle huse, jeg elsker det vi har hernede, og det er vigtigt for os. Men det kræver også at man har

2.30.22

den kapital, der skal til for at kunne renovere sådan en for at gøre den rentabel. Jeg har så sent som snakket med en af vores større bygherrer i dag. Jeg er sikker på, at han også har købt den, det havde vi en god lille snak om, hvis han syntes den var interessant. Vi har en bygning, som er nedslidt, det kan godt være, at jeg skal tage ansvar for det, de sidste 5 år sammen med Jens Erik, men fakta er, den er ikke god, den er ikke køn, hvis ikke der kommer nogen og tager den op og vil bruge pengene på den ,så står den og bliver nedslidt, og så misklæder den i hvert fald vores by. Så kan man have en holdning til om den er pæn. Jeg ser den ovre fra min side hver eneste dag, når jeg går ovre i vores køkken oven overbutikken, jeg er nødt til at sige, jeg synes ikke, den er synderlig pæn, jeg synes ikke den specielt klæder den. Det er min holdning. Jeg synes det projekt, der er lavet, hvor man kan se ind og se kirken bagved, det er flot. Jeg synes det giver noget byrum. Jeg synes egentlig det er meget fin. Jeg kunne godt tænke mig lidt, som du siger Beiter, at man måske havde udfordret den og lavet en hel ny bygning som man gør ude ved Louvre og lave noget inde midt som matcher det gamle, hvad ved jeg. Det kunne være spændende, rigtig spændende. Men vi har været omkring vores bygninger, vi er omkring vore bygninger , og der er noget af vores bygningsmasse, som ikke er godt nok vedligeholdt, det anerkender jeg. Og det var bare sådan lige prøvet med aktiviteter i det. Jeg står også ved den her beslutning. De fleste af os har ikke været med for det er en udvalgsbeslutning, men selvfølgelig står jeg ved, at når byrådet har taget en beslutning, så står vi bag. Det betyder ikke, at vi ikke kan tage den op, hvis der var et massivt krav til det. Men så skal vi bare finde ud af, om der er flere der synes, at det skal være det nye eller det andet. Det er sådan lige det. Vi tager valg hver eneste dag, nogen er gode nogen er dårlige, vi tager sjældent et valg alle er enige om, og det er vi bare også nødt til at forholde os til. Men jeg synes, at det er fint at du står op Jens Erik, og jeg synes også det er rigtigt.

HJ: Nu går vi over til dem der har markeret. Den næste jeg har fået skrevet op er Svend Åge Hoppe herovre.

2.32.22

Svend Åge Hoppe: Jeg har siddet og lyttet nu her, og jeg har siddet og lyttet til, hvorfor vi ikke i, nu kan jeg ikke huske årstallet, men i den menighedsperiode, hvor Ebbe Fuglsang også var med, hvorfor vi ikke kunne få med, det vi bød Musikskolen, og det var fordi politikerne på det tidspunkt og stadigvæk har en fuldstændig urealistisk forestilling om, hvad den bygning er værd. Fuldstændig urealistisk. Vi bød mere for den dengang, end vi har fået den for nu. Og i virkeligheden så var det sådan, at man umiddelbart inden da, havde overdraget lignende nedlagte skoler til andre offentlige eller halvoffentlige institutioner for 1 kr stk., og havde de gjort det, så havde det været en hel anden situation, end vi er nu. Og så har jeg siddet og lyttet til at man i menighedsrådet vil nedrive den ene og den anden, jeg ved ikke hvad, men vi er ikke nogle nedrivningsorganisation eller nedbrydningfirma eller noget i den retning, vi har ageret som et menighedsråd, og et menighedsråd ,når man første gang, inden man møder  eller første gang man møder til et møde i et menighedsråd, så skal man underskrive menighedsrådsløftet, og det hedder: Undertegnede erklærer herved på ære og samvittighed, at ville udføre det mig betroede erhverv i troskab mod den danske evangeliske lutherske folkekirke, så den kan få gode vilkår for den kristne menigheds liv og vækst, yde gode vilkår, det er det, der er vores mål med kirkebyggeriet eller med restaureringen, eller hvad det bliver til. Det er ikke hverken nedrivning eller bevaring. Vi er en bevaringsforening, men vi vil gerne både bevare og udvikle. Og hvis man har undersøgt og det er der forhåbentlig mange, der har, hvad der står på vores hjemmeside, Ringkøbing kirkes hjemmeside, under visioner og handleplaner, så har der stået, lige siden vi for nogle år siden skulle udfærdige sådan nogle, da det blev et krav, så har der stået der, at vi ville arbejde for at skaffe bedre menighedslokaler. Og det har vi orienteret om på menighedsmøder hvert år siden. Og vi har også i dette indeværende år, 2014, i jeg kan ikke huske om det var i februar eller marts måned (fra salen: 28.februar) i februar måned, da vi havde menighedsmøde sidst, der fremlagde vi også tanker om det, og der stod det også i vores handleplan og vision.

2.35.30

HJ: Så er det Bo

Bo Christensen: Det er et spørgsmål til dig, Hoppe. Nu nævner du den krone i kunne have fået den for , og det stiller jo jer anderledes, og så snakker i igen om økonomi, jeg synes ikke i helt er afstemt på, om det er økonomien eller indretningen, det drejer sig om. Fordi det er åbenbart ikke noget med penge at gøre, for man vil ikke diskutere, hvor meget det koster at renovere den, og alligevel snakker i videre om det. Jeg bliver simpelthen forvirret på et højere plan, for jeg kan forstå, hvis vi skal have en tilstandsrapport så går man til musikskolelæreren, og hvis man skal have en indretning så går man til menighedsrådet, og det synes jeg således er lidt bemærkelsesværdigt, at udgangspunktet  det er at man læner sig op af en tidligere musikskolelærer og så næstefter, så læner man sig op af – undskyld – nogle tilfældige mennesker i menighedsrådet, hvoraf den bedst egnede det er Hans Ole, som er uddannet ingeniør, og en rigtig dygtig ingeniør. Men en ingeniør er altså ikke den  rigtige til at indrette et hus, så jeg vil stadigvæk sige, I har ikke givet det hus en ærlig chance. Så blev der nævnt noget om, at der er ingen, der vil savne Kirkepladsen 1, nej altså, ligesom en skov består af træer så består byen altså af  huse, og lige nu har vi en bykerne, som består overvejende af gamle huse, med enkelte nye indimellem, men lige pludselig så er det blevet en by med nye huse med enkelte gamle imellem og ved du hvad,  lige pludselig er det bare sket, og derfor er den enkelte bygning bare vigtig. Der er også en anden ting, der er vigtig ved gamle bygninger. Prøv at stil jer foran en gammel bygning. De fleste af jer vil ikke kunne undgå at få en historie ud af den, forestil jer noget, gå ned foran Kvickly eller hvad det nu hedder, Superbrugsen, det er sådan set en okay bygnng, men det eneste man får ud af det, det er et godt tilbud, der kommer ikke en historie ud, og det er derfor gamle huse er vigtige. Det er derfor vi elsker dem, og det tror jeg ikke, I har forstået, og i vil simpelthen være med til, hvis I fjerner det hus, at vi kommer ud på en glidebane og ingen huse kan blive stående i byen, hvis folk vil have dem revet ned, byrådet vil simpelthen ikke kunne nægte nogen af os andre at rive vores huse ned på samme begrundelse.  Og begrundelsen er, at vi ikke kan indrette os, udokumenteret, og at vi i øvrigt siger, det er for dyrt, udokumenteret. Det er der ikke nogen, der kan svare nej til, vel?. Det var vist det.

2.37.29.

HJ: Så er der blevet markeret herovre. Hvis du lige vil rejse dig op og sige dit navn.

Peder Chr. Hvistendahl: Mit navn er Peder Chr. Hvistendahl. Og jeg har i og for sig ikke regnet med, at jeg skulle tage ordet her i aften, men når man har siddet og fulgt med her så har jeg tre ting, jeg godt lige vil knytte en bemærkning til. Det første det er, til murersvenden fra No: Jeg vil lige gøre dig opmærksom på, at jeg har boet i mange år lige over for Priorgården, i det der hedder Torvet 20, Borgmestergården, og efter at Landbobanken overtog Priorgården da ville de jo gerne sætte den i stand. Og netop ud til Vestergade, som der er blevet sagt deroppe fra ,at det er der, det er værst oppe på den gamle Borger- og Realskole, hvad gjorde man i Priorgården? Man vendte bare murstenene om. Det kunne man evt. nare gøre her også. Gå op og kig oppe på Priorgården og se det flotte resultat. Det eneste man har gjort, det er, at man vendte bare murstenene om. Det synes jeg nok, at man lige kunne undersøge den mulighed. Det næste jeg vil punkt 2, det er, at jeg også synes, at der er et problem rent demokratisk. Der har jo ikke været valg til menighedsrådet siden 2004. Og det mener jeg er, det betyder, at det siddende menighedsråd at de da får et ekstra tungt ansvar og skal virkelig lytte til stemningen i byen og til hele folket. I 2008 da blev der jo bare holdt opstillingsmøder eller hvad man kalder det, fredsvalg, det samme  2012. Det er 10 år siden, der har været reelt valg, og jeg har taget ud fra internettet, jeg kan se at Hoppe han sidder der endnu, men han mistede, han opnåede jo ikke valg dengang i 2004, den eneste der er med her endnu, så vidt jeg kan se, det er Lis Jessen, hun blev valgt ind for socialdemokraterne dengang, og hun sidder også i menighedsrådet stadigvæk. Så det tredje punkt. Det er det her med at kommunen har villet benytte lokalet der oppe på den gamle Borger- og Realskole, og der kan jeg da lige så tydeligt huske, ja, jeg tror det var i 2010, eller deromkring, da man herinde, i det der er Borgerservice nu, skulle have nyt tag på grund af det med asbest, og alt skulle tildækkes, og administrationen skulle flyttes ud, og hvor flyttede man det hen, man flyttede det op i den gamle Borger- og Realskole oppe på Kirkepladsen. Når det kunne godkendes af arbejdstilsynet  og andre i 2010, så er det ikke så lang tid siden, at det har været anvendeligt til kommunens folk, ja det var det jeg lige havde nu her.

HJ: ja, tak Birte Pedersen, tror jeg det er, værsgo

2.40.58

Birte Pedersen: ja, men så ellers prøver jeg at råbe op. Det tror jeg godt, at jeg kan. Jeg vil bare sige omkring offentligheden med hensyn til planerne, jeg kan ikke huske, hvem det var der nævnte det, men der har været holdt menighedsmøde søndag den 23. februar, der inviteres alle til frokost, er det det møde I taler om, hvor der blev informeret omkring  kirkehuset. På indkaldelsen til det møde stod der intet som helst om, at der vil blive informeret omkring menighedshuset. Der stod, at man kunne høre om aktiviteter, ideer, økonomi i Ringkøbing sogn, man kan komme med ris og ros til menighedsrådet. Jeg læser kirkebladet. Hvis jeg havde set, at der havde stået i indkaldelsen I informeres om planerne om nedrivning af den gamle musikskole, så var jeg kommet. Hvis der for flere år siden 2012, dengang da der var valg til menighedsrådet sidst, havde været informeret om at en af mulighederne kunne være nedrivning af den gamle musikskole, så  ville jeg have stillet op til menighedsrådet, og det tror jeg, der er  en hel del flere, der ville have gjort. Så jeg tror man kan sige, offentligheden og informationsniveauet omkring det her, det svarer nok til som kirkens normale niveau er. Nu kan man se, at nede i Tarm, der bygger man for 11,5 mio, og hvad kan man finde om information om det på kirkens hjemmeside, nutter. Det glæder mig rigtig meget, at vi i Bevar Ringkøbing Bymidte, har kunnet hjælpe til at højne informationsniveauet i sognet som helhed, det glæder mig rigtig meget at der er kommet så mange mennesker, og det glæder mig rigtig meget at hele processen den sidste måned har været fulgt tæt. Grunden til at vi ikke har været ude af hullerne før, det har været fordi vi har troet på , at de demokratiske processer, de kørte. Vi troede ikke på vores egne øjne og ører, sidste år da vi hørte, at musikskolen blev solgt til nedrivning. Vi troede på, at bevaringsforeningens indsigelse ville have en konsekvens, og vi kunne ikke drømme om at fornuftige historieinteresserede mennesker i Ringkøbing menighedsråd kunne finde på ud fra et lokalebehov alene, vi troede faktisk at det handlede om økonomi, men ud fra et lokalebehov alene,  kunne finde på at forkaste muligheden for at kigge på og bevare den eksisterende bygning. Jeg undrer mig over, hvad det

2.43.44

er for en rådgivning man har fået i de måneder af processen, der er gået, hvor man har taget sine medarbejder med ud og kigge, jeg kan forstå at Johnny Andersen også har været en af  medarbejderne har været i Lemvig og set, hvad mulighederne har været. Kigge på og få inspiration til hvordan et menighedshus kunne være. Denne inspiration har man ikke brugt til at overveje renovering af den eksisterende bygning, man har brugt den på at finde ud hvad det er for nogen ønsker, man kan få opfyldt.  Ja, bare det.

HJ: Så er det lige Fuglsang, der har ordet, og så har jeg lige noteret 2 mere.

Ebbe Fuglsang:

Jeg vil gerne lige gentage, hvad jeg sagde i min indledning, at vurderingen af musikskolen er sket ved et kvalificeret firma og det er hverken Kaj Milters eller menighedsrådsmedlemmerne, der har fortalt hvad bygningen, den er værd. Vi hyrede et professionelt firma af en af dine kollegaer i byggefaget til at udfærdige en såkaldt tilstandsrapport.

2.44.52

HJ: Så var det Geertsen

Kristian Geertsen: Jeg har en kommentar til to ting. (kan ikke høre ordet)  over der ikke blev reflekteret over de forskellige perioder. Da jeg så tegningerne til det nye menighedshus, havde jeg en artikel i avisen, hvor jeg sagde, at jeg syntes det var en forkert beslutning at brække ned, og endelig ,hvis det skulle brækkes ned, så synes jeg det skulle laves bedre, end det der var vist i avisen, og jeg synes, at man skulle evt. søge råd og vejledning ved den kgl. bygningsinspektør  Niels Vium, som kommer her fra Ringkøbing,.og er den der er statens og kirkens rådgivende, og han har været lærer på arkitektskolen sammen med mig, og han har så absolut kunnet været gået ind og været behjælpelig med rådgivning om, hvad man kunne gøre i forbindelse med den byggesag her. Der var en ting mere, nu er den lige forsvundet ud, jo Rudkøbing. Menighedsrådet i Rudkøbing har overtaget det gamle rådhus i Rudkøbing og renoveret den, og de har fået 3 eller 5 mio  fra A. P. Møllerfonden. Og det var da værd at tage med, hvis man kunne hive en slat penge ud af dem, men på betingelse af, at det blev brugt til bevaring af et, som man måske ikke kan sige, det er det kønneste hus i byen, og der har heller ikke været ret mange, hvad hedde det, turister, der har gået og kigget på det, men det kunne jo godt være det blev anderledes, hvis det blev sat i stand, og der blev lavet nogle aktiviteter deroppe, som fra kirkens side, som kunne tiltrække turister. Der er mange turister, som opsøger kirkesammenkomster, når de er rundt i verden og opsøger menigheder der, for at deltage i den uge, de er der,  i de aktiviteter, de pågældende turiststeder.

HJ: Så er der markeret herover.

Knud Hammer: Jeg har haft den store glæde at have været med i byrådet i Ringkøbing igennem mange år i øvrigt sammen med Sven Beiter, og vi kæmpede i fællesskab for at sørge for at holde fast i de kvaliteter, vi har tilbage. Det er sådan set byens bygningsarv, den gamle by, den sammenhæng, vi har i byen. Det er ikke det enkelte hus, det drejer sig om, men det er den sammenhæng, som det enkelte hus indgår i. Der vil vi sige fra Bevaringsforeningens side hver gang, der er en af de huse, som kan reddes, som ligger i den mellemste bevaringsgruppe eller det, der er bedre end det, så vil vi til det sidste gå ind for, at man gør alt muligt for at bevare det hus. Og få det udviklet på en sådan måde, så  det kan tjene fremtidige formål. Vi er ikke en forening, som bare vil bevare og sige, at ting skal stå stille, nej men vi vil bevare de værdier, vi har og udvikle sådan så der indvendig i  de ejendomme der udfoldes værdier for fremtiden, så vi kan komme godt videre. Nu har jeg sagt lidt om det generelle, så har jeg haft den der måske lidt tvivlsomme ære,  at blive skubbet ind i den sag her omkring musikskolen, fordi bevaringsforeningens formand undskyld udtrykket, nærmest blev voldtaget på en sådan måde, så han blev afskåret fra at tage sig af sagen. Menighedsrådet bliver nok ikke dømt og kommunen bliver nok ikke dømt for voldtægt, men det er noget, der nærmer sig. Det har været en måde at forsøge, tror jeg,  at tage vinden ud af bevaringsforeningen lige som at stække dem. Derfor har det været i mit lod lige som at prøve på, og det er fra den allerførste dag, hvor vi hørte at ejendommen var solgt til menighedsrådet, der var jeg kisteglad, fordi jeg tænkte endelig, den bygning i den ramme den indgår i, nu får vi sikret bygningen i den ramme for det er en organisation, som er kendt for at stå inde for at bevare kulturværdier. Og de har de rigtige meninger, som kan de ting. Ganske, ganske kort tid efter

2.50.03

efter fik jeg at vide, at den skulle erhverves med henblik på at nedrive, og siden den tid har det jo stået på at forhindre det, og kommunen har bestemt ikke været flink i behandlingen naf den sag her.

(Fra salen Højere) Kommunen har bestemt ikke været flinke til at håndtere den sag her. De har gjort alt hvad de kunne for at lukke sagen så meget inde, som muligt, så længe som muligt. Men der kommer selvfølgelig et tidspunkt, hvor man får lov til at komme på banen, og det er når de officielle høringer bliver foretaget. Den officielle høring, som blev foretaget, da man skulle behandle Teknik og Miljøudvalgets sidste møde i det gamle byråd, man var for øvrigt mest optaget af, så det ud til  for os, der var tilstede, at komme ud og afslutte med en julefrokost ude hos formanden, men det er hvad det er. Der er sikkert foregået noget seriøst inden døre. Vi blev bedt om en udtalelse fra bevaringsforeningens side, den skulle været byrådet – teknik og miljøudvalget i hænde inden den 17. december, fordi den skulle behandles den 16. december. Vi var flinke, vi svarede den 15. om aftenen og sendte en mail til udvalgsformanden og til forvaltningen med vores indsigelse. Så går vi selvfølgelig ud fra at politikerne i udvalget bliver gjort bekendt med dette. De har senere sagt, at det er blevet udsendt til dem, det har rent fysisk ikke kunnet lade sig gøre, det er hvad det er. Der gjorde vi indsigelse, og vi var til møde med udvalget, var blevet bedt om at være til stede sammen med menighedsrådet, da udvalget skulle på besigtigelse deroppe. Vi deltog i mødet og fremførte vore synspunkter som vi havde skrevet det og der var vi selvfølgelig ikke enige, men vi hørte også der sammen om, at man ville så gerne bevare bygningen, men den var altså er hvervet med henblik på nedrivning og nu kan jeg forstå, at beslutningen om nedrivningen var sådan set allerede truffet. Jeg vil sige, at man bliver jo altid klogere, når man kommer til møder. Jeg er også blevet lidt klogere i aften, fordi jeg troede på baggrund af det der har været af skriverier i avisen, at der ikke var penge til en renovering, så kan jeg forstå, at man slet ikke har ønsket en renovering, fordi man ikke kunne få sine krav opfyldt. Sine ultimative krav. Dem kunne man ikke få opfyldt. Det forstår jeg sådan set ikke rigtigt. at man slet ikke har vurderet, om man kunne få kravene opfyldt, men det har vi fået at vide, at man slet ikke har vurderet de ting, inden man traf beslutningen, fordi man først satte arkitekterne på bagefter, jeg er faktisk forundret, men hvem arkitekter, det så er, det ved jeg så heller ikke. Det var så lidt historisk om, hvad der er sket. I bevaringsforeningens regi vil vi gå ind for, at man får den bygning bevaret. Får den renoveret, får den udviklet og vi får dejlig godt liv i bygningen i rigtig mange komme der og glæde sig over. Det håber vi virkelig, og vi vil selvfølgelig med glæde tage i mod den indbydelse, der næsten blev sagt ved indledningen af  mødet her i aften til at deltage i mødet  med menighedsråde,t hvad der videre skal ske, det kommer vi selvfølgelig til. Det møde vi har haft tidligere det var kun på foranledning af andre, det kom der ikke noget ud af for Bo Christensen også hans forslag,  hvis den eneste gang, man har set nogen seriøs forslag, hvordan bygningen kunne indrettes til et nyt formål, og oven i købet så fremlagde han tilnærmelsesvis dokumentation for at en renovering ville være billigere sammenlignet med (kan ikke høre ordet) tilgodese.  Det krav (kan ikke høre ordet – biblioteket taler). Men vi kommer gerne igen til det møde, men det er med det formål, at vi vil have bygningen bevaret  og vi vil gerne hjælpe til i enhver henseende med, at det kan lade sig gøre, og hvis det er sådan at det måske alligevel er pengene, det er sådan lidt frem og tilbage om det er pengene, det drejer sig om så tror jeg da også, at der er nogle muligheder for at finde en løsning på det, fordi det må ikke være ussel mammon i form af en  ½ eller 1 mio. der står i vejen for at redde bygningen. Tak for ordet.

2.55.31.

HJ: så er der markeret her ovre fra første række, værsgo

 Malene Schultz: Jeg er også en af dem, der ikke havde tænkt mig at sige noget i aften, men nu synes jeg at jeg er nødt til det. Jeg hedde Malene Schultz,og jeg er en af dem, der har siddet i menighedsrådet de sidste to år. Så for mig har det været nyt overhovedet at lære menighedsrådsarbejdet at kende. Jeg har været meget glad for at sidde i menighedsrådet sammen med jer der sidde her, og resten sidder her. Vi har et fantastisk godt samarbejde i menighedsrådet, og vi kan også godt lide at være sammen, og jeg synes, jeg vil godt sige, jer der sidder her, Svend Åge, Poul, Hans Ole og dig Johnny, du sidde ikke i menighedsrådet, men du har været med. De har lavet et kæmpe stykke arbejde omkring dette her byggeri. Det jeg kan høre fra jer i salen her i aften, det er at der har været for lidt dialog, men det synes jeg jo så at Poul har lagt op til, da vi startede mødet at det vil vi gerne prøve at råde bod på i menighedsrådet og jeg sad faktisk og ventede på det svar, som du nu kom med Knud Hammer, at i siger ja tak til invitationen. Det er jeg sådan set ret glad for at i gør. Jeg synes, der er kommet nogle relevante indspark ind fra jer også, som jeg synes, vi godt kan tage med hjem og snakke videre om.

HJ: Så var det her på anden række

MØ: Biblioteket lukker om lidt, jeg ved ikke har vi en bagkant. Jeg skal gøre det så kort, som over hovedet muligt. Tak til Bo for dit humoristiske og Bo du kom med et godt og humoristisk indslag, og du sagde bl.a. at jeg gentog flere gange,  at det var teknisk forvaltning, som Kaj Milter henviste til, så det var Teknisk forvaltning ,der sagde, at man ikke kunne flytte de bærende vægge i musikskolen, men det er noget af det vi selvfølgelig kan gå videre og kigge på. Det jeg vil sige også bare,at Bo kom nævnte et meget vigtigt ord glidebaneeffekten, og der har der jo været  glimrende artikel i weekendavisen skrevet af en af Morten Beiters kollegaer, der blev vist nok lidt overdrevet hvor mange mennesker, der havde været på pladsen til den demonstration, men skidt nu med det, det er en fantastisk god historie, et flot billede med fakkeloptog og selvfølgelig skal det i avisen og især i den rigtige gode sammenhæng den gode og seriøse sammenhæng som kom i weekendavisen. En spændende artikel, en artikel der fortæller lige præcis at det her ikke handler kun og udelukkende om den bygning, der står derover, det handler om rigtig mange ting før artiklen i weekendavisen kom, var der nogen der sagde til mig, Merete, det her handler også om kommunesammenlægningen. Jeg sagde, what, hvad har det her med kommunesammenlægningen at gøre. Men det fattede jeg, da jeg havde læst i weekendavisen. Det her handler om at det også er en protest imod den centralisering, der sker, det handler om det nye management, alting skal gøres op i penge. Det handler om at Ringkøbing er blevet drænet for sine kulturbærende sit kulturborgerskab og det er så blevet stillet op, sådan kan man hvert fald læse det, som om menighedsrådet er ahistoriske og kun tænker på penge, jeg vil nu nok mene, at menighedsrådet er en del af kulturborgerskabet i Ringkøbing, men man har altså der er nogle elitemennesker, der er forsvundet fra Ringkøbing, derfor har det også at gøre med betydning og identitet og Birte er blevet citeret flere steder også på blok også videre for sin glimrende tale, når nu Birte er blevet citeret for hvad har vi så tilbage at være stolte over her i Ringkøbing, hvis ikke vi har vores gamle huse. Jeg kan som tilflytter til Ringkøbing fortælle rigtig mange ting, vi har at være glade af i Ringkøbing ud over vores mursten, der er pæne og gamle, så  nævner Birte også, at der er flere af hendes patienter i hendes praksis, der ikke kan selv, og det kommer der flere af endnu et eksempel på, det som du også var inde på Ole, at der flytte folk fra kommunen. Vi er en kommune, der mister borgere på sigt,og det betyder også de eksempler her, at der bliver et lavere skattegrundlag fremover. Så vi har begrænsede penge i menighedsrådet, og vi er ikke hisorieløse mennesker, der tænker i new-management. I går var der et møde i stiftsudvalget, og vi ved nu, at vi har faktisk fået bevilget penge til det her, og vi har også fået et beløb på der hedder max. 9.5 mio kr. Så er det blevet nævnt flere gange i aften: handler det her om penge eller handler det her om indretning eller handler det her om nogle stive behov. En ting skal stå klart, det er menighedsrådet, der definere vores behov, og det er os, der bestemmer, om vi vil købe eller ej, og om det hus opfylder vores behov. Det skal der ikke være tvivl om. Og selvfølgelig et vi fleksible, og selvfølgelig kan der skrues op og skrues ned,  og som Hans Ole har sagt til mig, det vil jeg gerne gentage her, alt kan lade sig gøre, hvis man har penge nok. Så vi kan også bevare musikskolen, hvis vi har penge nok, og hvad penge nok så er det vides ikke, og det er så et spørgsmål om, og det er netop som Hans Ole siger for at kunne beregne sådan noget, så skal man have et projekt, der ligger klart. Så er det blevet sagt af Knud Hammer også, og mange gange er bygningen blevet kaldt bevaringsværdig og Knud Hamme siger at bevaringforeningen ikke vil bevar for enhver pris, men man kæmper for at bevare, de huse, der ligge i middelklasse og i den høje klasse og vi så på slitet, hvordan de der klasser var delt ind  og da den her bygning den har et 6-tal et 6-tal er det den laveste værdi i middelklassen middelværdifeltet. Den går fra 6,5,4, og den har et 7 tal på det, der hedde originalitet, det vil sige originalitetsmæssigt har denne her konkrete bygning, som vi snakker om en lav bevaringsværdi. Så det her r om meget mere end den helt konkrete bygning, det handler om de ting, som den glimrende artikel i weekend-avisen beskrev. Så var der det der med  hvorvidt og det sagde Hans Ole eller det sagde  Poul, i sin tale vi kan ikke garantere at vi har været kloge hele vejen igennem. Og det vil jeg sige også, at det har vi ikke. Der er en ting vi har fortrudt, og det er, at vi ikke gik videre, at vi ikke mødtes videre med Bo og Knud Hammer dengang,og det var udelukkende fordi situationen var en anden den gang, end den er nu. Og det er selvfølgelig også derfor, at fordi situationen er som den er nu, at vi invitere til at genoptage det møde, men set i bagklubskabets lys, så havde vi nok lyttet mere. Begrundelsen for at vi ikke lyttede mere dengang var, dels at vi syntes, at de ting de kom og fremlagde, var noget vi havde været igennem 10 måneder forinden., og dels fik vi i øvrigt  heller ikke lov til at beholde budgettet eller det der regnskab, men det har vi så fået klart nu  og så tænke jeg også

3.02.21

at tak, fordi i har været med til at sætte det her på dagsordenen, og det har jeg også givet udtryk for fra starten lige som du også sagde byrådsmedlem fra KD, det er fedt, når der kommer en debat, det er fedt, når der sker demonstrationer, det er godt når mennesker komme op af sofaen, og meninger brydes, og der opstår nyt liv. Så det vil jeg også gerne sige tak for og i har virkelig formået,  det er fuldstændig rigtig, at sætte det her på pressens dagsorden på en meget flot måde og meget aktiv måde, og det synes jeg er fantastisk, og med hensyn til vores indkaldelse til mødet som Birte nævner, så vil i se, at den indkaldelse er nøjagtig  identisk med indkaldelsen  året før, og det skyldes bl.a., det er bare lidt som om i får det til at lyde som om vi har noget at skjule, det har vi simepelthen ikke. I skal regne med, at alle der arbejde her, undtagen os der er præster og personale, arbejde frivilligt, og derfor betyder det, at informationsniveauet og kirkebladet og kommunikation har rigtig meget tilbage  lader meget tilbage at ønske. Jeg ville ønske vi havde, jeg kæmper faktisk for det har vi ikke råd til, at vi kan få en der er ansat til netop  at tage af kommunikation. Der har ikke været noget som helst ønske om at skjule, at et evt .kirkehus eller evt. nedbrydning af musikskolen var på dagsordenen. Det er nøjagtig den samme beskrivelse, der er de to år i træk, og vi formulerer, hvad det er man kan komme med til mødet. Det er klart, at hvis vi havde vidst det her nu, så havde vi da slået det højere op  og sagt, kom og diskuter lige som jeg også tænker, at I også det kan man da der er ting man kan fortryde nu,  lige som i også selv har givet udtryk for i fortrød at i fjernede mit indlæg fra jeres facebook-side. Så der er ting man bliver klogere hen ad vejen, Jeg tor faktisk , at det var det, der var tilbage.

Fra salen: må jeg komme med en ultrakort bemærkning

Bo Cristensen: jeg vil gerne gentage mit tilbud om at indgå i en dialog om at indrette det gamle hus. Jeg tror faktisk godt, det kan lade sig gøre og jeg vil sige, at med 9,5 mio det kan vi også sagtens gøre det til og så var det i øvrige ikke mig der sagde, glidebane, jeg vil nærmere udtrykke der var frit valg, men lad det nu ligge.

HJ: Der var markeret ovre på siden. Det var der

Knud Erik Søgaard: Jeg har såmænd ikke så meget at sige, men Merete har sagt det meste af det for den artikel i weekend-avisen, den påpeger faktisk, at det det drejer sig om er meget andet og måske endnu mere, end vi regner med her, det der er sket med Ringkøbing. Vi har mistet så meget i tidens løb, så tilbage er der kun agt sige, at på et tidspunkt hvor Birte sætter sit læserbrev i avisen, så rammer det bare ned, hvor folk siger nu er det fandme nok, nu går den ikke længere, nu må vi stoppe her. Og det er det, som er skyld i sandsynligvis, der kommer så megen kraftig reaktion. Der er jo ingen her, der er uenig i, at vi skal have et menighedshus, spørgsmålet er bare, hvordan det skal være. Så kan I finde ud af det, så er det fint. Noget andet er, at Hvistendahl har jo ret i, at da der har været fredsvalg adskillige gange, så påhviler der menighedsrådet et stort ansvar for at repræsentere alle de mennesker, som ikke har stemt fordi, der ikke var valg. Og der ville være blevet valg, hvis det her havde været et emne, det er stensikkert. Og grunden til at man ikke  at folk ikke er kommet ud af hullerne før, det er,at her i byen,desværre er sådan en stemning, at det gider vi ikke, det kan ikke betale sig. Vi render alligevel panden mod en mur. Og det har vi oplevet så tit, og det er ikke mindst byrådets skyld.

3.06.18.

HJ: Så erdet lige bagved

Nancy Frich: Jeg hedder Nancy Frich. Jeg synes lige at der lige pludselig kom sådan en fugl flyvende I luften over fra Kristian Geertsen, var det ikke sådan den unge mand hed, derovre. Og det var noget med, at man lige kunne slå nogle nye streger til en ny bygning i forhold til det, i var kommet med som forslag, og hvis man nu gjorde de, havde man så ikke løst den gordiske knude ved at give sig lidt fra hver side, og så fik bevaringsforeningen lidt at sige til, hvordan det skulle se ud og inde, og Knud Hammer sagde, at det drejede sig jo også lidt om, at man skulle have en sammenhæng mellem de bygninger, der var derinde, og jeg er helt sikker på at bevaringsforeningen, de ville kunne se den sammenhæng og hjælpe menighedsrådet med at se den sammenhæng, og så havde man sådan set måske nået det, man gerne ville, uden at der var nogen, der havde tabt ansigt, for det er nok lige der, den trykker lige nu, det er der ingen der vil. Så prøv nu lige at kigge på det, i stedet for og så husk lige at syv år, det er jo godt nok lang tid at ligge med en bygning, man ikke kan sælge Det kunne jo godt være, at der var en grund til, at man ikke kunne sælge sådan noget gammel skrammel.

3.07.40

HJ: Ja, så ved jeg ikke, om der er nogen, der har en kort bemærkning her til sidst inde n vi slutter mødet.

Lotte Kaalund: jeg synes helt ærlig at vores kommune, de skulle give Hoppe den til en krone, og så Hoppe han kunne finde ud af sammen med det øvrige menighedsråd og menigheden i det hele taget, at bevare det hus, fordi så tror jeg, det kan indstilles efter behovene. Jeg hørte godt nok at Merete hun sagde, at det ikke var menigheden, der bestemte, hvordan kirkehuset skulle se ud, det var menighedsrådet, men jeg tror dog alligevel, at det kunne være en fordel at tage menigheden med på råd, så bliver det et rigtig menighedshus og så på den måde kunne vi ( merete blander sig noget med at det har hun ikke sag og Lotte siger, at det har vi på bånd) for jeg synes, at vi skal prøve at forlige i stedet for at grave yderligere grøfter,  og det kunne vores rigtige dygtige politikere jo hjælpe os med, ved at sælge den ud for en krone, så fik vi en god julegave i Ringkøbing.

HJ: ja, så tror jeg vi har været hele vejen rundt. Nej, der er sørme markeret.

Thor? Kierstein: Nu er der sagt mange ord, og jeg vil ikke tilføje ret meget, jeg håber at menighedsrådet, de tænker sig om engang mere. Men et eller andet sted kom jeg til at tænke på det nye hus, Man forestiller sig, at der kommer en masse mennesker med meget store lokaler hvorfor skal de op på første sal. Hvis man nu siger, tænk sig hvis der bliver brand eller evakuering, så skal alle sammen myldre ned af den lille trappe, de kan jo ikke bruge den ene lille elevator.  Det er der ikke taget højde for. Jeg forstår ikke begrundelsen for de store lokaler på første sal i stedet for at holde dem nede. De små kontorer deroppe på første sal.

HJ: Var der en ekstra kommentar fra nabomanden, nej. Jamen, så tror jeg vil give ordet til formanden for det sidste punkt på dagsordenen. Værsgo Poul:

Poul Agergaard: Tak skal du have. Tak for ledelsen. Men her til sidst, der vil jeg ganske kort sige først og fremmeste tak for det store fremmøde, og for det engagement I har lagt for dagen. Tak for de mange spørgsmål. Jeg håber at I føler jer lidt mere informeret nu, end da I kom. Og også tak for jeres tilsagn om, til bevaringsforeningen, men det må vi så lige finde ud af, hvornår vi skal mødes i løbet af det nye år. Og så vil jeg slutte af med at ethvert samarbejde, det starter med en samtale, og derfor vil jeg til aller allersidst gentage, det er måske lidt unødvendigt, når nu i har sagt ja, så ved i jo alle hvad vi har inviteret til. Vi sagde her, i den nuværende situation vil vi gerne invitere bestyrelsen for Ringkøbing Bevaringsforening til en samtale med menighedsrådets arkitekt i begyndelsen af det nye år. Målet for denne samtale er at undersøge mulighederne for at få opfyldt menighedsrådets behov, på Kirkepladsen, som du også har været inde på  Merete, men endnu engang tak og naturligvis har vi og naturligvis skal vi indgå i

Karen Hindø: Det du konkluderer her, er det det der bliver konklusionen i referatet. Er det det, som der kommer til at stå i referatet?

Poul Agergaard: Det der er hele essensen i det her det er at vi har indbudt åben indbudt til et fremtidigt samtale og til et samarbejde om

Karen Hindø: og det er det, der komme til at stå i referatet

Poul Agergaard: Jamen, jeg kan ikke konkludere andet.

HJ: Hvis der skal konkluderes noget på mødet, så er det jo, at der er efterspurgt en dialog og det har man også herovrefra rakt hånden frem, så hvis du spørger om det er det, der er udgangen på mødet, så er det det, der er jo.

Poul Agergaard: Og så slutter vi med sangen …..