onsdag den 19. august 2015

Arvesølv fremfor brakmark - læserbrev fra Bevar Ringkøbing Bymidte


Arvesølv frem for brakmark

 

Borgerinitiativet Bevar Ringkøbing Bymidte støtter bestemt  tanken om dannelsen af en Bevaringsfond. Det har en god signalværdi, at privatpersoner og erhvervsvirksomheder støtter op om bevaringsindsatsen i byen. 

En sådan fond var arkitekt Ejvind Draiby talsmand for i 1970'erne, og den gamle Ringkøbing kommune og også storkommunen har i mange år administreret kommunale midler, som har været afsat til at kunne give afdragsfrie lån til huse, som blev istandsat og tilbageført til oprindelig stil. Det har ikke været de store midler, men de har alligevel hjulpet en del boligejere  med at finansiere f.ex. nyt tag.  

MEN det vil være naivt at tro, at en fond kan være en fremtidsløsning, der kan sikre, at Ringkøbing fortsat har velbevarede huse.  

Sikring af Ringkøbings huse handler om holdninger og forståelse for de kvaliteter, der ligger i vores by.  Holdninger hos politikere og i administration, holdninger i foreninger, erhvervsliv og hos menigmand.  

En fond kunne måske finansiere genanbringelse af flagstangen på det smukt nyrenoverede Nørrehus, men det resultat, vi ser i dag, har som forudsætning  en  bygherre, der har en grundlæggende forståelse for, at han plejer sin (og byens kapital)  allerbedst ved at være lydhør overfor bygningens kvaliteter.  

Nedrivningen af den gamle Borger- og Realskole og udlejningen af Amtsrådhuset til bankdrift er kun kommet i stand, fordi kommunens topembedsmænd, borgmester og byråd har valgt at se bort fra den bevaringspolitik og de bevaringsklausuler, der har gjort  Ringkøbing til ”den fine gamle by, som vi lever af”.  

Borgmesterens  har en kvantitativ indgang til bevaringspolitik.  Til Kristeligt Dagblad udtalte han, at ”vi har så mange velbevarede bygninger, og vi er også er nødt til at acceptere, at der er nogle af dem, der er så forfaldne, at de bør rives ned” og til TVmidtVest ”Landbobanken mangler plads, og vi synes, det er naturligt, at vi er behjælpelige med at finde AREALER så virksomheder i Ringkøbing-Skjern kommune, de også kan ekspandere”.  Som om Ringkøbings Amts og Ringkøbing bys gamle hovedhus  er en anden brakmark. 

De kvalitative vurderinger – at  Bevaringsforeningen, hovedmanden bag mange års bevaringspolitik i Ringkøbing kommune - Claus Josefsen, adskillige bygningskyndige, incl. 2 Kgl. Bygningsinspektører, landsforeningen By og Land, lokale arkitekter m. fl. har udtalt, at nedrivningen af Musikskolen og ophævelse af klausulerne på Amtsrådhuset er et overgreb mod ”den fine gamle by” – sidder man ganske overhørig.  

Formanden for Teknik og Miljøudvalget har ingen problemer med at flage sine holdninger i Politiken, da han i et interview d. 19. juli bliver spurgt, om han slet ikke har lyst til at bevare den gamle Amtsrådssal : ”Nej. Jeg er 99,9 % interesseret i, hvad der skal ske i næste uge, og 0,01 % interesseret i, hvad der skete i sidste uge”. Der er ikke mange procents plads til refleksion.  

Menighedsrådets uskønne håndtering af processen omkring ”dette fine stykke af Ringkøbings kulturarv, som på utilsigtet vis er kommet i deres besiddelse”, som Kgl. Bygningsinspektør Jens Bertelsen skrev, er i sig selv et lærestykke i, hvordan holdninger kan komme til at gøre markante indhug i bybilledet.

Nedrivningen er sket på TRODS af massive folkelige og faglige protester og på TRODS af seriøse tilbud om fund-raising og – for en god ordens skyld – uden at d’herrer Boy Boysen og Bent Brodersen har protesteret - tværtimod.

I Ringkøbing-Skjern kommune ”vil man gerne fortælle værtens bedste historie og prale mere af vores område. Vi byder alverden velkommen, lytter til gæsterne og lærer af dem.” Der skal mere end reklamebureau-smartness til at lave pral ud af de 2 bevaringssager i Ringkøbing. Mange borgere, renoveringskyndige her i byen og  i det ganske land konstaterer, at byråd og menighedsråd har lagt årtiers bybevaring brak.  

Den gamle Borger og Realskoles ”næsten-nabo” - det lille hus i Vestergade – bliver nu smukt renoveret, skønt der var givet nedrivningstilladelse.

Der er god grund til at ejeren kan prale og al mulig grund til at Ringkøbing-Skjern kommune,  både i det politiske og i det administrative lag får drejet kasketten en omgang og ”lytter til gæsterne og lærer af dem”.

Netop den renovering er et udtryk for, hvor et af Ringkøbings store potentialer  ligger – nemlig at byens huse med sjæl og charme trækker folk til.  

Vi har meldt os på banen FOR fondsdannelse og FOR holdningsdannelse – uden,  bliver det bare det værste pral. 

på vegne af
Bevar Ringkøbing Bymidte 

Birte Pedersen